Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygmarven - Rygmarvsabsces - Rygmarvsbetændelse - Rygmarvsblødning - Rygmarvsprøve - Rygmarvssvulst - Rygmarvssyfilis - Rygmarvstumor - Rygmarvstæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lungebetændelse, ell. fordi Vandladningsbesværet
bevirker, at der kommer Blærebetændelse og
Nyrebetændelse. (Litt.: Lewandowsky,
»Handbuch der Neurologie«, Bd 1—2 [Berlin 1910—11];
Brouardel et Gilbert, Nouveau traité
de médecine. XXXIV Maladies de la moelle
épinière [Paris 1909]).
K. H. K.
Rygmarvsabsces, Byld i Rygmarven, er en
meget sjældent forekommende Lidelse. Den
viser sig under et Billede, der ligner det af en
Rygmarvsbetændelse.
K. H. K.
Rygmarvsbetændelse, Myelitis.
Betændelser i Rygmarven kan opstaa akut ell. udvikle
sig kronisk. Den akutte R. opstaar sædvanlig i
Tilslutning til en anden akut Infektionssygdom
(Influenza, Angina, Skarlagensfeber, Tyfus o. s.
v.). I de senere Aar har der vist sig en Del
Tilfælde, der formentlig optræder som Følge af den
epidemiske Hjernebetændelse (encephalitis
lethargica). Akut R. viser sig ved Smerter i Ryggen
og Lammelser i Benene (sjældnere ogsaa i
Armene); disse Lammelser er i Begyndelsen slappe,
senere ledsages de af Stivhed af Musklerne og
Porøgelse af Senereflekserne (spastiske
Lammelser). Endvidere er der ofte Nedsættelse ell.
Ophævelse af Følelsen paa Benene og en Del af
Kroppen. Endelig kommer der sædvanlig
Vanskeligheder ved Vandladningen. Forløbet kan
være forskelligt, i nogle Tilfælde svinder
Lamheden og Følelsesløsheden helt, i andre bliver
der en vis spastisk Lammelse tilbage.
Forstyrrelserne af Vandladningen plejer at svinde, men
i nogle Tilfælde vil der forinden være kommet
en Blærebetændelse og senere Nyrebetændelse,
som kan blive skæbnesvanger; i de fleste
Tilfælde repræsenterer Blære-Nyrebetændelse den
eneste Fare for Livet ved R.
Børnelammelse (s. d.) er en særlig
Form for R., ved hvilken kun Rygmarvens
Forhorn angribes, der kommer da kun slappe
Lammelser, ingen Stivhed ell. Blærelidelse.
Kronisk R. er en Betegnelse, man bruger
mindre nu end tidligere; hvad man ført i Tiden
betegnede som kronisk R., opfattes nu sædvanlig
som værende Rygmarvssyfilis, dissemineret
Sklerose ell. viser sig at være Rygmarvssvulster.
I nogle Tilfælde findes der dog uspecifike
kroniske Betændelsestilstande i Rygmarven.
Symptomerne ved disse ligner dem ved akut R., men
udvikler sig jævnt og snigende. Behandlingen af
R. er i de første Stadier Sengeleje og
fuldstændig Ro, i senere Stadier kan Massage undertiden
hjælpe. (Litt.: Lewandowsky,
»Handbuch der Neurologie«, 2. Bd [Berlin 1911];
Brouardel et Gilbert, Nouveau traité
de médecine XXXIV. Maladies de la moelle
épinière [Paris 1909]).
K. H. K.
Rygmarvsblødning, se Hæmatomyeli.
Rygmarvsprøve, d. s. s.
Lumbalpunktur.
Rygmarvssvulst. I en Del Tilfælde danner
der sig (af ukendt Aarsag) Svulster enten inde
i Rygmarven, oftest de saakaldte Gliomer, ell. i
Rygmarvens Hinder, sædvanligt Endotheliomer.
Saadanne Svulster kan da sammentrykke
Rygmarven og derved give Anledning til
Lammelser, Stivhed og Følelsesløshed af Benene,
undertiden ogsaa af Armene. I de senere Aar er det
ofte lykkedes med Held at fjerne saadanne
Svulster ved Operation og derved helbrede
Patienterne.
K. H. K.
Rygmarvssyfilis. I nogle Tilfælde optræder
R. under Form af Rygmarvstæring (s. d.). I
andre Tilfælde giver Syfilis paa et tidligere
Stadium, et Par Aar efter Infektionen, Anledning
til Betændelser i Rygmarven og dens Hinder og
Kar. Symptomerne ved disse Former af R.
ligner dem ved Rygmarvsbetændelse (s. d.);
Sygdommen helbredes sædvanligt ved energisk
antisyfilistisk Behandling. (Litt.: Nonne, »Syfilis
und Nervensystem«, 3. Oplag [Berlin 1915];
Brouardel et Gilbert, Nouveau traité
de médecine XXXIV. Maladies de la moelle
épinière [Paris 1909]).
K. H. K.
Rygmarvstumor, d. s. s. Rygmarvssvulst.
Rygmarvstæring, Tabes dorsalis, er en
Lidelse af Rygmarven, som skyldes Syfilis. Den
opstaar forholdsvis sent (10—20 Aar) efter den
syfilitiske Infektion og regnes derfor ligesom
dementia paralytica til de saakaldte sen
syfilitiske (tidligere ogsaa kaldt parasyfilitiske ell.
metasyfilitiske) Nervelidelser.
Den særlige Karakter, som R. har, skyldes, at
Syfilismikroben, spirochæte pallida, ell. snarere
dens Giftstoffer, fortrinsvis angriber de
Nervebaner, der forløber i Rygmarvens Bagstrenge, og
de Nerverødder, der udtræder herfra. Da disse
Nervebaner bestaar af Føletraade, er det ved R.
navnlig Følelsen, der afficeres. Dels kan der,
især.i Sygdommens første Stadier, komme
Smerter i Benene; disse Smerter har en særegen,
saakaldt lancinerende Karakter, idet de
kommer som pludselige Jag, som om en Kniv blev
stukket ind i Benet og trukket ud igen. Dels er
det i senere Stadier af Sygdommen i første Linie
den dybe Sensibilitet, der angribes, den saakaldte
Muskel- ell. Stillingssans, medens Hudens
Følelse ofte holder sig uskadt. Dette Tab af
Stillingssansen, hvorved Patienten mister Evnen til
at bedømme, hvilken Stilling hans Lemmer
indtager, medfører en betydelig Usikkerhed af
Bevægelserne, den saakaldte Ataksi; desuden
mister Musklerne deres normale Spændingsgrad
(tonus) og bliver slappe. Det er i de færreste
Tilfælde, at Hænder og Arme angribes,
sædvanligt er det kun Benene, hvorved Gangen bliver
usikker. Denne Usikkerhed ved Gangen, som
man finder ved R., viser sig i udprægede
Tilfælde ved, at Patienten gaar med Benene noget
skrævende, slynger dem frem med overdrevent
store og udfarende Bevægelser og klasker
Foden haardt ned mod Jorden; Patienterne har
gerne Blikket rettet stift nedad for ved Hjælp
af Synet at kontrolere Benenes Stilling. I
Mørke bliver Gangforstyrrelserne mere
fremtrædende, og naar Patienten staar med samlede
Fødder og lukker Øjnene, knækker han sammen i
Knæerne og falder (Romberg’s Symptom). Ved
Siden af ovenn. Symptomer findes ofte adskillige
andre, der dog ikke er saa specifike for R., men
ogsaa findes ved andre Rygmarvs- og
Hjernesygdomme. Der kan saaledes komme
Lammelser af Øjenmusklerne ell. Ansigtsmusklerne,
Føleforstyrrelser rundt omkr. paa Kroppen og
Lemmerne, ofte i Form af saakaldt Handske-,
Filt- ell. Bæltefornemmelse, begrænset
Følelsesløshed, begrænsede Lammelser med
Muskelsvind og Vanskeligheder ved Vandladningen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
