Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke stor Bet., men Napoleon bragte det
snart paa et højere Trin, især hvad
Anvendelsen angaar. Han formerede det i Brigader og
Divisioner og dannede endog Kavalerikorps.
Saaledes havde han 1805 et Korps under Murat
paa 220O0 Ryttere med 1000 Mand ridende
Artilleri og 1812 over 38000 Ryttere samlede under
Murat’s Kommando. Disse Masser blev paa
Slagmarken hovedsagelig anvendte efter
Frederik den Store’s Principper; men da
Enkeltmandsuddannelsen stod meget lavt, var det fr.
R. ikke i Besiddelse af synderlig
Manøvrefærdighed, og det kunde derfor kun manøvrere og
angribe i Trav. Napoleon forstod udmærket at
benytte R. til Forberedelsen og Indledning af
Slaget, til Dækning af Fodfolkets og Artilleriets
Sammendragning, til Angreb i rette Øjeblik paa
en rystet ell. besejret Fjende og til Forfølgning.
Ganske særlig lagde han Vægt paa Samvirken
mellem de 3 Vaaben. Hans 1. Træfnings
Fodfolk var i Alm. udviklet paa Linie, medens 2.
Træfnings Afdelinger stod i Kolonner med
Intervaller, det svære R. i Reserve, det lette med
Artilleri foran Fronten og paa Fløjene.
Gennembrød et fjendtligt Rytter angreb de forreste
Linier, kom det i opløst Tilstand gennem
Bataillonernes Krydsild i 2. Træfning og blev
derefter modtaget af det svære R., som kastede det
tilbage ad samme Vej, det var kommet, under
fornyet Beskydning af Fodfolket. Saaledes gik
det f. Eks. ved Austerlitz.
M. H. t. R.’s Anvendelse i Sikrings- og
Efterretningstjeneste og til Forfølgning i stor Stil
var Napoleon en Mester som ingen forud for
ham. Dette maa saa meget mere fremhæves,
som han selv var Sjælen i det hele og ikke
raadede over saa store Ryttergeneraler som
Frederik den Store. De mest fremragende var
Murat, Kellermann, Montbrun og Lasalle, men om
selve Murat sagde Napoleon, at om end Murat
i Slaget maaske var den tapreste Mand i
Verden, var han, naar han var overladt til sig selv,
et Brushoved uden Dømmekraft. I Sikrings- og
Tilsløringstjenesten ydede det fr. R. især store
Tjenester forud for Slaget ved Ulm 1805.
Forfølgningen i stor Stil var beundringsværdig
efter samme Slag, og den kulminerede i 1806,
da R. efter Slaget ved Jena under en
Forfølgning, som Verden, hverken før ell. senere har
set Mage til, oversvømmede hele Preussen og
afgjorde Krigen paa mindre end en Maaned. I
Efterretningstjenesten kom
Efterretningskommandoer og Officerspatrouiller til Anvendelse
navnlig i de senere Krige, og Napoleon var
næsten altid godt orienteret om Fjenden. Da han
1812 mistede saa godt som hele sit R., glippede
Efterretningsvæsenet, bl. a. forud for Slaget ved
Lützen, og det er næppe for meget sagt, at en
væsentlig Grund til Napoleon’s Ulykker og Fald
efter Toget til Rusland maa søges i hans
Underlegenhed i R. efter den Tid.
Efter Napoleons-Tiden gik hans Ideer til Dels
tabt under den lange Fredsperiode, i hvert Fald
for R.’s Vedk. R. led yderligere et Knæk ved
Fremkomsten af de riflede Haandskydevaaben
i Midten af 19. Aarh., og dets Anseelse og
Virksomhed stod lavt i Krigene i denne Periode.
Under Krigen 1870—71 genoplivedes til Dels
Napoleon’s Ideer i det tyske R., der dog ikke
naaede op paa Højde med det fr. R. i
Napoleons-Krigene. Omtr. samtidig blev man i
Europa mere bekendt med den ny og overraskende
Maade, hvorpaa R. var optraadt under den
amer. Borgerkrig 1861—65. I Europa var man
gennem Traditionen gennemtrængt af den
Overbevisning, at R. først og fremmest maatte stole
paa det blanke Vaaben. Amerikanerne har som
Nation altid haft mest Tillid til Skydevaaben,
og en stor Del af Befolkningen var ved Krigens
Udbrud fra Barnsben vant til at omgaas
Revolvere og Rifler. Sydstaternes R. greb derfor
ogsaa straks udelukkende til disse Vaaben og
foragtede i den Grad blanke Vaaben, at det
aldrig faldt det ind at vige Marken for R., der
var bevæbnet med Sabler. Under de berømte
Generaler Morgan, Stuart og Forrest viste
Sydstaternes R. sig lige dygtigt under Kamp til
Hest cg til Fods, under Forfølgning og i
Efterretningstjenesten, og blev det selvstændigste R.,
som den nyere Tid har kendt. Særlig berømt
er de lange Strejftog (se Raid) blevne.
Nordstaterne optog efterhaanden, særlig under
General Sheridan, Modstanderens Metode.
Før Verdenskrigen 1914—18 stod R. paa et
Overgangsstadium. Man var paa det rene med,
at det ikke kunde undværes i
Efterretningstjenesten. Derimod var der ikke helt Enighed
om dets Bet. paa Kamppladsen, navnlig m. H. t.
Angreb med det blanke Vaaben. Nogle mente,
at der under Nutidens Kampe lettere end
tidligere vilde komme Øjeblikke, hvor Fodfolkets
Moral vilde bryde sammen ved den enorme
Nerveanspændelse, som den moderne
Fodfolkskamp fører med sig, og at Rytterangreb til Hest
i saadanne Øjeblikke vilde have samme Udsigt
til at lykkes som tidligere. Paa den anden Side
lagde man stadig større Vægt paa R.’s Kamp
til Fods med Skydevaaben. Historien viser, at
denne Kampmaade ikke er ny. Den har været
anvendt af Oldtidens beredne Bueskytter og af
Middelalderens Dragoner. Men Historien viser
ogsaa, at R.’s Forfaldsperioder falder sammen
med de Tider, da det har tabt sit afgørende
Kendemærke som R., nemlig at kunne kæmpe til
Hest med udpræget offensiv Tilbøjelighed. R.,
der kun kan kæmpe til Fods, ell., om man vil,
beredent Fodfolk, har aldrig kunnet hævde nogen
fremskudt Plads under Krigskunstens
Udvikling, selv om det lejlighedsvis har naaet store
Resultater, saaledes som under Boernes sidste
heltemodige Kamp i Sydafrika. I de europæiske
Hære var R.’s Styrke c. 1/10 af Fodfolkets.
Verdenskrigen 1914—18 indlededes ikke, som
man havde tænkt sig, af store Rytterkampe, og
Rytteriets Rolle formindskedes i det hele taget
derved, at Bevægelseskrigen næsten overalt
hurtigt afløstes af Stillingskrigen, samt p. Gr. a.
Flyvernes Andel i Efterretningstjenesten. Der
fandt ingen Rytterkampe Sted med store
Styrker med det blanke Vaaben; mindre Styrker
paa ikke tysk Side angreb ved mange
Lejligheder med det blanke Vaaben, men
Hovedreglen var, at Rytteriet og da særlig de større
Styrker kæmpede til Fods med Skydevaaben.
Efter Verdenskrigen er Rytteriet i de fleste
Hære blevet noget formindsket, men overalt
fastslaas R.’s store Bet. endnu den Dag i Dag
baade som Opklarings- og Sikringsrytteri i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
