Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Alfabet - Russisk Armenien - Russisk Centralasien - Russiske Bade - Russisk Finland - russisk Hest - russisk-japanske Krig, Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Eks. betonet е meget ofte jå (i Lærebøger
betegnet e), ubetonet о, navnlig altid foran
Tonstavelsen, som a (Потеминъ, patjå’mkin),
en stemt Slutningsmedlyd bliver stemmeløs, f.
Eks. v bliver f, d bliver t o. s. v. Smlg. ogsaa
»Rusland«, Sprog.
Vilh. Th.
Russisk Armenien, den under russ.
Kaukasien hørende Del af det armeniske Højland,
bestaaende af Guv. Erivan samt Dele af
Provinserne Elisavetpol og Kars samt af Guv. Tiflis.
Siden 1916 omdannet til en Sovjetrepublik
Armenien under russ. Herredømme med 39100 km2 og
1,2 Mill. Indb. I Kaukasien lever over 800000
Armeniere. Hovedstaden er Erivan. Se i øvrigt
Armenien og Kaukasien.
M. V.
Russisk Centralasien omfatter de tidligere
Generalguvernementer Kirgisersteppen og
Turkestan, den transkaspiske Prov. samt
Vasalstaterne Buchara og Chiva (se Turan og de
enkelte Landsdele). R.’s Erobringer i Centralasien
skyldtes opr. Handelsinteresser. Det gjaldt at
besejre de Hindringer for frugtbringende
Samkvem, der skyldtes Nomadernes Rovlyst og
Oasebefolkningens Fanatisme. Allerede Peter den
Store havde til Hensigt at gøre sig til Herre
over Landvejen til Indien og udsendte 1714 en
Ekspedition mod Chiva, der dog mislykkedes.
Kun Kirgiserne mellem Volga og Ural
underkastede sig. Først efter 1820 begyndte Russerne
at udbrede deres Herredømme over
Kirgisersteppen, og 1847 naaede de Aral-Søen, ved hvis
Bred Fortet Aralsk anlagdes, og Dampskibsfart
paa Søen begyndte. I Beg. af 1860’erne begyndte
Russernes Erobringer i selve Centralasien, idet
Byerne Djulek og Turkestan 1864 blev erobrede.
1865 faldt den under Kanatet Chokand hørende
By Taschkend i Russernes Magt, og Kanen af
Cbokand faldt i Kampen. Heraf benyttede
Emiren af Buchara sig til at besætte Chokand og
Chodschend, men kom derved i Strid med
Russerne, som slog Bucharerne ved Samarkand,
hvorefter Buchara (1868) mistede sin
Selvstændighed. I Aarene 1870—73 bemægtigede
Russerne sig Havnestæderne ved Østkysten af det
kaspiske Hav. Emiren af Chiva søgte at ophidse
Kirgiserne mod Russerne, men mistede derved
sin Uafhængighed og alt Land paa højre Bred
af Amu. 1875 erobredes Chokand, hvorved
Russerne i Ø. havde naaet Kinas Grænse. 1880
paabegyndtes den transkaspiske Jernbane, i hvilken
Anledning Russerne bemægtigede sig de Oaser
langs Persiens Nordgrænse, gennem hvilke
Banen skulde gaa. 1881 erobrede de Ackal-tepe og
Ashabad, 1884 underkastede Merv sig frivilligt.
I det sidste Decennium af 19. Aarh. udvidede
Russerne deres Grænser over Pamir, hvoraf
den største Del blev underlagt Vasalstaten
Buchara. Det russ. Riges Sydgrænse dannes her
iflg. Overenskomst med England af Floden
Pændsh, saaledes at en smal afghansk
Landstrimmel mellem Pændsh og Kammen af
Hindukoh adskiller det fra de britiske Besiddelser.
Efter Verdenskrigen og den russ. Revolution
oprettedes i R. C. to Sovjetrepublikker: den
kirgisiske Republik (2038000 km2 med 5 Mill. Indb.)
og Turkestan (1963000 km2 med 7,2 Mill. Indb.),
hvortil endelig kommer de under russ.
Herredømme staaende Stater Buchara (203000 km2
med 3 Mill. Indb.) og Khiva (65000 km2 med
600000 Indb.).
M. V.
Russiske Bade, se Bad S. 491.
Russisk Finland, Gamle Finland,
saaledes kaldtes den østlige Del af Finland, som
aftraadtes til Rusland ved Fredslutningen i
Nystad (1721) og Åbo (1743), og som 1811
genforenedes med det øvrige Finland, der ogsaa
kaldtes Ny ell. Svensk Finland.
(H. P. S.). N. H. J.
russisk Hest, se Heste, S. 391.
russisk-japanske Krig, Den (om Aarsagen
til den se Japan, »Historie«), indlededes ved,
at Admiral Togo Natten til 9. Febr 1904
overfaldt de russ. Krigsskibe uden for Port Arthur
og Dagen efter ved Chemulpo Krydseren
»Varjag« og Kanonbaaden »Korejec« (se S. 607:
»Operationerne til Søs«). Japans Hær talte ialt 13
Linie-Divisioner, 2 Rytteri- og Artilleribrigader,
13 Reservebrigader og Besætningstropper, i alt
c. 270000 Mand. Af ældre uddannet Mandskab
havdes c. 288000 Mand. Et
Hovedkvarter under Kejserens Forsæde dannede
Overkommandoen. Soldaten var godt uddannet og
meget patriotisk, de højere Førere krigsvante,
og deres Hjælpere uddannede i Vestens
Generalstabsskoler ell. af den tyske General v.
Meckel, fra 1889 Forstander for
Generalstabsskolen i Tokio. Rusland raadede 1902 i Østen
over 2 sibiriske Armékorps, hvilke i 1903
forstærkedes med 2 Skyttebrigader og 2 Brigader,
medens en tredie var undervejs, i alt 88000
Mand. De var anbragte omkr. Port Arthur og
Vladivostok og stod under Befaling af
Vicekonge, Admiral Alexejev. Mandskabet var lidet
udviklet, og Førerne uvante til at handle paa
egen Haand ell. til at tage Tiden i Betragtning.
Efter at alle Tropper i Beg. af Febr var
mobiliserede, dannedes 3 Armékorps, deraf 1
i Vladivostok, 3 i Port Arthur, 2 S. f.
Liaoyang. Til Overgeneral udnævntes Krigsminister
Kuropatkin, men han var underlagt
Vicekongen; han forefandt ved sin Ankomst »et Øst
Detachement«, General Sassulitsch paa c. 16000
Mand ved Yalufloden, medens 2 Divisioner
endnu stod mellem Yinkou og Liaoyang.
1. japanske Armé, 3 Divisioner, under Kuroki,
var imidlertid efter Mobilisering 5. Febr
efterhaanden blevet overført til forsk. Steder i Korea,
hvis Hovedstad Søul allerede 10. Febr blev besat.
Kuroki rykkede efter store Vanskeligheder ved
Landsætningen N. paa og samlede sin Hær 4.
Apr. ved Andschu, idet forinden en Avantgarde
med Brotræn var sendt til Yalufloden. Den
angrebes 28. Marts af Rytterbrigaden Mischtschenko,
der dog kastedes til Widschu, hvorhen
Japanerne forfulgte; hele 1. Armé indtraf 11.—20. Apr.
ved Yalufloden. Russerne søgte nu at forhindre
en Overgang navnlig ved Antun, der befæstedes,
og hvor Reserven anbragtes. Fronten og venstre
Fløj var derimod kun svagt besat, da Kuroki
holdt sin Hovedstyrke godt skjult. Den 26. April
begyndte Japanerne at anlægge Broer over
Yalu; det russ. Artilleri søgte at ødelægge
dem, men røbede derved sin Standplads, saa
at det 30. Apr. hurtigt ødelagdes af det
overlegne jap. Artilleri. Kuroki’s Divisioner gik
over Floden og indtog den paafølgende Nat en
Stilling lige over for Bifloden Aiho, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
