Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygmarvstæring - Rygmuskler - Rygning (Rygaas) - Rygning af Træ - Rygrad - Rygradskrumning - Rygradsskævhed - Rygradsspalte - Rygskjold - Rygstrengen - Rygsvømmer - Rygsøm - Rygtravers - Ry Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle Tilfælde optræder de saakaldte tabiske
Kriser, Anfald af voldsomme Smerter i de indre
Organer, i Forbindelse med motoriske
Symptomer fra disses Side. Hyppigst er de gastriske
Kriser, Anfald af borende Smerter i Underlivet
ledsaget af stærke Opkastninger; Larynkskriser
(Strubekriser) viser sig som krampagtige Hoste-
og Kvælningsanfald, Blærekriser som Anfald af
pinefuld Trang til Vandladning. Foruden ovenn.
Symptomer ved R. kommer der ved denne
ogsaa visse Symptomer, som Patienten ikke selv
bemærker, men som kan paavises ved
Lægeundersøgelsen, navnlig Bortfald af visse Reflekser
og Forandringer i Cerebrospinalvædsken. R. er
en Sygdom, som man tidligere betragtede ret
pessimistisk. I de senere Aar, hvor
Syfilisbehandlingen har gjort saa mægtige Fremskridt,
har ogsaa Behandling af R. givet meget
betydningsfulde Resultater, idet det i en stor Mængde
Tilfælde lykkes at bringe Sygdommen til
Standsning eller endog helbrede den helt.
Behandlingen er den sædvanlige antisyfilitiske,
Indgnidning med Kviksølvsalve ell.
Indsprøjtning af Kviksølvpræparater i Forbindelse med
Indsprøjtning i Blodet af Salvarsanpræparater.
Ved Siden af denne Behandling anvendes i de
Tilfælde, hvor der er kommet Ataksi, tillige den
saakaldte Frenckel’ske Øvelsesterapi, en
Behandling der bestaar i systematisk Opøvelse af
Gangen. Endelig kan de lancinerende Smerter
ofte dæmpes godt ved Salicylpræparater og
andre smertestillende Midler. (Litt.:
Lewandowsky, »Handbuch der Neurologie«, 2. Bd
[Berlin 1911]; Nonne, »Syphilis und
Nervensystem« [Berlin 1915]; Brouardel et
Gilbert, Nouveau traité de médecine. XXXIV.
Maladies de la moelle épinière [Paris 1909];
Faber, Holst og Petrén, »Lærebog i intern
Medicin«, IV Bd. [Kbhvn og Oslo 1921]).
K. H. K.
Rygmuskler kaldes de talrige Muskler, der
udspringer fra Hvirvellegemernes Buer og
disses Torntappe og Tværtappe (se
Hvirvelsøjle). Lige under Huden ligger den store
Kappemuskel (musculus trapezius), der
udspringer fra samtlige Brysthvirvlers Torntappe,
samt fra Nakkebaandet og Baghovedet, og som
fæster sig til Skulderblad og Nøgleben (se
Kappemuskel). Længere nedadtil findes den
brede R. (m. latissimus dorsi), der dels udspringer
fra Lændefascien (et stærkt Seneblad, der ogsaa
danner Udspring for mange af de øvrige R. i
Lændeegnen), dels fra Bækkenets øverste Rand
og fra de nederste Brysthvirvler, og hvis
Muskelbundter samler sig til en stærk Sene, der
hefter sig paa den øverste Del af
Overarmsbenet. Ved dens Sammentrækning nærmes
Armen til Kroppen, samtidig med at den føres
bagud. I Dybden for de nævnte Muskler findes fl.
kortere, skraat løbende Muskler, der forbinder
Hvirvelsøjlen dels med Baghovedet (som
musculus splenius), dels med Skulderbladet (m.
rhomboidei), dels med Ribbenene (m. serrati postici).
Under disse Skraamuskler ligger de lange R.,
et meget stort Antal tynde, langstrakte Muskler,
der forbinder de forsk. Dele af Hvirvelsøjlen,
med hverandre paa den Maade, at de mest
overfladisk liggende af dem forbinder Hvirvler,
der er langt fjernede fra hinanden, medens de
dybere liggende kun overspringer en enkelt ell.
nogle faa Hvirvler. De er for en stor Del meget
senede, navnlig nedadtil, hvor Senerne er
sammenvævede med den omtalte Lændefascie.
S. B.
Rygning (Rygaas), den øverste Kant af et
Tag (se Møn og Mønning).
C. B-r.
Rygning af Træ, hvorved dette tørres og
imprægneres med Røgens antiseptiske Stoffer,
saaledes at det vanskeligere raadner, bruges
undertiden overfor Træsko.
E. Su.
Rygrad, se Hvirvelsøjle, S. 15.
Rygradskrumning er en Fællesbetegnelse for
en Del Misdannelser af Rygsøjlen. Disse er hver
for sig omtalte under de forsk. Former af R.:
Kyfose (s. d.), den bagtil konvekse Krumning,
enten mere rundagtig (rund Ryg) ell. mere
vinklet (Pukkel, s. d.); Lordose (s. d.), den
konkave, svajede Form, oftest kun at finde i
Længdesøjlen; Skoliose (s. d.),
Sidekrumningen.
V. Sch.
Rygradsskævhed, se Skoliose.
Rygradsspalte (spina bifida) kaldes en
forholdsvis hyppig forekommende medfødt
Misdannelse, bestaaende i, at Rygradskanalen, der i
tidlige Stadier af Fosterlivet er en aaben Rende,
ikke lukkes fuldstændig. Der findes da i Lænde-
ell. Krydsegnen en blød Fremhvælving af
Huden, sjældnere kun et blødt Sted, hvor
Hvirvelbuerne ikke er lukkede. Svulsten er fyldt med
den Vædske, som normalt findes i
Rygradskanalen uden om Rygmarven, og tillige findes i
Reglen Dele af Rygmarven og de fra denne
udgaaende Nerver i den af Huden dannede Sæk. Naar
Misdannelsen ikke er af for stor Udstrækning,
kan Barnet være levedygtigt. Dette gælder dog
ikke en sjældnere forekommende Form af R.,
hvor det ikke er de Rygmarven omgivende
Hinder, der er udspilede af Vædske, men hvor
Rygmarven selv er udspilet p. Gr. a. Vædskesamling
i Centralkanalen (se Rygmarv). Her gaar
Barnet hurtig til Grunde, fordi Rygmarven ikke
er funktionsdygtig. De sidstnævnte Former af
R. har i Reglen Sæde højere oppe paa
Rygraden.
S. B.
Rygskjold, se Krebsdyr.
Rygstrengen, d. s. s. Chorda dorsalis.
Rygsvømmer, se Tæger.
Rygsøm (bot.) er i Støvvejen Midtribben af
Frugtbladet ell. de Frugtknuden dannende
2—mange Frugtblade. Smlg. Bugsøm.
A. M.
Rygtravers er et Jord- ell. Betonlegeme,
der skal beskytte mod Skydning bagfra (se
Parados).
Sch. P.
Ry Kloster (ogsaa Ryd ell. Rye; lat. rus
regis) laa ved Flensborg Fjord, ved
Glücksborg Slot. Det grundlagdes 1209 ell. 1210 af
Slesvig-Bispen Niels som en Afløser af
Guldholm Kloster (s. d.) og kom saaledes til at
huse Munke af Cistercienserordenen. Flytningen
gav i øvrigt Anledning til, at Bispen fratog
Klostret 4 Kirker, som Biskop Valdemar i sin
Tid havde skænket Munkene i Guldholm; men
i Stedet herfor gav han det Tienden af nogle
andre Kirker, der laa mere belejligt. Mulig er
ogsaa andet Gods paa lgn. Maade blevet
ombyttet, idet det ophævede Guldholm Kloster
med Jordegods lagdes som en Avlsgaard ind
under Slesvig Bispestol; men noget nærmere
vides ikke herom, og der kendes i det hele
ikke meget til R. K.’s Godshistorie. 1255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
