- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russell (gl. eng. Adelsslægt) - Russell, Charles - Russell, George William - Russell, George William Erskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afsluttede det ny System med Skibsfartlovenes
Ophævelse. Ved sin urimelige og lidet betydende
Lov om de kat. Bispers Titler viste han kun,
hvor stærkt han hang ved sin Slægts og
Whig-Partiets protestantiske Traditioner. En Strid
med Palmerston om dennes udenrigske Styrelse
førte til Ministeriets Fald Febr 1852, men i
Decbr s. A. optoges han i Aberdeen’s
Koalitionsministerium og indbragte Forslag om en ny
Valgreform (gentaget 1854 og 1860), samt om
Jøders Adgang til Underhuset (dog uden Held).
I Febr 1855 gik han over i Palmerston’s
Ministerium og sendtes kort efter til Konferencen i
Wien om det østerlandske Spørgsmaal, men
viste sig her som en maadelig Diplomat og
maatte i Juli s. A. trække sig tilbage. Til
Gengæld angreb han 1857 Palmerston for hans
Adfærd imod Kina og medvirkede 1858 til hans
Fald, men tog dog Sæde i hans ny Ministerium
Juni 1859 som Udenrigsminister. Han høstede
kun ringe Laurbær i denne Stilling, viste
forbavsende Ukyndighed i de udenlandske
Forhold, men stor Taktløshed og Selvtillidsfuldhed
til at give gode Raad til alle Sider. Af størst
Bet. var den Støtte, han ydede Italien i dets
Enhedsstræben; i den nordamerikanske
Borgerkrig tilbød han 1862 sin Mægling, men afvistes;
i den dansk-tyske Strid stillede han sig først
paå Danmarks Side, men optog i Septbr 1862,
vistnok paavirket paa et Besøg i Gotha som
Dronningens Ledsager, den taabelige Tanke om
Monarkiets Deling i fire ligestillede Lande. Ikke
bedre Held havde hans Optræden 1863 til Bedste
for Polakkernes Frihedskamp, og hans
Afvisning af Napoleon III’s Kongresforslag i Novbr
s. A. medførte Afbrydelse af Vestmagternes gode
Forstaaelse, hvorefter England kom til at staa
alene 1864 og derved blev magtesløst. Paa
London-Konferencen foreslog han straks Slesvigs
Deling, men hans Mægling blev uden Frugt, vel
nærmest fordi han hørte til Ministeriets
fredssindede Fløj; hans senere Indsigelser imod de
tyske Stormagters Færd blev ogsaa
virkningsløse. Efter Palmerston’s Død 1865 blev han
Førsteminister, men maatte fratræde i Juli n. A.,
da Gladstone’s Forslag til en Valgreform mødte
Modstand. Han vilde ikke indtræde i Gladstone’s
Ministerium Decbr 1868 og stillede sig senere
noget kritisk over for det; stemte 1872 mod
hemmelig Afstemning og vilde 1871 forkaste
Forliget med Nordamerika om Alabama-Sagen,
fordi det middelbart var en Fordømmelse af
hans egen Holdning under Borgerkrigen
1861—65. Ogsaa som politisk og hist. Forf. vandt han
et Navn. Han skrev »William R.’s Levned«
(1820, 6. Udg. 1862) og Ch. Fox’ (3 Bd.,
1859—66), samt udgav dennes Brevveksling (4 Bd,
1853—57); endvidere Essay on the history of English
government and Constitution
(1821, 3. Udg. 1865),
Memoirs of the affairs of Europe from the peace
of Utrecht
(2 Bd, 1824—29), The foreign policy of
England 1570—1870
(1871); endelig sine
Erindringer, Recollections and suggestions 1813—73
(1875) og Selection of speeches 1817—41 and
despatches 1859—65
(2 Bd, 1870). Han var en
oprigtig Friheds- og Fremskridtsven, men havde
for udenlandske Forhold intet vidt- ell.
fremskuende Statsmandsblik. (Litt.:
Spencer-Walpole, The life of Lord J. R. [2 Bd,
London 1889]; Stuart J. Reid, Lord J. R.
[London 1895]).

6) Odo R., foreg.’s Brodersøn (1829—84), var
1850—52 ansat i Udenrigsministeriet og gjorde
derefter Tjeneste som Diplomat, saaledes i
Konstantinopel 1854—57 under Stratford de
Redcliffe og 1858—70 i Italien. Novbr 1870 sendtes
han til det tyske Hovedkvarter i Frankrig og
gav her Stødet til Konferencen i London 1871
om Sortehavs-Spørgsmaalet. Oktbr s. A. blev
han Sendemand i Berlin og virkede her indtil
sin Død for en god Forstaaelse mellem England
og Tyskland. Paa Kongressen i Berlin 1878 var
han Englands tredie Repræsentant. 1881
ophøjedes han til Peer som Baron Ampthill.
E. E.

Russell [’rasə£], Charles, eng. Jurist og
Politiker (1832—1900), var født i Irland af en gl
Slægt og blev 1854 Sagfører; flyttede 1859 til
England og forfremmedes 1872 til Queens
counsel
. Han valgtes 1880 til Underhuset som liberal
og udmærkede sig her ved sin Veltalenhed, blev
Febr—Aug. 1886 og paa ny Aug. 1892 Attorney
general
i Gladstone’s Ministerier, og tog som
saadan vigtig Del i Forhandlingerne om Irlands
Selvstyre. I Mellemtiden havde han været
Parnell’s Sagfører i Sagen mod Times og
godtgjorde paa det klareste, at Bladets
Beskyldninger kun hvilede paa forfalskede Breve. 1893 var
han Englands Talsmand for Voldgiftsretten i
dets Strid med Nordamerika om Fiskeriet i
Beringshavet. 1894 udnævntes han til Dommer og
samtidig til Peer paa Livstid (allerede 1886 var
han bleven ophøjet til Ridder, Sir) og endnu
s. A. Chief Justice, Englands øverste Dommer
næst efter Lordkansleren. Han var den første
Katolik, der fik saadan Dommerstilling. Som
Sagfører gjaldt han for den ypperste til at
bringe Lys i Sagen ved sine Krydsforhør. 1896
førte han Forsædet i den Domstol, der
paakendte Dr. Jameson’s Indfald i Transvaal.
E. E.

Russell [’rasə£], George William, irsk
Lyriker, f. i County Armagh 1867. Efter at have
forsøgt sig ad forsk. Baner, blev han knyttet til
The Irish Agricultural Organisation Society, hvis
meget virksomme Sekretær haa nu er. Det er
dog først og fremmest som Lyriker, han under
Mærket A. E. er kendt uden for Irland. Hans
første Samling Homeward Songs udkom 1894,
The Earth Breath (1897), sammen med flere
andre udgivet i Collected Poems (1913). Han
støttede ivrigt det irske Teater og skrev til dette
Prosadramaet Deidre (1902); senere The Hero
in Man
(1909) og The Candle of Vision (1918).
I. O.

Russell [’rasə£], George William
Erskine
, eng. Politiker og Forf., f. 1853, d. 17.
Marts 1919, yngre Søn af en Lord Charles R.,
var 1880—85 og paa ny 1892—95 liberalt
Medlem af Underhuset, men vragedes ved Valgene
1895. Han var 1883—85 Understatssekretær for
den stedlige Forvaltning, Aug. 1892—94 for
Indien og derefter for Indenrigsministeriet indtil
Juni 1895, da Rosebery’s Ministerium gik af.
1889—95 var han Aldermand i det londonske
Grevskabsraad. Han har bl. a. skrevet om
Gladstone (1891, 3. Udg. 1896), Mathew Arnold
(1904), Sidney Smith (1905) og Pusey (1907)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free