Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryberg Hansen, Peter Oluf - Rübezahl - Rybinsk - Rybinski, Mathias - Rybna - Rübner, Martin Cornelius - Rybnik - Rybs - Rychnov nad Kněžnou - Ryckaert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaalet om Kristendommens Oprindelse;
efterhaanden erhvervede han sig et omfattende
førstehaands Kendskab baade til det nye
Testamente og den derom handlende Litt., og han
søgte gennem en Række Artikler og
Anmeldelser, især i »Tilskueren«, at give den danske
Læseverden Oplysning om de Problemer, som
den moderne kritiske Bibelforskning arbejder
med, og de Resultater, hvortil den er naaet. Af
hans Skrifter kan nævnes: »Evangelierne som
Kilder til Jesu Liv« (1904) og »Det ældste
Evangelium, hist.-kritisk belyst« (1910); sidstnævnte
behandler Markusevangeliet, og han syslede
med et tilsvarende Arbejde om
»Talesamlingen«, men Døden hindrede ham i at faa det
fuldført; endvidere: »Af Nutidens
Jesusforskning« (1906), »Opstanden fra de døde« (1911)
samt de efter hans Død af Niels Bang udgivne
»Udvalgte religionshistoriske Afhandlinger«
(1913).
H. M.
Rübezahl [’ry.bətsa.l], Riesengebirges
Bjergvætte, særlig kendt fra Musäus tyske
Folkeeventyr (1782—86). R.’s Navn betyder »Roehale«, og
det vil han ikke høre; saa hævner han sig ved
pludselig at fremkalde Storm og Uvejr. Kaldes
han derimod Hr. Johannes ell. Bjergets Herre,
viser han sig velvillig og hjælpsom. (Litt.: K.
Zacher: »Rübezahl und seine
Verwandtschaft« i »Mitteilungen der Schlesischen
Gesellschaft für Volkskunde« [1903 S. 33—54];
Richard Loewe, »R. im heutigen
Volksglauben« i »Zeitschrift des Vereins für Volkskunde«
XVIII [1908, S. 1—24, 151—160], smlg. Hüsing,
»Zum Rübenzagek smst. XXIV, 320—326.
H. El.
Rybinsk [’ribinsk], 1) storruss. Guv. omkr.
øvre Volga, efter Revolutionen dannet af den
vestlige Del af det gamle Guv. Jaroslavl (s. d.)
og den nordlige Del af Guv. Tver. 29803 km2
med (1920) 769604 Indb., ell. 27 pr. km2. 2)
Hovedstad i ovenn. Guv., ligger paa højre Bred af
Volga, 76 km NV. f. Jaroslavl. (1920) 39090 Indb.
R. har Domkirke, Gymnasium og Børs og
driver nogen Industri, men er for største Delen
bygget af Træ. Ved sin Beliggenhed ved
Udgangsstedet for Kanaler, der forbinder Volga
med Neva og Ishavet, bliver R. en af Rusland’s
vigtigste Flodhavne, hvor Fragterne omlades
paa Smaapramme for Kanalfarten og paa
større Skibe for Volgasejladsen. Volga er her i
Gennemsnit isfri 219 Dage om Aaret. Trafikken
er meget betydelig; gennemsnitlig anløbes R. af
15000 Skibe aarlig, og Byens Befolkning stiger i
Skibsfarttiden til over 100000. Størst Bet. har j
Handelen med Kaviar. R. nævnes første Gang
1137. I 18. Aarh. brændte den tre Gange. Dens
Vigtighed begyndte først i Midten af 19. Aarh.,
da Kanalsystemet mellem Volga og Østersøen
fuldendtes.
(H. P. S.). N. H. J.
Rybinski [’ribinski], Mathias, polsk General,
f. 1784 i Volhynien, d. 1874 i Paris. R. traadte
i fr. Tjeneste og tjente senere under
Poniatowski. Han deltog i Ruslands-Toget 1812, blev
Krigsfange ved Leipzig og kom til Rusland,
hvor han tjente som Oberst indtil 1830. Ved
Udbrudet af den polske Opstand sluttede han
sig straks til denne og overtog ved Zymirzki’s
Død Overkommandoen. Han førte Befalingen ved
Wawre (April 1831), men maatte efter
Hovedstadens Fald føre Hæren over paa preuss.
Territorium (5. Oktbr 1831). Selv begav han sig
kort efter til Paris, hvor han forblev til sin
Død.
(B. P. B.). E. C.
Rybna, se Ostrogoschsk.
Rübner [’ry.bnər], Martin Cornelius,
dansk-tysk Musiker, f. i Kbhvn 26. Oktbr 1853
og studerede ved Musikkonservatoriet her, hvor
bl. a. N. W. Gade var hans Lærer. R. havde
særlig lagt sig efter Klaverspil og var optraadt
som Koncertspiller, da han bestemte sig til at
drage til Tyskland (omkr. 1875), hvor han i
Baden-Baden udnævntes til Hofpianist og fra 1892
ledede den filharmoniske Forening for siden at
drage til Amerika. Foruden som Klaverspiller
har R. skaffet sig Navn som Komponist af
symfoniske Værker, Kammermusik, Balletter og
Sange.
W. B.
Rybnik [’rybnik], By i polsk Vojvodi Slask,
6 km fra den tyske Grænse. (1921) 11303 Indb.
To store Jernværker, Maskin- og
Læderfabrikation, Bødker- og Snedkervirksomhed,
Kvægmarkeder, i Nærheden Stenkulsgruber.
N. H. J.
Rybs (norsk Næperaps), Kulturformer af
Agerkaal, dels Sommer-R. (Brassica
campestris var. annua Koch), dels Vinter-R. (B. c.
var. oleifera DC), der begge udmærker sig ved,
at deres nedre Blade er græsgrønne og
haarede, medens de øvre er glatte og blaaduggede;
Skulperne er mindre, og Frøene mindre og
lysere end hos Raps. Begge dyrkes som
Olieplanter, i Norden dog meget sjælden ell. slet
ikke.
A. M.
Rychnov nad Kněžnou
[’riknåf-nat-’knjeзnå^u] (tysk Reichenau), By i Böhmen, 31 km
ØSØ. f. Königgrätz ved Foden af Adlergebirge,
har (1921) 4541 Indb., Slot, Væverskole, Klæde-,
Bomulds- og Lærredsfabrikation.
(Joh. F.). O. K.
Ryckaert [’ræ^ika.rt] (Rijckaert), flamsk,
i Antwerpen hjemmehørende Kunstnerfamilie,
hvis Stamfader David R. I (1560—c. 1607),
der før sin Optageise i Malergildet (1585) havde
ernæret sig som Brygger, hovedsagelig virkede
ved at male Figurstaffage i andre Maleres
Billeder. Af hans to Sønner har den ved v. Dyck’s
Portræt kendte enarmede Maler Maerten R.
(1587—1631) særlig arbejdet som
Landskabskunstner (Billeder i Uffizi, Firenze og i Prado,
Madrid), medens den yngre Søn David R. II
(1589—1642) foruden Landskaber ogsaa malede
Scener af Bondelivet. Denne sidstnævntes Søn
David R. III (f. i Antwerpen 1612, d. smst.
1661) er den berømteste af denne
Kunstnerslægt. Som Genremaler uddannede han sig i
Tilslutning til Teniers og Brouwer, men uden
denne sidstes Friskhed og Liv skabte han sig
snart sine faste traditionelle Typer, der,
ligesom Tilfældet er hos Teniers, stadig gaar igen.
For øvrigt mangler hans Figurer ikke et vist
overbevisende Præg af Individualitet, ligesom
Sammenspillet mellem dem er livfuldt og
naturligt. Hans tidligere Billeder udmærker sig
desuden ved et kraftigt, bredt og pastost Foredrag
og en varm og lysende Kolorit. Af R.’s mere
fremragende Malerier nævnes: »Køkkenscene«
(i Dresden og i Wien), »Kunstnerens Atelier«
(Louvre), Bondelivsbilleder (Dresden og Kbhvn),
»Som de gamle sjunge .....« (Dresden) og
»Slagterbutikken« (Frankfurt a. M.). Et oftere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
