Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryttergods - Rytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsvandt, idet de erstattedes med Gaardryttere,
hvilket nødvendiggjorde en Udvidelse af R., der
ogsaa af andre Grunde forøgedes, saa at det
efterhaanden naaede en samlet Størrelse af c.
44000 Tdr Hartkorn. Ved Fordelingen i Læg
reduceredes Hartkornet dog mange Steder (over
hele Landet under eet gennemsnitlig med en
Fjerdedel), og det Antal Ryttere, som
underholdtes af det, var derfor betydelig mindre, end
Loven forudsatte, men til Trods herfor var
Bønderne, bl. a. som Følge af de med
Indkvarteringen af Rytterne forbundne Ulemper, ofte ude
af Stand til at yde, hvad de skulde. Hele
Ordningen var saaledes fra et finansielt Synspunkt
ufordelagtig for Kronen, og da Finansnøden
under den store nordiske Krig blev meget stor,
skred man da ogsaa i Aarene 1715—20 til en
alm. Omordning. Ved denne skete der for det
første en fuldstændig Omlægning af R., der
samledes i lige saa mange sluttede Komplekser,
som der var Regimenter. Antallet af disse
fastsattes til 12, til hvilke der altsaa svarede 12
Rytterdistrikter, der havde Navn efter
de Amter ell. Landsdele, hvor Godset var
beliggende. 6 laa paa Sjælland (Kbhvn,
Frederiksborg, Kronborg, Tryggevælde, Antvorskov og
Vordingborg), 1 paa Falster, 1 paa Laaland (og
Falster), 1 paa Fyn (Odense) og 3 i Jylland
(Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus). De
enkelte Distrikter stræbte man at danne
saaledes, at Kronen ejede alt Gods inden for
Distriktet, hvilket dog langtfra helt lod sig
gennemføre. For at komme Maalet saa nær som
muligt, blev ikke blot tidligere Amtsgods gjort
til R., men Kronen erhvervede ogsaa adskilligt
nyt Gods, dels ved Køb ell. Mageskifte, dels ved
Indløsning (Reluition) af Gods, der var solgt i
17. Aarh. med Forbehold af Indløsningsret. Til
Gengæld afhændedes største Parten af det
Krongods, som kom til at ligge uden for
Rytterdistrikterne. I Modsætning til tidligere
indbefattede disse ikke blot Bøndergaarde, men ogsaa
de Hovedgaarde og Ladegaarde, som laa inden
for Distriktet, og som Kronen enten i Forvejen
ejede ell. erhvervede i Anledning af
Omordningen. Et vigtigt Led i denne var det nemlig,
at Rytterne ikke længere skulde indkvarteres
hos og forplejes af Rytterbønderne, men have
Kvarter paa Hovedgaardene ell. i der opførte
Barakker. Bønderne skulde blot svare en aarlig
Afgift i Penge og Naturalier til Rytterkassen
samt forrette noget Hoveri til Hovedgaardene,
hvis Marker tilligemed de tilhørende Skove
anvendtes til Høavl og Sommergræsning for
Hestene. Bøndernes Afgift (Portionspengene)
blev ansat til det samme Beløb, som deres
tidligere Ydelser regnedes at have været værd,
nemlig 4 Rdlr. pr. Td. Hartkorn ell. 32 Rdlr.
pr. Portion, men da den Reduktion af
Hartkornet, som de inden Omordningen havde nydt
godt af, i det væsentlige faldt bort, var
Ydelserne faktisk større end efter de ældre Regler.
R.’s samlede Størrelse var nu c. 65000 Tdr
Hartkorn. — Frederik IV’s Ordning af R.
fjernede sig, som det vil ses, langt fra den opr.
Tanke med dette. Bortset fra Hovedgaardenes
Anvendelse til Kvarter for Rytterne og
Græsning for deres Heste, hvilken under Christian
VI faldt bort, idet Rytterne forlagdes til
Købstæderne, var der egl. kun det tilbage, at
Indtægterne af Krongodset i bestemte Distrikter
indgik i vedk. Rytterkasser og forlods var
anviste til Dækning af Udgifterne ved visse
Regimenter. Der var strengt taget ikke længere
nogen Grund til, at Rytterbøndernes Ydelser
var lavere end Kronens øvrige Fæsteres, hvad
da ogsaa siden 1732 hørte op, idet
Portionspengene fra nu af afløstes af sædvanlig
Landgilde og Skat, ej heller var der nogen
Nødvendighed for at bevare R., hvis Staten paa anden
Maade kunde sørge for Bestridelsen af
Udgifterne. Det laalandske Gods bortsolgtes ogsaa
allerede under Frederik IV, Godset i
Tryggevælde Distrikt til forsk. Tid under de to flg.
Konger, det fynske Gods samt Koldinghus og
Dronningborg Distrikter 1764—65, det falsterske
Gods 1766, Skanderborg Distrikt 1767,
Antvorskov og Vordingborg Distrikter 1774. Disse Salg
skyldtes opr. milit. Reduktioner, for de seneres
Vedk. derimod udelukkende finansielle Hensyn.
M. H. t. det endnu tilbageværende Gods
ophævedes endelig 1774 til Dels den hidtilværende
Bestyrelsesmaade, idet det bestemtes, at der
ikke længere skulde holdes Ryttersessioner, og
dermed var R. i det væsentlige bortfaldet som
saadant. Allerede forinden var det kbhvn’ske
Gods 1766 blevet bortarvefæstet, og det samme
skete senere med Godset i Kronborg og
Frederiksborg Distrikter. (Litt.: K. C.
Rockstroh, »Den nationale Hær i Danmark i det
17. og 18. Aarh.« II [Kbhvn 1916]; Samme,
»Frederik 4.’s Godspolitik 1715—1720« [Hist.
Tidsskr., 9. Rk., III, 1923, S. 1 flg.]; C.
Christiansen, »Bidrag til dansk
Statshusholdnings Historie under de første Enevoldskonger«
I, S. 515—29, II, S. 334—54 [Kbhvn 1908 og
1922]).
P. J. J.
Rytteri. Man antager, at Skyterne er de
første, der har brugt Hesten til Ridning, og som
har kæmpet til Hest. Naar de angreb ell.
forfulgte, skete det i en Trekant, som naturlig
kommer frem, naar Heste løber sammen, og de
hurtigere efterhaanden kommer forud. Andre
asiatiske Folkeslag har først brugt Hesten til
at trække Stridsvognene og senere til Ridning.
Paa assyriske Billedhuggerarbejder fra c. 850
f. Kr. ser man enkelte Ryttere mellem
Stridsvognene, og deres Antal tiltager senere hen i
Tiden. I Beg. bærer Ridehestene Seletøj ligesom
Trækhestene, hvad der kan tyde dels paa en
Overgangsperiode, dels paa, at Hestene har
været anvendte afvekslende til Ride- og
Trækbrug. I Persien udviklede R. sig ligeledes tidlig,
og Xerxes skal paa Toget mod Grækenland 480
f. Kr. have haft 80000 Ryttere med sig.
Atheniensere og Spartanere, som intet R. havde paa
den Tid, led i aaben Mark betydelige Tab ved
det lette persiske R.’s Angreb med Bue og
Kastespyd og ved dets Foretagender mod
Forbindelseslinierne. De udskrev derfor efter
Krigen R., 1000 Ryttere for hver 10000 Mand
Fodfolk, men hverken, i Athen ell. Sparta naaede
R. noget særligt højt Trin. I Nødsfald
hvervede de R. hos Thessalierne, der havde Ry som
Ryttere. Filip af Makedonien og navnlig
Alexander den Store havde derimod et betydeligt R.
I Alexander’s Hær steg R.’s Styrke til 1/6 af
Fodfolkets, og hans R. udmærkede sig, især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
