- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rydel, Lucian - Rydelius, Andreas - Ryder, Carl Hartvig - Ruederer, Joseph - Rüdersdorf - Rüdesheim - Rüdesheimer - Rydin, Herman Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betlehem«, 1906) er en kunstnerisk
Omarbejdning af de gl., ved Julen opførte folkelige polske
Krybbespil, i hvilken Digteren ogsaa gav
Folkeundertrykkeren Herodes’ Død og Frelserens
Fødsel en symbolsk national Bet.; Dramaet
hører til den polske Folkescenes staaende
Repertoire. I nogle Dramaer med historisk ell.
moderne socialt Tema er R. mindre heldig; en
Oversættelse af Iliaden som han, ivrig Dyrker
af Antikken, som han var, paabegyndte, naaede
han ikke at føre til Ende.
A. K.

Rydelius, Andreas, sv. Filosof og Digter,
f. 24. Aug. 1671, d. 1. Maj 1738. Som Student
kom han til meget at omgaas Prof. Bilberg, der
i Sverige udbredte Kendskabet til den
cartesianske Filosofi, og i R. fik denne en varm Beundrer.
R.’s Dygtighed vakte snart Opmærksomhed, og
1699 flyttede han til Lund, men først 1707
modtog han Ansættelse som Kommunitetsprovst. Tre
Aar efter blev han udnævnt til Prof. i Logik
og Metafysik og 20 Aar senere Prof. i Teologi;
1734 blev han Biskop over Lunds Stift. Han
ansaas for at være Sveriges lærdeste Mand, og
sikkert er det, at faa har skrevet saa meget paa
Latin og Svensk. Hans Hovedværker, »Nödiga
förnuftsöfningar at lära känna thet sundas
wägar och thet osundas felsteg«, I—V (1718,
paa ny udg. 1737 og 1766) og »Sedebok« (1731,
sidst udg. 1834) samt Sententiæ Philosophicæ
fundamentales
(1731, overs. paa Svensk 1741), er
de første udførlige filos. Skrifter paa Svensk,
hvori han paa cartesiansk Standpunkt søger
selvstændig Forening af Tro og Viden. Hans
Svenske er tiltalende, om end ikke saa afslebet
som hans Latin; men hans Poesier (udgivne
paa ny igen 1868) viser Overgangsstadier fra den
stiernhielmske til den dalinske Digtning, hvorom
ogsaa hans Skrift Grammatista philosophans
(1714, sidst udg. 1844) vidner. (Litt.:
Franzén’s »Minne« [»Sv. Akad. handl.«, 1810]).
O. Th.

Ryder, Carl Hartvig, dansk Søofficer,
Grønlandsrejsende og Direktør for Meteorologisk
Institut, f. 12. Septbr 1858 i Kbhvn, d. smst. 3.
Maj 1923. R. blev Sekondløjtnant 1879, Kaptajn
1897. Han deltog 1882—83 i Paulsen’s meteor.
Ekspedition til Godthaab og 1885 i Jensen’s
Undersøgelser af Strækningen fra Godthaab til
Sukkertoppen. 1886—87 ledede R. en Ekspedition til
den nordligste Del af dansk Vestgrønland (»Medd.
om Grønl.«, VIII). Hjemkommen fra denne Rejse
fremsatte han Forslag til en Undersøgelse af
Grønlands lidet kendte Østkyst mellem Scoresby
Sund og Angmagsalik; han var da ogsaa
selvskreven til at lede den Ekspedition, som
Marineministeriet sendte herop 1891—92. Ekspeditionen
afgik med det norske Sælfangerskib »Hekla« for
at landsættes ved Kap Stewart i Scoresby Sund,
hvorfra den i Baade skulde søge ned langs
Kysten til Angmagsalik og derfra afhentes den
paafølgende Sommer af »Hekla«. Da
Ekspeditionen p. Gr. a. besværlige Isforhold ikke kunde
landsættes ved Kap Stewart, gik »Hekla« ind i
Scoresby Sund, hvor den ved Danmarks Ø,
160 km fra Fjordens Munding, gik i
Vinterkvarter, for saa tidlig som muligt det paafølgende
Aar at bringe Ekspeditionen ud til
Fjordmundingen. Isen brød imidlertid i 1892 sent op, saa
at »Hekla« først 8. Aug. kunde forlade Havnen,
og uovervindelige Ishindringer forbød
Landsætning af Ekspeditionen paa Landet S. f.
Scoresby Sund. Skønt Ekspeditionens Maal saaledes
ikke blev naaet, hjembragtes et rigt
videnskabeligt Udbytte fra Undersøgelsen af hele det store
Fjordkompleks (»Medd. om Grønl.«, XVII, XVIII
og XIX). R. har behandlet adskillige arktiske
Emner, af hvilke skal nævnes: »Oversigt over
Isforholdene i Nordhavet i Aarene 1877—92« i
»Tidsskrift for Søvæsen« 1896, og »Nogle
Undersøgelser om Havstrømme i Farvandene mellem
Norge, Skotland og Grønland« i
»Nautisk-meteorologisk Aarbog« 1901. R. blev 1902 ansat i
Marineministeriet som Chef for
Admiralitetskontoret og forblev her, indtil han 1907 afgik fra
Søværnet og udnævntes til Direktør for »Det
meteorologiske Institut«. Han udførte her et stort
Arbejde særlig i Retning af at modernisere
Virksomheden, og deltog med Iver i det
internationale, meteorol. Samarbejde.
G. F. H.

Ruederer [’ry.dərər], Joseph, tysk Forf., f.
i München 15. Oktbr 1861, d. 1919, var opr.
Købmand i Berlin, men studerede senere i sin
Fødeby og grundlagde sammen med Max Halbe
og Julius Schaumberger det intime Teater. Han
har skrevet Dramaer som »Fahnenweihe«
(1894), »Morgenröte« (1994) og
»Wolkenkuckucksheim« (1908), fremdeles Tragedien »Der
Schmied von Kochel«, Novellesamlingen
»Tragikomödien« og »Münchener Satiren«. Han
skildrer med Drøjhed og Bredde bayerske
Bønder. (Litt.: F. Freksa, »J. R. und das
Wolkenkuckucksheim« [1908]).
C. B-s.

Rüdersdorf [’rydərsdårf], Flække i preuss.
Prov. Brandenburg, 25 km Ø. f. Berlin, har
(1910) 3301 Indb. Betydelige Kalkstensbrud,
Cementfabrikation. Kalkbrænderi. R. Kalkbjerge
danner en 3,7 km lang Højderyg, der i
Arnimsberg hæver sig til 77,2 m.
(Joh. F.). O. K.

Rüdesheim [’rydəsha^im], By i preuss. Prov.
Hessen-Nassau ved Foden af Niederwald og ved
Rhinen lige over for Bingen og Bingerbrück,
med hvilke den er forbunden ved en
Dampfærge, har (1910) 4559 Indb. R. er berømt for sin
Vinavl, der dækker et Areal af henimod 210 ha.
Den bedste Vin vokser paa Skraaningerne af
Niederwald umiddelbart bag Byen, særlig paa
Rüdesheimer Berg, hvis Beplantning man
tilskriver Karl den Store, samt paa Hinterhaus og
Rottland.
(Joh. F.). O. K.

Rüdesheimer [’rydəsha^imər], se
Rhinskvine.

Rydin [ry’di.n], Herman Ludvig, sv.
Universitetslærer og Politiker, f. 13. Aug. 1822,
d. 22. Novbr 1904, blev 1848 Dr. phil. og 1851
cand. jur. samt kreeredes ved Lunds Univ.’s
Jubelfest 1868 til Æresdoktor i Juraen. 1855—90
var R. Prof. i sv. Statsret, Kirkeret, Militærret
og Folkeret ved Upsala Univ. R. var i mange
Aar Medlem af Rigsdagen, først af første
Kammer, derefter af andet, og udviklede her en
betydelig politisk Virksomhed, særlig efter sin
1885 foretagne Tilslutning til det
protektionistiske Parti. R.’s videnskabelige Produktion var
betydelig; saavel i større Værker som i
mangfoldige Brochurer behandlede han politiske
Spørgsmaal, saaledes i Skatte-, Repræsentations-
og Værnepligtssager. Hans Arbejde om »Svenska
riksdagen, dess sammansättning och
verksamhet« (2 Dele, 1873 og 1878—79) er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free