Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - russisk-tyrkiske Krige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flaaden 15. Februar bemægtigede sig Burgas,
medens Hæren, nu 5 Armékorps og 5
Rytterdivisioner, med tilsammen 70000 Kombattanter,
under Diebitsch, delvis overskred Donau og
belejrede Silistria. Tyrkerne under Reschid
Pasha, c. 20000 Mand, brød nu 10. Maj
frem fra Schumla, men kastedes efter en Rk.
Kampe 11. Juni tilbage hertil. Efter Silistrias
Fald 29. Juni kunde Diebitsch med c. 30000
Mand i 3 Kolonner overskride Balkan, og efter
at have slaaet Reschid 12. Aug. ved Slivno
rykkede han med kun 15000 Mand til Adrianopel.
I Asien slog Paskevitsch Tyrkerne 1. og 2.
Juli, samt erobrede Erzerum og 8. Aug.
besejredes en tredie tyrk. Hær ved Gümüsch-Chana.
Sultanen blev herefter mere fredsvenlig, uagtet
Mustafa Pasha med 40000 Mand over Sofia
skulde hjælpe Reschid. Diebitsch skyndte sig
saa at indlede Fredsunderhandlinger, der 14.
Septbr førte til Præliminærfreden i
Adrianopel: Grækenland uafhængigt, Moldau og
Vallakiet næsten; Rusland fik forsk. Punkter og Øer
ved det sorte Hav. (Litt.: Lukjanovitsch,
»Beschreibung des türk. Krieges in den
Jahren 1828 und 1829« [Petrograd 1844—48]; v.
Moltke, »Der russisch-türkische Feldzug in
der europ. Türkei« [Berlin 1845, 2. Opl. 1877]).
Krigen 1877—78. Krigsaarsagen, se
»Serbiens Historie«. Allerede i Slutn. af 1876
mobiliserede Rusland 9 Armékorps under Storfyrst
Nikolaj, hvilke opmarcherede i Bessarabien.
Krigserklæringen til Tyrkiet udstedtes 24. Apr.
1877, efter at 16. Apr. en Traktat var afsluttet
med Rumænien om Troppernes Gennemmarch.
Efter at Jernbanebroen, ved Braila 25. April
var blevet besat og Donau ved Galatz var blevet
spærret af Torpedobaade, førtes indtil Midten af
Juni 6 Korps til Bukarest, et til Galatz, medens 2
forblev ved Odessa og paa Krim. Tyrkerne
opstillede 50000 Mand under Abdul Kerim ved
Schumla, Osman Pasha, som havde kæmpet
i Serbien, forblev med sine 30000 Mand ved
Viddin, og Suleiman Pasha med 40000 i
Montenegro. Russerne skulde bekæmpes under
Fremrykningen fra Donau. Denne overskredes 22.
Juni af 14. Korps ved Braila-Galatz, og
Russerne naaede uden Modstand
Trajan-Volden. Hovedhæren forcerede Natten 26.—27.
Juni Overgangen ved Sistova og anlagde her
en Bro. To Korps sendtes til Jantra og
anlagde 1. Juli en Bro over denne ved Biela;
9. Korps angreb Nikopolis, som 16. Juli
erobredes, hvorefter en Division sendtes mod
Plevna, som fandtes besat og forskanset af
Osman, der 20. Juli afslog Russernes Angreb.
Et nyt forsøgtes 30. Juli af to Korps under
General Krüdener, men afvistes blodigt. Imedens var
General Gurko med Avantgarden og et Korps
rykket til Tirnova (1. Juli) og overskred
derpaa Balkan ad Hainkov Passet, 35 km Ø. f.
Schipka Passet og slog Tyrkerne 16. Juli. Dette
sidste blev endog erobret ved Angreb 18. Juli
fra H. og S., men Samlingen af større tyrk.
Kræfter tvang Gurko, der havde naaet Jeni
Zagra, 30. Juli atter tilbage over Balkan.
Russernes Stilling blev ved disse Uheld
kritisk, navnlig hvis Osman benyttede sin Sejr
— hvad han dog ikke gjorde — og den tyrk.
Overgeneral Mehemed Ali tog Offensiven mod
Jantra. Garde- og Grenaderkorpset beordredes
derfor til Krigsskuepladsen, og Rumænien
anmodedes om foreløbig Hjælp; det sendte en
Division til Plevna.
Russerne var altsaa kastet ind paa
Defensiven. Suleiman, som med 50 Batailloner var
ført til Adrianopel, angreb 21.—27. Aug. med
stor Kraft Schipka-Passet, som han derefter
belejrede; og de med et Korps forstærkede
Tropper ved Jantra, under Befaling af
Storfyrsttronfølgeren, var nok rykket noget frem, men
kastedes tilbage af Mehemed Alis 60000 Mand
(12000 Ægyptere stod desuden ved Varna).
Disse førte her alvorlige Kampe med
Storfyrsttronfølgeren, der blev tvunget tilbage til Biela, men
efter et fornyet Angreb 21. Septbr, som
afsloges, brød han atter frem til sorte Lom.
Mehemed Ali afløstes saa 3. Oktbr af Suleiman,
der fik Befalingen over den tyrk. »Østhær«
ved Rasgrad. Osman, der nu raadede over
35000 Mand ved det stærkt befæstede
Plevna, indesluttedes af »Vesthæren«, der var
vokset til 100000 Mand. 7.—12. Septbr
blev Stillingen angrebet fra Øst til Syd,
hvorved General Skobelev udmærkede sig,
uden at dog »Fæstningen erobredes.
General Totleben fik saa dette Hverv, og efter
at Fæstningen var helt omsluttet, maatte
Osman efter et mislykket Udfald 10. Decbr
kapitulere. Forgæves forsøgte Suleiman at yde
Plevna indirekte Hjælp. Storfyrsttronfølgeren
slog ham tre Gange og hans Hær flygtede
4. Decbr til Rustschuk. Efter Plevnas Fald
sendtes Gurko med 5 1/2 Division imod Sofia, hvor en
Reservehær under Mehemed Ali dannedes.
Overgangen over Balkan, i streng Vinter og
under mange Kampe, krævede 6 Dage (over
Araba-Konak og Zlatica Passene), hvorefter
Sofia naaedes 4. Januar, men Mehemed slap
bort til Køstendil. Gurko vendte sig derefter
mod Tatar-Bazardschik, hvor han 12.—13. Jan.
slog Suleiman. Endnu havde Wessel Pasha
hævdet Schipka Passet; det blev fra 5. Jan.
angrebet frontalt, medens Skobelev overskred Balkan
V. og Fyrst Mirski Ø. f. Passet; Wessel Pasha’s
25000 Mand maatte kapitulere og Suleiman
blev tvunget tilbage, da ogsaa Radetzki’s
Avantgarde 19. Jan. viste sig foran Adrianopel og
Gurko 15.—17. Jan. slog ham ved Philipopel.
Serbien erklærede 14. Decbr Tyrkiet Krig
og sendte en Hær til Nisch, som fra 23. Decbr
belejredes. Ogsaa Montegrinerne havde fra
Septbr grebet Offensiven og opnaaet forsk.
Fordele og indesluttede fra Slutn. af Januar
Skutari.
Til samme Tid indledede Sultanen
Vaabenstilstandsforhandlinger, men desuagtet fortsatte
Russerne deres Fremrykning, og viste sig 30.
Jan. foran Tschataldsja-Linien, der besattes af
Tyrkerne under Mukthar Pasha, men snart
rømmedes, saa at det russ. Hovedkvarter
kunde forlægges til St Stefano, tæt uden for
Konstantinopel. Her sluttedes 3. Marts en
Præliminærfred, der dog skulde forelægges en
Stormagtkongres i Berlin og der væsentlig
ændredes. (Litt.: C. v. Sarauw, »Der
russisch-türkische Krieg 1877—78« [Leipzig 1879]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
