- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det tauriske Palæ med en Trontale af Tsaren,
var udpræget oppositionel. Det var langtfra
alle Medlemmer, der havde indfundet sig til
Aabninger. 1. Juni var 448 Dumamedlemmer
samlede, og af dem tilhørte 153 det
konstitutionelt-demokratiske Parti, 107 Arbejderpartiet,
105 var partiløse, 63 var Autonomister
(Tilhængere af lokalt Autonomi), 13 tilhørte
Oktoberpartiet, 4 de demokratiske Reformers Parti, 2
var moderate, 1 tilhørte Handelspartiet. Fl. af
disse Grupper forsvandt efterhaanden,
sammensmeltedes med ell. absorberedes af andre
Grupper. Arbejderpartiet indeholdt fl. Fraktioner,
som siden skilte sig ud: Socialrevolutionære,
Socialdemokraterne og Bondepartiet. Kernen i
Dumaen var det konstitutionelt-demokratiske
Parti (efter Forbogstaverne KD ofte kaldet
»Kadetter«), et radikalt frisindet
Intelligensparti, der vilde have alm., lige Valgret med
direkte Valg for Mænd og Kvinder og en
Regulering gennem Lovgivningen af Agrar- og
Arbejderspørgsmaalene. Et godt Stykke til højre
for Kadetterne stod Oktoberpartiet
(»Oktobristerne«), der ved deres Navn antydede, at de
stod paa Oktoberforfatningens Grund. Efter 1.
Juni indtraf 30 Dumamedlemmer fra
Kaukasus, en Forstærkning til yderste Venstre. Witte
var som Premierminister bleven afløst af
Goremykin samme Dag, som Dumaen aabnedes.
Han forstod lige saa lidt at arbejde sammen
med Dumaen, som Dumaen forstod at lempe sig
efter Forholdene og bringe frugtbare Resultater
ud af Samlingen. Dumaen begyndte sit Arbejde
med i sin Adresse til Tsaren at kræve et
parlamentarisk Styre med Ministrenes Ansvarlighed
for Parlamentet, Afskaffelse af Rigsraadet og
Amnesti for alle politiske Forbrydelser, der var
begaaede i de sidste Aar. Den fik Afslag fra
Regeringen. Et Par Uger forløb med ret
ørkesløse Debatter om alm. Ønsker. Saa indbragte
Kadetterne et Lovforslag om Afhjælpning af den
agrariske Nødtilstand ved omfattende
Tvangsekspropriationer af Storgods. Regeringen
indbragte et Modforslag, der omhandlede
Udstykning af Stats- og Apanagegodser, men principielt
afviste enhver Tvangsekspropriation mod
private. Det kom dog ikke til en virkelig Debat
om disse Agrarlovforslag. Dumaen spildte Tiden
med Skændsmaal og Larmscener. Enkelte
Dumamedlemmer rejste ud i Landet for at opagitere
Bønderne mod Regeringsforslaget. Regeringen
udstedte et Manifest til Nationen og dadlede
skarpt Dumaens Daadløshed. Dumaen
besluttede at rette en Modkundgørelse til Folket, men
blev opløst (21. Juli 1906). Dens eneste positive
Resultat var en Bevilling paa 15 Mill. Rubler til
Hjælp for nødlidende Distrikter.

Samtidig med Dumaens Opløsning blev
Goremykin afskediget, og den hidtilværende
Indenrigsminister Stolypin blev Premierminister med
Programmet: Genoprettelse af Ro og Orden og
Indførelse af tidssvarende Reformer. Det første
søgtes opnaaet ved en gennemført Anvendelse
af Standretter. Militærmyndighederne i de
Distrikter, der stod under »forstærket
Beskyttelse«, fik Fuldmagt til at paadømme alle
Forbrydelser mod den offentlige Orden og paa
Stedet at lade Dommen eksekvere. Oppositionen
bekæmpedes ved alle de Midler, som det
offentlige og hemmelige Politi raadede over. Hvad
Reformerne angik, offentliggjorde Regeringen
en Plan om, at 4 Mill. ha Statsgodser skulde
fordeles til Bønderne. Jødespørgsmaalet
lovedes løst i liberal Aand. Imidlertid havde
en Del radikale Dumamedlemmer to Dage
efter Dumaens Opløsning forsamlet sig paa
finsk Grund, i Wiborg, og udstedte
herfra et Opraab til Nationen om hverken
at stille Soldater eller betale Skatter, da
Regeringen ikke kunde fordre disse Ydelser
uden Dumaens Samtykke. Det var en
virkningsløs Demonstration, som kun førte til, at
Underskriverne af »Wiborg-Manifestet«
forfulgtes som skyldige i Opfordring til Oprør og
idømtes Fængselsstraffe, efterhaanden som de
vendte tilbage til R. Det varede et Par Aar,
før der indtraadte nogen virkelig Beroligelse i
Landet. Foreløbig arbejdede Standretterne vel
uophørligt, og Massedomfældelser og
Massehenrettelser fandt Sted. Men samtidig var der
ingen, Ende paa de Mord, Overfald og Røverier,
udøvede mod Privatmænd, offentlige
Myndigheder, Banker og Jernbanetog, hvorom der
stadig berettedes. Den revolutionære Propaganda
Vedblev ogsaa at trives, og gentagne Mytterier
fandt Sted i Hæren. Finanserne var i stigende
Forvirring, dog lykkedes det i Beg. af 1906 at
rejse et nyt udenlandsk Laan. Sidst i Juli var
et socialistisk Medlem af den opløste Duma,
Herzenstein, blevet myrdet i Terrijoki i
Finland. Et reaktionært Blad havde forkyndt hans
Død nogle Timer i Forvejen. Det viste sig, at
Morderne tilhørte det reaktionære »Forbund af
russiske Mænd«, der nu begyndte at bekæmpe
den radikale Terrorisme med dens egne Midler.
En Generalstrejke, som proklameredes i August,
faldt sammen efter faa Dages Forløb. 25. Aug.
forøvedes et Bombeattentat paa Stolypin’s Villa,
hvorved to af hans Børn saaredes og 30
Mennesker dræbtes. Under evige Uroligheder, navnlig
i Polen, hvor Strejker, Gadekampe og
Jødeforfølgelser hørte til Dagens Orden i Byer som
Varszava og Lodz, løb Aaret ud.

Valgene til den anden Duma tog deres
Begyndelse 21. Jan. 1907. Skønt Regeringen latter
anvendte sine Magtmidler til at hemme
Oppositionens Agitation, blev Dumaen atter
overvejende regeringsfjendtlig, om »end Kadetterne
var blevne en Del formindskede i Antal — til
Dels ogsaa noget mere moderate i Anskuelser
— og Højre var gaaet noget frem. Af
Monarkisterne var de fleste Tilhængere af »Forbundet
af russiske Mænd«; de var antikonstitutionelle
og søgte paa enhver Maade at tirre yderste
Venstre til Ubetænksomheder, der kunde
bevæge Regeringen til at opløse Dumaen og
definitivt at ophøre med Forfatningseksperimentet.
Imellem de uforsonlige Strømninger paa begge
Yderfløje kunde det arbejdsvillige Centrum,
hvis Tyngdepunkt var Kadetterne, ikke gøre sig
gældende, navnlig da Regeringen og
Kadetpartiet mistroede hinanden. Stolypin afgav
imidlertid i Dumaen en Erklæring om Regeringens
Forfatningstroskab og lovede Lovforslag om
Personens Ukrænkelighed, om Trosfrihed,
Reformer i Finansvæsenet og først og fremmest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free