Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rytme og Rytmik - Ryton - Rüttel, Frederik Carl Peter - Rüttenauer, Benno - Rytter, P. - Rytter, Svenning Krag Nielsen - Rytterdistrikt - Ryttergods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne naturlige Forbindelse af Indhold og Form
giver et kemisk Produkt, der for det
menneskelige Sind betyder langt mere end Faktorernes
Sum. Dertil kommer saa ved Sprogrytmen, at
den fængsler Sanserne ved sine skønne
Klangvirkninger (yderligere forhøjet ved Rim), ved
en forhøjet Vokalisering og Fjernelse af
ubehagelige Sammenstød i Sproget. Endelig
tiltrækker den Tanken ved, at den nøder til at
koncentrere Udtrykket, og den støtter i høj
Grad Hukommelsen.
Cl. W.
Ryton [’ra^itən], By i det nordlige England,
Durham County, ved Tyne, 9 km V. f.
Newcastle, har Jern- og Staalværker, Kulgruber,
Kalkstensbrud og (1921) 14263 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Rüttel, Frederik Carl Peter, dansk
Missionær og Førstepræst i Grønland, f. 6. Juni
1859 i Gaarsløv ved Fredericia, d. 15. Marts
1915 paa Thurø. R. blev 1883 Student og 1891
teologisk Kandidat. 1887—92 var han Lærer
ved det kgl. Blindeinstitut. Da
Kultusministeriet 1891 udstedte Bekendtgørelse om, at man
ønskede udsendt en Missionær til Hedningerne
paa Grønlands Østkyst, meldte R. sig. For at
lære Grønlænderne og deres Sprog at kende
opholdt han sig et Par Aar ved Julianehaab,
og rejste derefter 1894 til Angmagsalik, hvor
en Missions- og Handelsstation oprettedes.
Foruden ved Lærergerningen var det særlig
gennem Lægevirksomhed og Sygepleje, at R. vandt
Hedningernes Fortrolighed, og det lykkedes
ham — sammen med Kolonibestyrer Johan
Petersen — at dæmme op for de mange
Hævnmord, som havde raset i Landet, og der kom
efterhaanden en Tryghed i Forholdene, der
føltes som en Lettelse af selve Hedningerne. Paa
Grund af svagt Helbred saa R. sig nødsaget til
1904 at opgive sin Gerning ved Angmagsalik, og
blev Førstepræst ved Lichtenau i Sydgrønland,
indtil han 1912 tog sin Afsked og bosatte sig
paa Thurø. (Litt.: R.: »Ti Aar blandt
Østgrønlands Hedninger« [Kbhvn 1917]).
G. F. H.
Rüttenauer [’røtəna^uər], Benno, tysk
Forf., f. i Wittstadt i Baden 2. Febr 1855, var
opr. Lærer, viede sig til Forfattervirksomheden
og bosatte sig i München. Han har skrevet en
Række læste Romaner, bl. hvilke kan nævnes
»Zwei Rassen« (1898), »Der neue Troubadour«
(1901) og »Tagebuch einer Dame« (1908).
Oversættelser af Stendhal og Balzac.
C. B-s.
Rytter, P., se Poul Rytter.
Rytter, Svenning Krag Nielsen,
dansk Politiker, f. 19. Jan. 1875 i Veddum ved
Hadsund som Søn af en Gaardejer. Blev
Student 1894, cand. jur. 1900, var ansat i
Justitsministeriet 1904—11, virkede samtidig som
meget søgt Manuduktør, blev 1911 Amtmand
paa Færøerne, optraadte bestemt mod
Selvstyrepartiet, kom herved i skarp Konflikt med
Justitsminister Zahle og inddroges paa denne
Maade i dansk Partipolitik. Efter fra 1918 at
have været Over- og Landsretsdommer i Kbhvn
blev han 1920 omtr. samtidig Folketingsmand
(for Maribo Amt) og Justitsminister i Ministeriet
Neergaard. Han var fremmed for det
parlamentariske Liv, men en øvet Administrator og
skaffede sig hurtig stor Anseelse ved den
Fasthed, hvormed han sørgede for at skaffe
Arbejdsro. Han afgik med det øvrige
Ministerium 1924, valgtes 1925 til Formand for
Andelsbanken og gjorde et energisk, men forgæves
Forsøg paa at rekonstruere denne.
H. J-n.
Rytterdistrikt, se Ryttergods.
Ryttergods. Ved den straks efter Christian
V’s Tronbestigelse iværksatte Hærreform
oprettedes bl. a. fire nationale Rytterregimenter,
hvert paa 1000 Mand, foruden et mindre
Regiment i den kgl. Del af Hertugdømmerne, og til
Underhold af dette Rytteri henlagdes en
væsentlig Del af det Krongods, som var tilbage
efter den forudgaaende Periodes store Udlæg
af Gods til Kronens Kreditorer, i alt i
Kongeriget henimod 30000 Tdr Hartkorn. Dette Gods,
som bortset fra nogle enkelte Landsdele,
hvoriblandt navnlig Nordsjælland og
Laaland-Falster, var spredt over hele Landet, men dog
hovedsagelig samlet i Vestsjælland, Østfyn og
det midterste og sydlige Østjylland, kaldtes til
Adskillelse fra det under Amterne forblevne
Krongods (Amtsgodset) for R. Efter at
Foranstaltningen faktisk var gennemført i Løbet af
1670, ordnedes Forholdene nærmere ved Frd.
5. Oktbr s. A., hvilken dog i de nærmest flg.
Aar gentagne Gange ændredes. Herefter var
Forholdet det, at der af Godset dannedes Læg
paa 8 Tdr Hartkorn, hvert omfattende en
enkelt større ell. flere mindre Fæstegaarde, og
hvert med Pligt til at stille en fuldt udrustet
Rytter, enten saaledes at Fæsteren (ell. en af
Fæsterne) selv »red for Gaarden«, ell. saaledes
at han holdt en Rytter for sig. Til Gengæld var
R. fritaget for Landgilde, Ægt og Arbejde
saavel som i det hele for Skatter. Det var dog til
at begynde med ikke alle Rytterne, der stilledes
paa den nævnte Maade, idet et ikke
ubetydeligt Antal af dem var saakaldte
Sogneryttere, d. v. s. hvervede Ryttere, som udlagdes
til Underhold i Sognene, i Alm. en for hver
400 Tdr Hartkorn. M. H. t. Bestyrelsen
unddroges R. Amtsforvalteren og henlagdes i St f.
under vedk. Regimentsskriver. Overtilsynet var
til forsk. Tid ordnet forsk., men var
senerehen hos den saakaldte Ryttersession, der havde
en blandet verdslig og milit. Sammensætning,
idet den talte baade Amtmanden og
Regimentschefen som Medlemmer (i 18. Aarh. ogsaa
Krigskommissæren). 1675, ved Beg. af den skaanske
Krig, deltes de fire større Regimenter i hver to,
saa at Antallet bortset fra det slesvigske blev
otte, og nogle Aar efter Krigen voksede Tallet
yderligere til ti, hvorunder dog det slesvigske,
der forlagdes til Fyn, medens det ene fynske
flyttedes til Sjælland. Fordelingen var nu flg.:
tre paa Sjælland, to paa Fyn og fem i Jylland.
Vigtigere end disse Forandringer var det dog,
at man siden 1680 gik over til et nyt Princip
m. H. t. Stillingen af Rytterne, idet disse nu
hvervedes og udlagdes hos Bønderne, en for
hvert Læg, saaledes at Bønderne maatte yde
dem Kvarter og Forplejning foruden Staldrum
og Furage til Hesten og et vist Beløb i Penge
til Mundering. Vilde Rytteren ikke nøjes med
Bondens Kost, fik han visse Kvanta Naturalier
i Stedet. Denne Reform skyldtes Hensyn til
Landbruget, der led Skade, naar Bønderne selv
skulde tjene som Ryttere. En anden Forandring
bestod i, at Sognerytterne siden 1688 helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
