- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
598

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jord tilhører Staten, og Brugsretten overdrages
Bønderne. Denne Foranstaltning bragte fra Beg.
Bønderne over paa de nye Magthaveres Parti.
Tsaren blev sendt til Sibirien og indespærret i
et Kloster nær ved Tobolsk, og Huset Romanov
berøvedes den nu ellers alm. Stemmeret.
Folkekommissærernes Regering havde ubestridt
Magten i Storrusland. Ukraine havde konstitueret
sig som en uafhængig Stat og indledet
Fredsunderhandlinger med Centralmagterne; de
vestlige Randstater og Polen var under tysk
Herredømme; Bessarabien erklærede sig uafhængigt
og vedtog nogle Maaneder senere Tilknytning
til Rumænien; Finland gjorde sig ligeledes
uafhængigt; i Kaukasien, Turkestan og Sibirien
dannede der sig selvstændige Republikker.
Fredsunderhandlinger med Centralmagterne
indlededes i Decbr i Brest Litovsk, men blev afbrudt
Januar 1918. Medens Ukraine undertegnede
Freden i Febr og kom under tysk Formynderskab,
trængte tyske Tropper ind i R., der nu blev
nødt til at slutte Fred paa de i Mellemtiden
skærpede Betingelser, hvorved R. maatte
opgive Finland, Østersølandene, Polen og
Ukraine. Freden ratificeredes paa en Sovjetkongres
14. Marts, hvor Lenin udtalte, at Freden var
midlertidig, indtil det europ. Proletariat kunde
komme til Hjælp. Den konstituerende
Forsamling var imidlertid bleven valgt og var traadt
sammen 18. Jan., men straks efter bleven
opløst, da Oppositionen af Menscheviker og
Socialrevolutionære var i stort Flertal. Dermed var
Parlamentarismen opgivet, og R. styredes nu af
Sovjetternes Centralraad, for hvilket
Folkekommissærerne nominelt var ansvarlige. Den
bolshevikiske Regering betegnede sig som
»Proletariatets Diktatur« og holdt sig ved Magten ved
Hjælp af en nyorganiseret »rød Hær«, der til
Dels bestod af Fremmedelementer. Den
herskede ved en hensynsløs Terrorisme. Kun
Arbejderklassen havde politiske Rettigheder, de
borgerlige var retsløse, og imod dem rasede de
proletariske Magthavere med stor Grusomhed.
De fik mindre Rationer ved Uddelingen af
Levnedsmidler. Intelligensen blev Genstand for
blodig Forfølgelse. Den højere og lavere
Undervisning blev til en Dressur i den kommunistiske
Trosbekendelse og desorganiseredes fuldstændig.
Industrien blev nationaliseret og kom derved i
dybeste Forfald. Forbindelsen mellem Kirke og
Stat ophævedes. Moskva blev Rigets Hovedstad.
Regeringen erklærede, at den ikke anerkendte
Gælden til Udlandet. Trotzki, der havde været
imod Fredslutningen paa de givne Vilkaar,
afgav Udenrigsvæsenet til Tchitcherin og overtog
i Stedet Folkekommissariatet for Hær og
Flaade. Den fængslede Eks-Tsar blev skudt tillige
med Kejserinden og deres Børn efter Ordre af
de lokale bolschevikiske Magthavere. Under en
af Socialrevolutionære fremkaldt, mislykket
Opstand i Moskva i Juli 1918 blev den tyske
Ambassadør, Grev Mirbach, myrdet. I sidste
Halvdel af 1918 satte Ententetropper sig fast i
Archangelsk og Murmansk. Efter Tysklands
Sammenbrud foretog røde Tropper Plyndringstog
ind i Østersølandene. I Ukraine fik
Misfornøjelsen med Tyskerne, der havde indsat en
Regering under Skoropadski, Udslag i Mordet paa
den tyske Feltmarskal v. Eichhorn, og sidst i
Aaret dannedes en socialistisk Regering under
Petljura. I Sibirien bekæmpedes Bolschevikerne
af General Seminov i Østen og Admiral
Koltchak ved den mantshuriske Grænse. De
understøttedes af en af tschekko-slovakiske Krigsfanger
dannet Hær, medens Japanerne landsatte
Marinetropper i Vladivostok. Ved Samarbejde
mellem de forsk. antibolschevikiske Regeringer
anerkendtes Koltchak som en Slags Diktator
over hele Sibirien. De Allierede støttede paa
forsk. Vis Bolschevikernes Modstandere og
forsynede bl. a. General Denikin, som i 1919 tog
Kampen op i Sydrusland, med Ammunition.
Efter Vaabenstilstanden med Tyrkiet besatte
allierede Tropper Odessa og Kherson, men rømmede
snart igen disse Byer. Det lykkedes Denikin at
opnaa en tynd Forbindelseslinie med Koltchak.
Med britisk Hjælp dannedes en nordvestrussisk
»hvid« Regering med Lianozov som
Premierminister og General Judenitch som
Krigsminister og Overgeneral. Men i Septbr rømmede de
Allierede Archangelsk og Murmansk. Judenitch’s
Fremstød mod Petrograd slog fejl. Koltchak
trængtes tilbage af Bolschevikerne, der nu kunde
samle deres Styrker mod Denikin. Denne
trængtes tilbage mod Sortehavet, den med ham
forbundne Petljura blev slaaet og Kijev erobret af
Bolschevikerne. Med Novorossisks Fald Marts
1920 var Denikin’s Opstand knust. Koltchak var
imidlertid bleven svigtet af de haardt trængte
tschekkoslovakiske Tropper og udleveret til
Bolschevikerne, der lod ham skyde. Efter at
Tchita-Republikken og det yderste Østens Republik, der
dannede sig efter Koltchak’s Fald, var blevet
undertvunget af Bolschevikerne, var
Sovjet-Regeringen Herre i hele Sibirien. Med Polen optoges
Fredsforhandlinger, men de førte ikke til noget
Resultat. Saa begyndte Polen April 1920 en
Offensiv i Fællesskab med Petljura. De fra
Kampene med Denikin og Koltchak frigjorte russ.
Tropper trængte imidlertid sejrrigt ind i Polen
og truede i Aug. Warszawa, men ved en
Kraftanstrengelse bragte de polske Hære
Krigslykken til at vende sig, kastede de russ. Tropper
ud af Landet, og ved Freden i Riga 12. Oktbr
opnaaede Polen en Grænse, der var østligere
end den, de Allieredes øverste Raad havde
fastsat. R. skulde anerkende Hvideruslands og
Ukraines Selvstændighed, men Anerkendelsen
var kun nominel, idet R. kunde intervenere og
indrette Sovjet-Institutioner i disse Lande. I
Ukraine havde R. allerede efter Petljura’s
Fordrivelse indrettet en Sovjet-Regering, der var
repræsenteret ved Fredsforhandlingerne i Riga.
General Wrangel’s i Beg. heldige Forsøg paa at
bekæmpe Bolschevik-Regeringen, idet han
trængte frem fra Krim med fr. Støtte, strandede
i Novbr. General Balahovitch, der forsøgte at
gøre Hviderusland uafhængigt af Bolschevikerne,
led ligeledes Nederlag. Aar for Aar hjemsøgtes
R. af Hungersnød. I Byerne indtraadte der dog
efterhaanden mere ordnede Tilstande.
Uroligheder og Strejker fandt Sted fra Tid til anden,
men undertryktes med haard Haand. Efter at
en Sammensværgelse mod Regeringen i
Petrograd var bleven afsløret i Sommeren 1921, blev
Terrorismen genoplivet, og »Tchekaen« (den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free