Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rye (Byer i Danmark) - Rye (se Ry Kloster) - Rye, Diderik Hegermann - Rye, Johan Henrik - Rye, Olaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Tyrsting Herred, Aarhus Amt); Byen ligger 4 km
SV. for ovennævnte. 3) Sogn og Sogneby VNV
for Roskilde (Volborg Herred, Kbhvns Amt). 4)
Landsby i Vestsjælland (Gørlev Sogn, Løve
Herred, Holbæk Amt).
M. S.
Rye, se Ry Kloster.
Rye, Diderik Hegermann, norsk
Fyrdirektør, f. i Bø (Telemark), 18. Maj 1832, d. i
Drammen 31. Marts 1914, blev 1853 Sekondløjtnant i
Marinen. 1860—63 var han i eng. Orlogstjeneste,
blev 1864 Premierløjtnant og 1866 ansat ved det
norske Fyrvæsen, i hvis Tjeneste han senere
virkede i 43 Aar, som Fyrdirektør fra 1882—1909,
da han tog Afsked. I denne Periode tog han
Initiativet til utallige Forbedringer, Nydannelser
og Reformer, der bragte Landets Fyrvæsen op
til et højt Standpunkt. Den rige Udvikling kom
i lige Grad alle Dele af den vidtstrakte Kyst til
gode.
(K. V. H.) Wt. K.
Rye, Johan Henrik, nedenn.’s Broder,
norsk Embedsmand, f. i Bø i Telemark 21.
Novbr. 1787, d. i Oslo 14. Juli 1868, blev Student
1804, indtraadte 1808 i Marine-Regimentet i
Kbhvn og avancerede til Premierløjtnant; 1812
tog han jur. Eksamen, udtraadte af
Krigstjenesten og vendte tilbage til Norge, hvor han en
kort Tid beklædte Auditørstillingen i
Fredriksværn. 1816—22 Ekspeditionssekretær i
Marinedept, 1822—28 Ekspeditionssekretær i
Finansdept, 1828—31 Byfoged og Sorenskriver i Larvik,
1831—33 Amtmand i Jarlsberg og Larviks Amt
(Vestfold Fylke), 1833—44 Assessor i Højesteret,
fra 1844 Byskriver i Oslo, Afsked 1866. Han var
Medlem af et stort Antal kgl. Kommissioner,
Formandskabsloven af 14. Jan. 1837 var for en
større Del hans Arbejde, og efter at have været
Medlem af Lovkommissionen fik han Indflydelse
paa forsk. Dele af Lovgivningsværket i den flg.
Tid. Var Stortingsrepræsentant for Oslo 1836—45
og beklædte 1836—37 den vigtige Stilling som
Stortingets Præsident.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Rye, Olaf, dansk Officer, f. 16. Novbr. 1791
i Bø i Telemark, falden ved Fredericia 6.
Juli 1849. Efter at have gennemgaaet det norske
militære Institut blev han 1808 Fændrik og kort
efter
Sekondløjtnant ved
telemarkske Regiment, hvormed
han deltog i
Krigen mod
Englænderne.
1809 blev han
Premierløjtnant,
men Krigen var
forbi, og først
under Felttoget
mod Sverige
1814 fik han
atter en
Virksomhed, der
passede til hans
Anlæg og
Virksomhedstrang.
Den varede
dog kun kort, og misfornøjet med Forholdenes
Udvikling i Norge rejste han sammen med
Schleppegrell og Helgesen til Danmark, hvor de
ankom i Marts 1815, netop da Napoleon havde
forladt Elba. Ved Prins Christian Frederik’s
Hjælp opnaaede de at blive Premierløjtnanter i
den preuss. Hær under Feltmarskal Blücher,
men Freden gjorde atter en hurtig Ende paa
deres krigeriske Virksomhed, og de fik derefter,
atter ved Prinsens Hjælp, Ansættelse i den
danske Hær. R. blev ansat ved oldenborgske
Regiment med Ordre til at melde sig ved
Okkupationskorpset i Nordfrankrig under Prins
Frederik af Hessen. Ansættelsen i den danske Hær
var dog ikke efter R.’s Hoved; han ansøgte om
2 Aars Orlov for at gaa i russ. Tjeneste, hvilket
besvaredes med en Ordre om at afgaa til
Danmark. For at trække Tiden ud meldte han sig
syg, men forlod alligevel sit Kvarter, og han
kom derfor som Arrestant i Maj 1816 til
Rendsborg. Her henlevede han nu under vanskelige
og trykkede Forhold en hel Menneskealder,
passende sin milit. Tjeneste, som Pligten bød det
men var forøvrigt optagen af Jagt, Fiskeri,
Ridning, Selskabelighed og Rejser; allerede 1817
avancerede han til Stabskaptajn, men først 1832
blev han Kompagnichef, og 1840 Major.
Hærloven af 1842 gjorde R. til Oberstløjtnant og
Chef for 1. Linieinfanteribataillon i Kbhvn, og
der oprandt nu en lykkelig Tid for ham, idet
han med sin 3. Hustru fik en ret betydelig
Formue, der satte ham i Stand til af leve
standsmæssig og selskabelig i sit landlige Hjem paa
Kastelsvejen. Tjenesten kunde dog ikke endnu
fuldt optage ham, hvorfor han oprettede en
Sømfabrik, der dog kun bragte ham Tab og
senere under Krigen mange Ærgrelser.
Da Oprøret udbrød i 1848, kom R. i en
vanskelig Stilling, idet hans Svoger og bedste
Venner i Hertugdømmerne stillede sig paa
Oprørernes Side, og i sit Sindsoprør bad han da
Krigsministeren om at maatte nedlægge sin
Kommando; faa Dage efter drog han dog ud med sin
Bataillon, som han førte med stor Dygtighed
under Slaget ved Bov, der til Dels afgjordes ved
hans raske Fremtrængen over Harreslev imod
Flensborg, hvorved Paategningen paa hans
sidste Konduiteliste »betingelsesvis skikket til at
tjene i højere Charger« blev gjort til Skamme.
Ligeledes udmærkede han sig i Slaget ved
Slesvig, da hans Bataillon hørende til Bülow’s
Brigade deltog i Flankeangrebet paa den preuss.
Garde, medens han under den senere Panik i
Flensborg udviste en overlegen Ro. Allerede 29.
Apr. blev han derfor Brigadekommandør og kort
efter Oberst. Sin Brigade (3.) førte han med
Hæder i Kampene; ved Nybøl og Dybbøl, og efter
en kort Tid at have været Kommandant paa Als
overtog han ved Felttogets Slutn. Kommandoen
over 5. Brigade, der stod ved Jylland’s Grænse.
Ved Krigens Udbrud i 1849 forøgedes Brigaden
til et Korps under Kommando af R., der i Marts
var bleven Generalmajor. Han skulde rykke ind
i Sønderjylland 3. Apr., men paa
Krigsministerens Ordre maatte han atter vende tilbage til
Kolding, hvor han kæmpede alene med
Insurgenterne 20. Apr. og under Overgeneral Bülow’s
Kommando 24. Apr.; at denne Kamp blev et
Nederlag, voldte ham stor Skuffelse, men snart
efter fik han med sit Korps en selvstændig
Opgave, som er noksom bekendt under Navnet »R.’s
Tilbagetog«. I 9 Uger forstod han at holde de
ham følgende Forbundstropper i Aande og at
 |
| O. Rye. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
