Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 620 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruthenium - Rutherford - Rutherford, Ernest - Rutherford, Lewis Morris - Rutherford, Mark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opløsning bliver efterhaanden grøn under Luftens
Indvirkning, idet der dannes
Kaliumperruthenat. Samme Omdannelse finder hurtigere Sted
ved Indvirkning af Kulsyre, Klor ell. Brom.
Kaliumperruthenat,
Rutheniumoversurt Kali, KRuO₄, svarer til
Kaliumpermanganat og danner sorte, metalglinsende
Oktaedre, der opløses i Vand med mørkegrøn
Farve. R. danner Ilterne RuO, RU₂O₃, RuO₂
og RuO₄ samt Kloriderne RuCl₂ og RuCl₃, samt
forsk. Alkalidobbeltklorider af Sammensætninger
som K₂RuCl₅ og K₂RuCl₆.
(O. C.). M. M-r.

Rutherford [’raðəfəd], R. Park, By i U.
S. A., New Jersey, ligger 14 km N. f. Jersey
City i Nærheden af Passaïc. (1920) 9497 Indb. R.
er nærmest en Villaforstad til New York.
G. Ht.

Rutherford [’raðəfəd], Ernest, eng.
Fysiker, f. i Nelson paa New Zealand 30. Aug. 1871,
studerede først paa New Zealand, derefter i
Cambridge. 1903 blev han Prof. i Fysik ved
Univ. i
Montreal, men overtog
1907
Professoratet i Fysik
ved Univ. i
Manchester.
1919 blev han
herfra kaldet til
Univ. i
Cambridge. R. er
en af den nyere
Tids
allerbetydeligste
Fysikere. Hans Navn
er især knyttet
til en Rk. meget
betydningsfulde
Undersøgelser
over
Radioaktivitet og
radioaktive Stoffer.

R. viste 1902, at α-Partikler var positivt
ladede Heliumatomer (Heliumatomkerner). S. A.
udtalte R., at de radioaktive Processer var
Processer, der fandt Sted indenfor Atomet,
d. v. s. at de skyldtes en spontan Sprængning af
det radioaktive Stofs Atom under Udsendelse af
Straaling og Dannelse af nye Grundstoffer. Ved
Undersøgelser af α-Partiklers Baner i Luftarter
og deres Bremsning i tynde Metalfolier viste R.
1911, at Grundstofatomerne maa opfattes som
opbyggede af en positivt elektrisk ladet Kerne,
der besidder hele Atomets Masse, og hvorom et
Antal Elektroner, hvis Mængde afhænger af
Kerneladningen (der angives ved Stoffets
Nummer i det periodiske System, kredses i Baner,
hvis Afstande fra Kernen er store i
Sammenligning med Kernens og Elektronernes Diameter.
For de radioaktive Stoffer er Atomkernen
instabil, og den spontane Sprængning af denne er
Aarsagen til de radioaktive Processer. Paa
Basis af R.’s Teori om Atomets Bygning har Niels
Bohr vist, at det er muligt at forklare
Grundstoffernes Spektre og Bygningen af
Elektronsystemet, der omkredser Atomkernen.

1919 viste R., at der ved Bombardement af
Kvælstofmolekyler med hastige α-Partikler fra
Radium C, blev slaaet Brintatomkerner ud af
Kvælstoffet. Man maa altsaa med R. antage, at
Kvælstofatomkernen, idet den rammes af en
α-Partikel af stor Hastighed (stor Energi),
slaas i Stykker, idet der sprænges en
Brintkerne ud. R. har altsaa foretaget den første
vilkaarlige Grundstofforvandling. Dette Forhold
viser, at Prout’s Hypotese sandsynligvis maa
være rigtig, og at alle Grundstofkerner til
syvende og sidst maa være opbyggede af
Brintatomkerner, kædet sammen af Elektroner. I de
senere Aar har R. ogsaa vist, at den samme
Dannelse af Brintkerner finder Sted, naar en
Rk. andre Grundstof-Atomer rammes af hastige
α-Partikler.

R.’s Afhandlinger findes i Canada Royal
society Transactions, London Philos.
Transactions og Philosophwal Magazin. R. har
endvidere udgivet et større Værk Radioactivity.
Han er Medlem af en Rk. lærde Selskaber og
bl. a. Æresdoktor ved Univ. i Kbhvn. 1908
modtog han Nobelprisen i Kemi for sine
Radioaktivitets Undersøgelser.
M. M-r.

E. Rutherford.

Rutherford [’raðəfəd], Lewis Morris,
amer. Astronom, f. 25. Novbr 1816 i
Morrisania (New York), d. 30. Maj 1892 paa sin
Landejendom Tranquility i Florida, indrettede
sig et Privatobservatorium i New York og
beskæftigede sig først med spektroskopisk
Undersøgelse af Stjernerne. Sine Resultater har
han samlet i en Afh. i Silliman’s Journal, Bd
35. Senere var R. mest optaget med at
fotografere Solen, Maanen og Stjernerne og
paabegyndte en Udmaaling af sine Fotografier af
Pleiaderne og Præcepe: de blev endelig
reducerede og publicerede af Gould; alle de øvrige
1860—77 tagne 1448 Negativer blev 1890
skænkede til Columbia College Observatory i New
York, og en Del af disse foreligger nu
udmaalte og reducerede i en Række
Publikationer fra dette Observatorium, samlet i
Bindet »L. M. R.« (1 Bd, New York 1898). Af R.’s
øvrige Arbejder nævnes hans Delemaskine,
hans Diffraktionsgitre, der var de bedste,
indtil Rowland kom med sine, og et til
Udmaaling af fotografiske Plader spec. konstrueret
Mikrometer.
J. Fr. S.

Rutherford [’raðəfəd], Mark, Pseudonym
for William Hale White, eng. Forf.
(1829—1913). Faderen, der var Dørvogter i
Underhuset, ønskede ham uddannet som
nonkonformist Præst, men p. Gr. a. sine kætterske
Anskuelser blev han bortvist fra det Collegium,
hvor han blev uddannet, og ernærede sig en
Tid som Journalist, indtil han blev ansat som
Embedsmand i Marineministeriet. Hans
Romaner (The Autobiography of Mark R., The
Deliverance of M. R. og The Revolution in
Tanner’s Lane) giver en overordentlig
indtrængende Skildring af Tanker og Følelser i
nonkonformistiske Kredse i en religiøs Brydningstid og
er saaledes et fuldt ud værdigt Sidestykke til
Anthony Trollope’s Skildringer af Højkirkens
Gejstlighed. Foruden de tre ovenn. har han
skrevet Miriam’s Schooling (1890), Catherine
Furze (1894), Clara Hopgood (1896), Pages from
a Journal (1900) og The Early Life of M. R.
By himself 1913. Hans Læsekreds synes stadig
i Tiltagende.
I. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>