- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryge, Johan Christian - Rügen - Rygene - Rügenwalde - Ryger - Rygfinne - Rygfodskrabbe - Rygg, Nicolai Theodosius Nilssen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde skrevet et Forspil. Han sammenlignede deri
R.’s Bet. med Garrick’s i England, Talma’s i
Frankrig og Schroeder’s i Tyskland. Hans Grav
findes endnu paa Holmens Kirkegaard. (Litt.:
Overskou, »Den danske Skueplads« IV—V
[Kbhvn 1862—64]; Jubeludgaven af Holberg’s
Komedier, III [Kbhvn 1888]; E. Agerholm,
»Dr. Ryge« [Kbhvn 1913], hvori han særlig
behandles som Embedsmand; Robert
Neiiendam
, »Breve fra danske Skuespillere og
Skuespillerinder« II [Kbhvn 1912]).
R. N.

Rügen [’ry.gen], Tysklands største Ø,
beliggende i Østersøen, danner med nogle ubetydelige
Øer (Hiddensee, Ummanz, Wilm) Kredsen R. i
Regeringsdistriktet Stralsund og har et Areal af
967 km2 med (1919) 50704 Indb. R., der mod Ø.
er smukt skovklædt, er i høj Grad sønderdelt af
Havet, der danner en Mængde Vige og Bodden,
og var opr. en Gruppe Øer, opbyggede dels af
Moræneaflejringer, dels af Kridt, som senere er
voksede sammen, ved at Havet har opkastet
Sandtanger imellem dem. Dens splittede
Karakter manifesterer sig ogsaa ved de
udprægede Dialektforskelligheder mellem de forsk.
Dele. Længst mod S. findes den særdeles
frugthare Halvø Zudar. Mod SØ. skyder den
sønderdelte Halvø Mönchgut sig frem, bekendt ved
sine Beboeres mærkelige Dragter. Derfra fører
en flad Landtange i nordlig Retning til Halvøen
Jasmund, med R.’s smukkeste Punkt,
Kridtklinten Stubbenkammer (Herthaburg 159 m,
Königsstuhl 133 m), der med stejle Vægge, kronede
af den smukke Skov Stubbnitz ell. Stubbenitz, i
hvilken der findes mange Gravminder fra den
hedenske Oldtid, sænker sig mod Havet, en
Pendant til Møns Klint. Fra Jasmund fører den
sandede Tange Schaabe til den frugtbare Halvø
Wittow, R.’s nordligste Del. Her findes paa Øens
Nordspids det 46 m høje Forbjerg, Arkona, der
for største Delen bestaar af en uren Blanding af
Ler og Kridt. Paa Forbjergets Vestside findes en
20—25 m høj Borgvold, inden for hvilken
Svantevit’s Tempel stod. Mellem de tre nævnte
Halvøer Mönchgut, Jasmund og Wittow danner
Prorer Wiek og Tromper Wiek store Indskæringer,
og inden for Halvøen Jasmund findes
Indvandene Lille og Store Jasmunder-Bodden, der mod
V. udmunder i Østersøen ved Hiddensee. Fra
Fastlandet skilles R. ved en Række af Bugter.
Mod Ø. findes Greifswalder Bodden, hvorfra
Strelasund (2 km bredt) strækker sig mod NV.
forbi Stralsund til Kubitzer Bodden og Prohner
Wiek, der gennem Dybet ved Barhöft (2,5 km
dybt), mellem Hiddensee og Sandbanken Bock,
fører til Østersøen. I Henseende til Bebyggelse
udmærker R. sig ved sine store Landsbyer. R.
var i Oldtiden opr. beboet af Germaner, blev
under Folkevandringen besat af Slaver
(Rujaner) og stod under særlige Fyrster. Den danske
Konge Valdemar I erobrede R. og indtog 1169
Arkona, Hovedsædet for Svantevit-Dyrkelsen.
Indfødte Fyrster førte en Tid lang Regeringen
under dansk Lensoverhøjhed. Under Fyrst
Jaromar (d. 1218) blev R. fuldtændig omvendt til
Kristendommen og fyldt med tyske Kolonister.
1325 blev R. forenet med Pommern og kom ved
den westfalske Fred 1648 under Sverige. Som
en Bestanddel af sv. Pommern blev R. 1814
afstaaet til Danmark, 1815 til Preussen. (Litt.:
Edwin Müller, »Die Insel R.« [Berlin 1893];
Jahn, »Volkssagen aus Pommern und R.« [smst.
1890]; Credner, »R., eine Inselstudie«
[Stuttgart 1893]; Albrecht, »Die Insel R.« [Berlin
1894]; R. E. Müller, »Beiträge zur
Siedelungskunde Neu-Vorpommerns und der Insel R.«
[Greifswald 1911]).
(Joh. F.). O. K.

Rygene, en stor, smuk Fos (18 m høj) i
Nidelven oven for Arendal, omtr. 12 km fra Elvens
Udløb.
(P. N.). M. H.

Rügenwalde [’ry.gənvaldə], By i preuss. Prov.
Pommern, 30 km NØ. f. Köslin ved Wipper,
2 km oven for dennes Udmunding i Østersøen,
har (1910) 5978 Indb. Slot, Filial af Rigsbanken;
betydelig Pølsefabrikation og Handel med Fisk,
Gæs, Korn og Træ. Havnen, Rügenwaldermünde,
har en Søbadeanstalt. R. blev 1365 Hansestad.
(Joh. F.). O. K.

Ryger, norsk Stamme i Rogaland, hvoraf det
nuv. Ryfylke, d. v. s. »R.’s Fylke«, er en Del.
R. synes opr. at have strakt sig til Rygjarbit
paa Grænsen mellem Agder og Grenland; i saa
Fald turde R. være afledet af et Landsnavn
Rygr, jfr gammeldansk ryge, »Sten«. R. er
vistnok opr. samme Folk som Rugierne i
Pommern. Det digteriske Tilnavn Holmryger, der
findes brugt om R., stammer fra disse, idet det
blev overført til Norge, da det blev hjemløst
ved Østtysklands Slavisering i 6. Aarh.
G. S-e.

Rygfinne, se Fisk S. 132.

Rygfodskrabbe, se Krabber.

Rygg, Nicolai Theodosius Nilssen,
norsk Statistiker, Socialøkonom og Bankchef, f.
i Stavanger 29. Febr 1872, Student 1889, cand.
jur.
1894. Han opholdt sig 1896—97 med
Universitetsstipendium i Tyskland og Schweiz for at
studere Socialøkonomi. Efter sin Hjemkomst fik
han Ansættelse som Sekretær i det statistiske
Centralbureau. Vinteren 1904—05 gjorde han en
Studierejse til de forenede Stater. 1907 blev han
Universitetsstipendiat, 1910 efter Konkurrence
Prof. i Socialøkonomi og Statistik ved Oslo
Univ. og s. A. Medlem af
Folkeforsikringskommissionen. 1913 Direktør for det Statistiske
Centralbureau, siden 1920 Formand i Direktionen
for Norges Bank. R. har deltaget i fl.
Kongresser for Arbejderlovgivning og andre sociale
Spørgsmaal. Bl. hans Afh. og socialstatistiske
Undersøgelser, hvoraf de fleste i Tidsskrifter
og offentlige Publikationer, bør nævnes
»Arbeids- og lønningsforhold for syersker i Kria
tillikemed oplysninger ang. lønninger i andre
kvindelige Erhverv i Norge« (1906), »Den
norske Creditbank 1857—1907« (i Forening med
Ebbe Hertzberg), »Om børn, fødte udenfor
egteskab« (1907), »Skatternes fordeling efter
indtægt og forsørgelsesbyrde« (1909),
»Undersøkelser ang. fattigbyrder« (1909),
»Undersøkelser ang. hjemmeindustrien« (1911), »Den tyske
uførhetstrygd« (sammen med A. Palmstrøm,
1911) og »Norges Banks historie« (Bd I, 1918).
Som Leder af Norges Bank i Nedgangsaarene
efter Krigstidens Inflations- og Jobberperiode
har R. set det som sin Opgave at gaa den
forsigtige Afviklings Vej og herunder gradvis at
hæve den norske Papirkrones Værdi, under
Afstandtagen fra alle Forsøg paa ved kunstige
Midler at stabilisere Valutaen. Og skønt han i
sin nye, ansvarsfulde Stilling, som Teoretikeren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free