Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rustsvampe - Rustvangen - Rustvogn - Ruszt - Rut (se Hrut) - Rut - Ruta - Rutabaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uromyces, Phragmidium,
Gymnosporangirum, Melampsora
Ochropsora, Pucciniastrum,
Coleosporium. (Litt.: Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 233 ff.; Engler og Prantl,
»Natürliche Pflanzenfamilien«, I, 1.**, S, 24 ff.;
Sydow, Monographia Uredinearum [1904]; P.
Hariot, Les Uredinées [1905]; Klebahn,
»Die wirtwechselnden Rostpilze« [1904];
Eriksson u. Henning, »Die Getreideroste« [1896];
Arthur’ Urediniales i North American Flora
o. m. a.
(F. K. R.). C. F.
Rustvangen, d. s. s. Røstvangen.
Rustvogn. Rust ell. Ryst var i ældre
Dansk Benævnelsen paa, hvad vi nu kalder
Udstyr, og Vognene benyttedes under de med
korte Mellemrum stadig gentagne Rejser, som
kgl. og fornemme Herskaber maatte foretage,
saa hyppigt, at de har levet under bestandig
Flytning. Vognene var i Frederik II’s Tid lette,
rummelige, smalsporede Kurvevogne for de
slette Vejes Skyld, trukne af 4 Heste; mellem
Fadingerne var spændt en Række Bøjler
(Spær), dækkede med Lærred, og derover et
Spærklæde af eng. Klæde i rød, sort ell. til
Jagtbrug grøn Farve. Stel og Vognkurv var
malede sorte og bar paa hver Side Metalplader
med Ejerens Vaaben i Guld og Farver.
Det Materiel, der saaledes kortes Landet
rundt, var uhyre. 1505 rejste Kong Hans og
senere Frederik II med 300 Heste; alene til
Fadeburet brugtes i Nordsjælland 2—300 Vogne,
af hvilke dog største Delen leveredes af
Ægtpligtige.
Hvor mange R. Kongerne holdt, ved man ikke
nøje. 1589 bestiltes 36 ny Rustvognskurve, men
der maa have været mange ældre. Om særlige
R. til Transport af Kongens Kammer, s. d.
Art. 1558 sendtes en R. med Mjød, Sild,
Tørfisk m. m. paa den lange Rejse til Kurfyrsten
af Sachsen. Da Prinsesse Anna af Danmark
førtes til Sachsen 1548, ledsagedes hun af 23
kgl. R., hver med 6 Heste. (Litt.:
Mejborg, »Billeder af Livet ved Christian den
Femtes Hof«; Troels-Lund, »Dagligt Liv
i Norden«, I). Nu forstaas ved R. en lukket
Vogn, som bruges til at overføre Lig fra
Hjemmene (Dødsstedet) til Kirke ell. Kapel, inden
Ligbegængelsen har fundet Sted.
(Bernh. O.). J. O.
Ruszt [rust], By i Østerrig, 15 km NNØ. f.
Odenburg ved venstre Bred af
Neusiedel—Søen, har (1923) 1361 hovedsagelig tyske Indb.
Kendt Vinavl.
(Joh. F.). O. K.
Rut, Rolf Krake’s Søster, se Hrut.
Rut, sammentrukket af re ut, »Veninde«,
Hovedpersonen i R.’s Bog. Dens Indhold gaar
ud paa, at en Familie fra Betlehem under en
Hungersnød drog til Moab, hvor Faderen døde;
de to Sønner ægtede Moabitterinderne Orpa
og R., og døde derpaa. Da Moderen, Naomi,
drager tilbage, følger R. hende trofast og
vinder ved sin gode Opførsel den velstaaende
Boas, som indgaar Leviratægteskab med R.
og overtager Slægtsejendommen. R.’s Bog vil i
R. fejre den ideale Kvinde, der satte alle
Hensyn til Side for at skaffe sin Mand Afkom,
selv efter hans Død. Forsk. Ting viser, at de
gamle Love for Slægtsejendom ikke mere er
levende for Fortælleren, saa hans Værk maa
opfattes som et Forsøg fra en sen Tid paa at
skildre Forholdene i Dommernes Dage.
J. P.
Ruta L., Slægt af Rutaceæ, fleraarige Urter
ell. Halvbuske af stærk Lugt med hele eller
fjersnitdelte Blade og gule ell. grønlige
Blomster i kvastformede Stande. Blomsterne har et
blivende Bæger, og Kronbladene er i Randen
indbøjede, tandede ell. frynsede: 4—5
Frugtblade, dannende en dybt 4—5-lappet
Frugtknude med en midtstillet Griffel. Frugten er
en 4—5-lappet Kapsel. C. 40 Arter. R.
graveolens L. (Rude, Vin-Rude,
Have-Rude), fleraarig Urt, blaagrøn og af modbydelig
Lugt, naar en Højde af 90 cm. Den har dobbelt
ell. stærkere fjersnitdelte Blade og gullige
Blomster, der er 4-tallige undtagen
Endeblomsten, som er 5-tallig. Den vokser paa
tørre, stenede Steder i Sydeuropa, og dyrkes i
Haver til Indfatning. Fra gammel Tid af har
den været højt anset som Lægeplante,
benyttet til Lægemiddel og Husraad af forsk. Art;
hos Romerne tjente den ogsaa til Krydderi og
skal endnu være brugt til Gemyse i
Sydeuropa. Ogsaa andre Arter bliver anvendte paa
samme Vis. Saften af R. montana L.
(Bjerg-Rude) har endnu stærkere Virkning end af
ovennævnte; den angriber endog Huden
kraftig.
A. M.
Rutabaga, en i Danmark lidet benyttet
Betegnelse for en særlig Kulturform af Raps
(Brassica napus), der nu sædvanlig kaldes
Kaalroe ell. Kaalrabi (tidligere
Roeraps, Rapsroe, Rodkaal m. m.). R.
afviger fra Olieplanten Raps derved, at
Hovedroden er udviklet til en kødfuld, næsten
kuglerund »Roe«, der ligesom de øvrige
Foderroer anvendes til Vinterfoder for Kvæg og
Heste. Den er udpræget toaarig og forholder
sig m. H. t. Udvikling som Runkelroe (s. d.).
For saa vidt den dyrkes til Frøavl, saas Frøet
i Juli Maaned: Planterne bliver da staaende
paa Marken Vinteren over og fortsætter
Væksten næste Sommer, da de bærer Frø, hvorefter
de dør bort. I strenge Vintre fryser de dog
undertiden bort. Der opføres en Del »Sorter«,
men de fleste af disse er kun lidet
forskellige. Her i Landet dyrkes overvejende
Bangholm-R., af hvilken der af danske Frøavlere
er frembragt betydeligt forbedrede
»Stammer«. En af disse, Herning-Bangholm,
udmærker sig ved en betydelig Modstandsevne mod
Kaalbroksvamp, en Snyltesvamp, der ofte
volder store Ødelæggelser i R.-Afgrøder. Til
Jordbunden stiller R. ikke store Fordringer, naar
Jorden blot er passende afvandet og i god
Gødningskraft. Til Sommervarme stiller den
mindre Fordringer end Runkelroen og lykkes
endog bedst i kølige, nogenlunde regnfulde
Somre. Den saas fra midt i April til midt i
Maj med Afstand af 65 à 70 cm mellem
Rækkerne og udtyndes til 30 à 35 cm Afstand
mellem Planterne i Rækken. Udsædmængden er
4 à 6 kg Frø pr ha. De nylig fremspirede
Planter efterstræbes stærkt af Jordlopper, hvis
Angreb jævnlig nødvendiggør Omsaaning. Over
for Efteraars-Nattefrosten er den mere
haardfør end Runkelroen. Afgrødens Størrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
