Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 633 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygaard - Ryge, Clothildis Natalia Septima - Ryge, Johan Christian

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enke indlemmede den i Stamhuset Moltkenborg
(se iøvrigt Glorup). 1921 er den overgaaet til
fri Ejendom og tilhører Greve A.
Moltke-Huitfeldt. — Den ældste Del af den meget forfaldne
Gaard, der er bygget i Beg. af 16. Aarh. paa
talrige Pæle i et Morads, er den nordlige, højeste
Fløj (med rundt Trappetaarn). Den er paa to
Stokværk og 1 Halvstokværk med Udkragninger
paa Længde siderne og Rundbuefriser mellem de
forsk. Stokværk. De kamtakkede Gavle er
prydede med Blindinger, Skydeskaarene er endnu
bevarede, ligesom der i øverste Stokværk, der
har dannet en stor Hal, findes Rester af
Kalkmalerier. Medens den nordlige Fløj vistnok er
opført umiddelbart efter Grevens Fejde, i
hvilken Gaarden blev erobret, er der i sidste
Halvdel af 16. Aarh. tilbygget 3 sammenstødende
Fløje — et rundt Taarn bærer Aarstal 1593 —,
lavere end den ældste, men dog paa 2 Stokværk;
ligesom denne af røde Sten, med Rundbuefrise
og blindingsprydede Gavle; i det sydvestlige
Hjørne af Borggaarden staar et rundt Taarn.
Paa Sydfliøjen Portudbygning og Indkørsel. Se
Beckett, »Renaissancen og Kunstens Historie
i Danmark«; Vilhelm Lorenzen, »Studier
over dansk Herregaardsarkitektur.
B. L.

Rygaard.

Ryge, Clothildis Natalia Septima,
dansk Skuespillerinde, f. 9. Aug. 1816 i Kbhvn,
d. 30. Novbr 1895 smst. Hun, der meget mod sin
Fader, nedenn. J. C. R.’s Ønske gik til Scenen,
fremtraadte første Gang paa det kgl. Teater i
Kbhvn 11. Apr. 1837 som Valborg i »Axel og
Valborg«, men først i hendes anden Debutrolle
Miss Millner i »Formynder og Myndling« fandt
hendes sceniske Begavelse sit rette Omraade:
Det fr. Lystspil og Konversationsskuespil. Inden
for dette udviklede hun sig i kort Tid til en
udmærket Kunstnerinde, der med naturlig Lethed
og legende Overlegenhed ledede og beherskede
Konversationen i Selskabssalen saaledes, som det
sømmede sig en klog og erfaren Verdensdame;
bag det korrekte Ydre bankede et varmt Hjerte,
der talte sit stærktfølte, men beherskede Sprog
i hendes sjælfulde Øjne. Ved Siden af
Verdensdamerne spillede R. en Række højtstemte unge
Kvinder i det romantiske Drama smagfuldt, men
upersonligt, f. Eks. Donna Sol i »Hernani«;
derimod gav hendes personlige Synspunkt sig
tydelig til Kende i hendes letkomiske Fremstilling af
den emancipationslystne Vilhelmine i »Valgerda«.
R. følte sig imidlertid ikke tilfreds i Teaterlivet,
men higede med sine mange Kundskaber ud
over dets Grænser og blev et Eksempel paa
Evnen uden Lysten. Dagen før sit Bryllup med
Kaptajn Greve Ahlefeldt-Laurvigen optraadte
hun sidste Gang 26. Marts 1848 som Fru
Fortuna Vernon i »Lykkens Hjul«, og efter hans
Død ægtede hun 1853 Kammerherre Grev
Valdemar Holck.
(A. A.). R. N.

Ryge, Johan Christian, dansk
Skuespiller, Teaterembedsmand og Læge, f. 8. Febr.
1780 i Kbhvn, d. 29. Juni 1842 smst. R. udgik
fra et højtstaaende Embedsmandshjem,
Faderen var Deputeret i Finanskollegiet og
Konferensraad; 15 Aar gl blev han Student med
Udmærkelse og vilde være Læge, men afbrødes i
sit Studium af Deltagelse i Forsvaret 1801 og
gav saa, trods Faderens Modstand, efter for sin
kunstneriske Trang, idet han lod sig engagere
til Odense Teater, hvor han debuterede 7. Oktbr
1801 som Kaptajn v. Aberwitz i »De Vonner og
Vanner«. R.’s Virksomhed blev dog ikke af lang
Varighed, thi allerede næste Aar ophørte
Forestillingerne; han ernærede sig nu en Tid som
Lærer, men efter at være blevet forsonet med
Faderen genoptog han atter det med. Studium
og med saa stor Kraft, at han 1805 absolverede
Embedseksamen med Udmærkelse ved Kiel’s
Univ., hvor han Aaret efter erhvervede
Doktorgraden paa en Afh. om for sildige Fødsler (de
partu serotino). Han bestyrede Fødselsstiftelsen
dèr i Byen og udnævntes 1807 til Fysikus i
Flensborg, hvor han satte Bo og snart fik en Praksis,
der oversteg selv hans Tyrekræfter, men
lykkelig ved sin Gerning var han ikke, og da hans
ubeherskede Sind havde gjort ham til
Hovedpersonen i en pinlig Proces ved Flensborgs Ret,
greb han et Avertissement fra det kgl. Teater
som en
Befrielse; det
lovede 1000 Rdl. til
den, der som
»uddannet
Kunstner«
kunde spille
Helteroller, og da
han havde
aflagt Prøve for
Direktionen, var
hans
Embedskarriére
indenfor
Lægestanden afsluttet.

R.’s æstetiske
Sans taalte
ingen
Sammenligning med hans
Skuespillergeni.
Det var
karakteristisk, at hverken Shakespeare’s, Schiller’s,
Holberg’s ell. Oehlenschläger’s Navne fandtes
paa de Værker, hvori han ønskede at prøve.
Han sværmede for Kotzebue og Sander, og det
var først gennem Paavirkning fra
Teaterdirektionen, og da navnlig Rahbek, at det gik op for
ham, at han skulde bygge sin Fremtid paa
Værker af den nord. Ungdoms Digter. 22. Apr. 1813

J. C. Ryge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>