- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
616

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rustning - Rustning - Rustschuk - Rustsvampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kannelerede R., der derved blev stivere og lettere.
Den bar Navn efter Kejser Maximilian I og har
intet med Majland ell. Milano at skaffe,
da den er af tysk Oprindelse (Fig. 13).

Renaissancens R. bliver sværere,
navnlig Brystpladen ell. Brystharnisket,
for bedre at modstaa de forbedrede
Skydevaaben. Brystpladen forlænges, gøres fladere og
tager — ligesom hele R. — Form efter
Klædedragten. Allerede nu begynder Benskinnerne at
forsvinde og erstattes af svære Støvler. En
overordentlig Kunstfærdighed ved Forarbejdelsen
af Vaaben i dette Tidsrum gør sig gældende.
Hyppig — især for Italiens Vedk. — tagende
Antikken til Forbillede.

I 17. Aarh. forfalder R. fuldstændig, bliver
for at dække mod Skud sværere og sværere,
klodset og tung (100—130 Pd) (Fig. 14), indtil
den henimod Midten af 17. Aarh. i Hovedsagen
afløses af Køllerten af Læder med
Ringkraven og Burgunder-Kappen
(Fig. 15), indtil Ringkraven — oftest smukt
graveret og smykket — som en militær Pryd
bliver ene tilbage.

Hvad Fodfolksrustningen angaar, da
har den selvfølgelig i de forsk. Tidsaldre
lignet Rytterens ell. Ridderens, men har baade
været tarveligere og lettere, ligesom den i
Reglen har manglet baade Arm- og Benskinner.
Dog skal nævnes Bueskytterustningen,
en Brigantin (se under Langbue) og
Landsknægtsrustningen med
Spangerelaksler (Skulderstykker) (Fig. 16),
fordi de var reglementerede for større Hærdele.

Turneringsrustningen var enten en
til Turnering særlig konstrueret R. (se Fig. 17),
der var langt sværere end Krigsrustningen, ell.
Krigsrustningen anvendtes forstærket med
forskellige Rustningsdele, saasom en ekstra
Brystplade, en Forhjælm, stærkere Skulderstykker,
Handsker etc. Fig. 17 viser et saakaldet
Stikketøj, fordi der anvendtes skarp Od; ellers
var Reglen, at Lansen, der var meget svær,
var forsynet med en lille tregrenet Od
(Kronen). Ved det fremstillede Stikketøj blev i
Reglen Benene beskyttede af Sadelens to
Forsider, der gik langt ned og fuldstændig
dækkede Benene. Turneringer var allerede i Brug
i 11. Aarh.

Selvfølgelig er Tidsangivelserne for de
angivne Rustningsarter kun omtrentlige, da de
forskellige Former gik over i hinanden.
Illustrationerne er tegnede efter Gengivelser efter gl.
samtidige Manuskripter, Relieffer, Gravsten og
efter Naturen.
C. H.

Rustning, d. e. rustet Tjeneste. Se
Rostjeneste.

Rustschuk [’rust∫uk], se Ruse.

Rustsvampe (Uredinaceæ), Svampefamilie af
Gruppen Protobasidiomycetes. Samtlige Arter
er ægte Snyltere, som lever paa
Blomsterplanter og Bregner; trods talrige Forsøg er det
endnu ikke lykkedes at bringe dem til
Udvikling uden for den levende Værtplante. Myceliet
er intercellulært og forsynet med Haustorier;
i de simpleste Tilfælde er det indskrænket til
smaa Pletter paa Blade, unge Stængler o. s. v.;
det kan dog hos mange Arter gennemvæve
større Vævmasser ell. hele Skud; i sidste Tilfælde
er det hyppig perennerende, saaledes at en
angrebet fleraarig Plante Aar efter andet
udvikler syge Skud; Myceliet virker svækkende
og til Slutning dræbende paa de angrebne Væv;
hos nogle Arter kan det pirre Værtplanten til
Udvikling af Misdannelser (Svulster,
Heksekoste o. l.) ell. fremkalde Dværgvækst.

Paa Myceliet fremkommer
Formeringsorganerne, der hos R. er udviklede i en Rigdom,
som næppe hos nogen anden Svampegruppe;
man skelner mellem flg. Hovedformer: 1)
Basidiefrugterne (ogsaa kaldet
Teleutosporer), der er de for R. mest karakteristiske
Organer; de udvikles som Opsvulmninger paa
Enderne af visse Hyfer (se Fig. 1 A), der deles i
1—flere Rum, og faar tykke, oftest mørkfarvede
og lagdelte Vægge; Basidiefrugterne spiller i
Reglen en vigtig Rolle som Overvintrings- ell.
Hvileorganer (»Vintersporer«, »Hvilesporer«);
de løsrives oftest ikke fra Værtplanten, men
bliver siddende, til de spirer; der dannes da (Fig.
1 A og B) fra hvert Rum en kort Hyfe (Basidie),
som snart afslutter sin Vækst; derefter deles
den ved Tværvægge i 4 Rum, som hvert
udsender en kort Sidegren, i hvis Spids der afsnøres
en kugleformet ell. bønneformet Basidiespore;
Basidiesporerne løsrives, spredes og spirer let,
hvorefter Spirehyferne paa de passende
Værtplanter trænger direkte ind i Overhudcellerne
(Fig. 1 C).

2) Mikropykniderne er smaa Pyknider
(Fig. 2), i hvis Indre der udvikles Pyknokonidier;
Spiring af disse er i nogle Tilfælde iagttaget,
men Videreudvikling har ikke kunnet paavises;
tidligere antog man, at de spillede en Rolle ved
Befrugtningen, og kaldte dem derfor
Spermatier og Pykniderne Spermogonier; senere
Undersøgelser har imidlertid vist, at
»Befrugtningen« hos R. foregaar uafhængigt af disse
Organer (se ndf.); Mikropykniderne optræder aldrig
alene, men er stedse Forløbere for andre
Formeringsorganer. 3) Skaalrustsporerne
udvikles altid i Kæder og er i Reglen omgivne
af et bæger- ell. skaalformet Hylster (Fig. 3);
dette Stadium opfattedes tidligere som en særlig
Slægt: Aecidium, ell. Roestelia henh.
Peridermium, naar Hylstret var anderledes udviklet; hos
Melampsora o. a. er Skaalrustsporehobene
nøgne (Cæoma). Disse Sporer spirer i Reglen uden
nogen Hvileperiode, og Spirehyferne trænger
ind gennem Spalteaabningerne. 4)
Uredosporerne (Sommersporerne) dannes
enkeltvis ved Afsnøring fra Spidsen af Hyfer; de er
encellede (Fig. 4), oftest vortede ell. piggede
og forsynede med fl. Spirehuller;
Celleindholdet er gulbrunt ell. rødligt, hvorfor disse
Sporer ofte giver den angrebne Plantedel et
rustfarvet Skær; Uredosporerne dannes i store
Mængder og spirer let, hvorfor de især
bidrager til R.’s Spredning over store Arealer;
Spirehyferne (Fig. 1 D) trænger ind gennem
Spalteaabningerne og danner et Mycelium, som efter
8—10 Dages Forløb igen frembringer et nyt
Sporekuld, og saaledes fortsættes det
Sommeren igennem, til Udviklingen standser med
Udviklingen af Basidiefrugter.

Hos mange Arter af forsk. Slægter findes alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free