Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under hans egen Føring, saavel paa
Kamppladsen som i Efterretningstjenesten. Hos Romerne
var Forholdet mellem R. og Fodfolk 1/11 ell.
endnu mindre, og R. stod lige saa lidt der som
i Athen og Sparta paa et særlig fremtrædende
Standpunkt.
Oldtidens R. bestod i Reglen af let og
svært, det lette bevæbnet med Bue og
Kastespyd, det svære med Lanse og Sværd, det lette
R. kæmpede jævnlig til Fods. Alexander den
Store havde endnu en tredje Art, som var
meget svært bevæbnet og nærmest maa
betragtes som ridende Fodfolk. Hver af disse svært
bevæbnede Ryttere havde en Mand til at holde
Hesten, medens Rytteren kæmpede til Fods. Det
svære R. bar lige fra den graa Oldtid
Panserskjorte, Hjelm og Benskinner. Panserskjorten
blev allerede brugt af Assyrerne c. 700 Aar f.
Kr. og bestod hos disse o. a. asiatiske
Folkeslag af tynde Plader af Metal, Læder ell. haardt
Træ. Enkelte Folkeslag brugte Spaaner af
Horn fra Beskæring af Hestenes Hove og syede
Spaanerne sammen med Heste- ell. Oksesener.
Ridetøjet hos Oldtidens R. var det simplest
mulige. Foruden Hovedtøjet havde man højst et
lille Dækken paa Hesten. Stigbøjler og Sadler
kom først i iBrug i det rom. Riges sidste Tider.
Medens R.’s Taktik i Oldtiden til Tider
hævede sig til et højt Trin, særlig hos Alexander
den Store, sank den i Riddertiden
betydelig. Ridderne kæmpede paa Linie og søgte blot
i Sammenstødet at løbe Modstanderen af
Hesten med Lansen. Derefter kom der saa et
Haandgemæng Mand mod Mand. I 2. Linie
fulgte Riddernes Svende, især Bueskytter, der
ikke kunde tage det op med de svært pansrede
og bevæbnede Riddere. Alt afhang af den raa
Kraft, og den eneste Slagplan, det drejede sig
om, var egl. kun at skaffe sig Fordelen af Sol
og Vind. Thi Sol og Støv var særlig generende
for Synet, der i Forvejen var sløret af Visiret.
Fodfolk brugte man i den Tid saa godt som
ikke, og det var i hvert Fald saa lidet anset, at
intet Menneske af Stand vilde tjene i det. Heri
kom der allerede en Forandring under
Korstogene; thi mange Riddere mistede deres Heste
i det hellige Land og fik Erfaring for, at de i
mange Tilfælde var godt tjente med at kæmpe
til Fods. Slaget ved Crecy 1346, hvor Edvard
III forholdt sig rent defensivt og derfor lod sit
svære R. kæmpe til Fods, og endnu mere
Schweizernes Sejre ved Morgarten 1315,
Sempach 1386 og Murten 1476 bidrog yderligere til
at henlede Opmærksomheden paa Nytten af
godt Fodfolk. Efter Haandskydevaabnenes
Indførelse i Midten af 14. Aarh. forøgedes
Rustningens Sværhed, og i 15. og 16. Aarh. tiltog den
saaledes, at Rytterne blev ganske ubevægelige
og egl. helt ude af Stand til at gøre Skade.
Allerede i 15. Aarh. indførte man Luntebøssen
ved R., og i 16. Aarh. førte R. baade Gevær og
Pistol med Hjullaas. R. var da formeret paa
indtil 16 Geleder, og Angreb gik saaledes for
sig, at eet Geled ad Gangen red frem mod
Modstanderen og skød Pistolerne af, hvorpaa det
trak sig bag de andre Geleder for at lade.
Forvirringen naaede sit Højdepunkt, da man
sluttelig blandede Musketerer til Fods ind mellem
Rytterne i den Mening, at de skulde holde
Skridt med Rytterne, der angreb i ganske kort
Gangart, og hjælpe dem med Skydning. I
Midten af 16. Aarh. indførtes Dragoner, der i Beg.
saa godt som udelukkende var bestemte til
Kemp til Fods med Skydevaaben og altsaa
havde Præg af beredent Fodfolk.
Tiden var nu moden til en Omvæltning, og
Reformatoren blev Gustaf Adolf. Det svære
R. beholdt af Rustningen, kun Hjelm og Kyras,
Resten af R. aflagde alle Dækvaaben undtagen
Hjelmen. Bevæbningen for det svære R. blev
langt Sværd og to Pistoler, for Dragoner ell.
Liniekavaleri lang Bøsse ell. Musket og Kaarde.
Regimenterne inddeltes i 8 Troppe ell.
Kompagnier à 70 Mand og blev opstillede paa 4, senere
kun 3 Geleder. R. skulde angribe i fuld Fart,
1. Geled herunder afskyde Pistolerne og
derefter gribe Sværdet, medens de øvrige Geleder
skulde spare deres Ild, indtil den fjendtlige
Linie var brudt. I Slaglinien stilledes R. dels
paa Fløjene, dels bag Fodfolket. Dragonerne
blev derved anvendte mere som R. end som
Fodfolk, og Kyrassererne var jævnlig Reserve,
især var deres 3. Geled beregnet hertil. For
yderligere at styrke R. tildelte Gustaf Adolf det
lejlighedsvis let Artilleri.
Den næste Foregangsmand under Udviklingen,
Frederik den Store, gik videre paa den
af Gustaf Adolf anviste Vej. Han forbød
fuldstændig Skydning under Attake. Vægten skulde
udelukkende lægges paa Attaken i fuld Fart og
med det blanke Vaaben. Allerede Marskallen
af Sachsen, havde opstillet den Fordring, at et
godt R. skulde kunne udføre en Fremrykning
og Attake paa 2000 Skridt, og Frederik den
Store satte alt ind paa at naa dette Maal. Vejen,
han anviste, var en omhyggelig
Enkeltmandsuddannelse og en bestandig Manøvrering med
større Styrker. I Beg. var Formationen paa 3
Geleder, men paa Slutn. af Syvaarskrigen kun
paa 2. Paa Slagmarken dannedes to
Træfninger, hvoraf den forreste, i Reglen Kyrasserer,
kun havde smaa Intervaller mellem
Eskadronerne, medens den bageste, i Reglen Husarer,
var mere spredt og skulde danne Reserve samt
imødegaa ell. udføre Flankeangreb.
Dragonerne blev anvendte i Flæng med Kyrasserer og
Husarer, og Kongen hævdede i det hele taget
det Princip, at alle Arter af R. skulde kunne
bruges til al forefaldende Ryttertjeneste. Da
de store Styrker af R. let kunde komme i en
vanskelig Stilling over for Fodfolk og Artilleri,
naar de rykkede frem under Skydning, tildelte
han R. ridende Artilleri, som kunde holde
Modstanderen paa Afstand og samtidig bane R. Vej.
Frederik den Store’s Opdragelse af R. og hans
glimrende Ryttergeneraler, navnlig Seydlitz og
Zieten, skaffede det preuss. R. en saadan
Indflydelse under Kampen, at mindst de 15 af hans
22 store Sejre er vundne overvejende af R.
Derimod stod det preussiske R. ikke højt i
Sikrings- og Efterretningstjenesten. I 1744
havde efter Kongens egen Angivelse 10000 østerr.
Husarer afskaaret alle hans Tilførsler og
udspejdet alle hans Foretagender, medens han
selv ikke kunde udsende en eneste Patrouille
uden med nogenlunde Sikkerhed at kunne gøre
Regning paa, at den vilde blive opsnappet.
Under Revolutionskrigene havde det fr. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
