- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russer - Russisk Alfabet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stammes Nedsættelse i Østen er kun et Udslag af den
samtidige store Normannerbevægelse. Navnet R.
knyttedes derefter som politisk Benævnelse til
det af den nævnte nordiske Stamme stiftede
Rige med Kijev som Centrum (smlg. Navne som
Frankrig, Normandiet, Lombardiet o. a.), og
efter at den herskende Stamme i Løbet af
henved to Aarh. havde mistet sin nordiske
Nationalitet og assimileret sig med den indfødte slav.
Befolkning, var det naturligt, at Navnet R.
efterhaanden overførtes paa denne. At R. opr. var
Nordboer, kan bevises ved en stor Række
sproglige og hist. Vidnesbyrd, om end denne
Opfattelse i Rusland selv har mødt en Del Modstand
fra de saakaldte Antinormanisters Side. I den
senere Tid er der dog blevet stille herom. En
Udsigt over hele Spørgsmaalet giver Vilh.
Thomsen
, »Ryska rikets grundläggning genom
skandinaverna« (Stockholm 1882), paa Dansk i
Sammes »Samlede Afh.«, I (1919).
Vilh. Th.

Russisk Alfabet er en yngre Udvikling af
det i den kirkelige Litteratur endnu stedse
benyttede gammelslaviske Alfabet, det efter
Slavernes Apostel Kyrillos (s. d.), sandsynligvis
med Urette, saakaldte kyrilliske, der atter
grunder sig paa det græske med Tilføjelse af
en Del Tegn for Lyd, der ikke fandtes i Græsk.
I den nu brugelige yngre Form stammer det
russ. Alfabet (»det borgerlige Alfabet«,
graždánskaja ázbuka, i Modsætning til det
kirkeslaviske) fra Peter den Store’s Tid og er
efterhaanden med visse Forandringer optaget
af alle Slaver af gr.-kat. Religion. Formen af
de to Alfabeter og Forholdet mellem dem vil
ses af flg.:
Kirkeslavisk.Omskrivning og
Udtale.
Tegn.Navn.Russ.
аazАаa
бbúkiБбb
вvědiВвv
гglagólГгg
дdobróДдd
єjest’Ееje, jæ
жživěteЖжž, fr. j
ѕzělódz
зzemljáЗзfr. z
иfžeИиi
йfže skrátkojuЙйj efter Selvlyd
іїiІіi
кkákoКкk
лljúdiЛлdels tykt ł, dels mouilleret l’, lj
мmysléteМмm
нnašНнn
оonОоo ɔ: å
пpokójПпp
рrcyРрr
сslóvoСсs
тtvérdoТтt
ѹukУуu
фfertФфf
хchěrХхtysk ch
ѡot
цcyЦцc (ts)
чčerv’Ччč (tsch)
шšaШшš (sch)
щ(šta) ščaЩщšč (schtsch)
ъjer’Ъъ(se ndf.)
jerýЫыy (se ndf.)
ьjer, jérikЬь(se ndf.)
ѣjat’Ѣѣě ɔ: je, jæ
-Ээe, æ
юjusЮюju
jaЯяja
ѥjeje
ѧ(ę) ja(Яя)opr. ę ɔ: ǣ, fr. in, i Rusland udt. ja
ѫ(ą) uopr. ą ɔ: õ, fr. on, i Rusland udt. u
ѩ(ję) jaję, russ. ja
ѭ(ją) jują, russ. ju
ѯksiks
ѱpsips
ѳfitáѲѳf
ѵižicaѴѵi, gr. υ


De sidste 4 (2) Bogstaver bruges kun i Ord
af gr. Oprindelse som Ѳеодоръ, Feodor [fjå’dår),
af gr. Theodoros. I Stedet for de kirkeslaviske
Navne paa Bogstaverne, der ovf. er givne i den
i Rusland brugelige Form, benyttes nu med
faa Undtagelser (ъ, ы, ь, ѳ, ѵ) lgn. Navne
som i Vesteuropa, f. Eks. a, be, ka, ef, če, ša.
Bogstaverne ъ og ь betegnede opr. to korte
Selvlyd, som kan omskrives ŭ og i; nu er ь
blot Tegn for Mouillering af en foregaaende
Medlyd [’], som столь [stål], saa meget; ъ er
et nu ganske overflødigt Bogstav, men har,
trods tidligere Forsøg paa at afskaffe det,
indtil den nyeste Tid været brugt i Slutn. af
ethvert paa en ikke mouilleret Medlyd endende
Ord, som столъ [stål], Bord. Nu har
Sovjetstyrelsen afskaffet det og ogsaa indført andre
Simplificeringer af Retskrivningen, f. Eks.
bortkastet Tegnet ѣ ě og overalt erstattet det med
е. Tegnet ы kan vel omskrives у (som i Polsk),
men er ingenlunde vort y; det betegner en
ejendommelig Selvlyd, et Slags i (u^i) udtalt
længere tilbage i Munden end alm. i. Skrift
og Udtale dækker ingenlunde hinanden, om
end Afvigelserne for største Delen kan bringes
ind under bestemte Regler. Saaledes udtales

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free