Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rytteri - Rytterknægten - Rützebeck, Holger - Ryumgaard - Ryvingen - Rzeszów - Rzewuski, Henryk - Rziha, Franz, Ritter von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse med Flyverne og som Kamprytteri,
idet det danner en let bevægelig
maskinskytsudrustet Styrke, der hurtigt og overraskende
kan sættes ind, alt i Lighed med dets
Virksomhed i Krigen. Paa Grund af det mere og mere
dominerende Maskinskyts vil R.’s Kamp som
Regel foregaa til Fods, men R. vil i videst
mulig Grad manøvrere til Hest, og Angreb til
Hest, helst støttet af Ild, vil nu som før have
sine Chancer, og nu som før vil Uddannelsen
til Hest være den fornemste, i Særdeleshed da
det er den, der frembringer og vedligeholder
den rette Rytteraand, der sætter R. paa sin
fremtrædende Plads. Til Befordring af denne
Aand drives der ogsaa i alle Rytterier med Iver
al Slags Hestesport.
Se desuden Attake, Chevau-légers,
Division, Dragon, Dragonkorps,
Eskadron, Husar, Kyrasserer,
Lansenerer, Raid.
(C. G. B.). O. P.
Rytterknægten, det højeste Punkt paa
Bornholm, 162 m, beliggende midt paa Øen i et
af dens smukkeste Bjergpartier i Skoven
Almindingen. Paa Toppen er der 1856 rejst et
c. 13 m højt Granittaarn, »Kongemindet«, til
Minde om Frederik VII’s Besøg paa Øen 1851,
efter Tegning af M. G. Bindesbøll. Da den
opvoksende Skov efterhaanden havde lukket den
prægtige Udsigt over Øen, rejstes der 1899 paa
dets Platform et c. 9 m højt Jernstativ. Paa R.
er der trigonometrisk Station.
(H. W.). M. S.
Rützebeck, Holger, dansk Skolemand og
Forf., f. 22. Novbr 1867 i Aalborg. Foruden
med faglitterære Bidrag har R. udfoldet en ret
omfattende Virksomhed som Forf. af muntre og
fængslende Underholdningslitteratur særlig i
Romangenren. Han har desuden skrevet et
Friluftsskuespil i Folkevisestil »Saa vinder den
Svend sin Jomfru«, og et lille Lystspil paa
rimede Vers »Per og Lise« er spillet paa det kgl.
Teater.
J. Cl.
Ryumgaard (Ryum Stationsby), i det
østlige Nørrejylland, Djursland (Marie
Magdalene Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt),
er en opvoksende Stationsby som Knudepunkt
for Statsbanerne Aarhus—R.—Grenaa og
Randers—R. samt Privatbanen
R.—Gerrild—Grenaa. Den havde 1921 95 Gaarde og Huse med
424 Indbyggere (1911: 269), og der er Realskole,
Postkontor og Telegrafstation; endvidere Hotel,
Andelsmejeri, Mølle, Kartoffeltørreri, Teglværk
og Markedsplads samt handlende og
Haandværkere.
(H. W.). M. S.
Ryvingen, Fyr paa en liden Ø af samme
Navn, c. 7 km i sydøstlig Retning fra Mandal.
R., der er Norges mest lysstærke Fyr, er i sin
nuv. Skikkelse kun nogle Aar gl. Fyrapparatet,
hvortil anvendes elektrisk Lys, er anbragt i et
Jerntaarn af 22,5 m’s Højde, Lysets Højde er
52 m o. H. og giver 4 hurtig paa hverandre flg.
hvide Lynblink hvert 20. Sek. Lysvidden er
19,0 Kvartmil, Lysstyrken 190000 Normallys. Som
Taagesignal findes en Sirene, der giver et Stød
af 3 Sekunders Varighed hvert Minut. Sejlere,
der befinder sig nogenlunde midt ude i
Skagerak, kan samtidig se Lysningen fra R. og fra
Hanstholm Fyr paa Jyllands
Nordvestkyst.
(P. N.). M. H.
Rzeszów [’rзæ∫uf], By i polsk Vojvodi Lwow
(1921) 24942 hovedsagelig polske Indb. Gl. Slot,
Bernhardinerkloster, Gymnasium, Seminarium,
Lærredsvæveri, store Hestemarkeder.
N. H. J.
Rzewuski [rзæ’vuski], Henryk, polsk
Forf., f. 1791 i Volhynien, d. 1866. Født i en
rig Magnatfamilie, indsugede R. tidligt Had til
og Foragt for det polske Demokrati; efter at
være bleven opdraget i Petrograd, tilbragte han
længe sin meste Tid med planløse Rejser i
Vesteuropa, bl. a. i Frankrig, hvor han som
Tidsfordriv syslede med historiske og filosofiske
Studier, og i Italien, hvor han i Aarene 1829—30
levede sammen med Mickiewicz, under hvis
Indflydelse han, i Beg. kun for Morskabs Skyld,
helligede sig til Forfatterskab. 1839 udgaves,
ham selv uafvidende, hans paa denne Maade
uden Tanke paa Offentliggørelse forfattede
Debutarbejde, »Pamiątki Pana Scwcryna Soplicy«
(»Herr Scwcryn Soplica’s Erindringer«), en
Rk. løse Skitser fra det polske Adelsanarkis
værste Periode, 1760- og 1770’erne,
forherligende det gl. polske Adelsliv; den ypperlige
Tidskolorit, den brede Humor og saftige Komik, den
varme Patos for det forbigangne, der gaar
igennem disse Skildringer, gjorde Arbejdet, der
opfattedes som autentiske Memoirer fra den
skildrede Tid, overordentlig populært. Efter
Hjemkomsten fra sine Rejser beklædte R. forsk.
Embeder i russ. Tjeneste og helligede sig samtidigt
til et mere og mere tendentiøst Forfatterskab i
ærkereaktionær Retning. Hans under
Signaturen Jarosz Bejla udgivne historiske
Fortællinger (»Micszaniny obyczajowc«, 2 Bd 1841—42)
vakte stærk Opposition; et fremragende
Arbejde var dog hans historiske Roman Listopad«
(»November«), 1845, med Emne hentet fra
samme Tid som Soplica’s Memoirer. Med russ.
Statsunderstøttede udgav han i en Rk. af Aar
Avisen »Dzienik Warszawski«, som trods
journalistiske Fortjenester maatte gaa ind som
Følge af Redaktørens rasende Kampagne mod
alle moderne Ideer, moderne Litteratur, polsk
Patriotisme etc. Hans sidste Arbejde,
»Bartolomæus Michołowski’s Memoirer« (1856—57), der
udgjorde et nyt Forsøg i samme Stil som
Soplica’s Memoirer, var ganske mislykket;
Memoirerne var kedelige og uinteressante og i hele
deres Tendens ligefrem udfordrende (bl. a.
forherligede Forfatteren Konfederationen i
Targowica). Publikum vendte ham fuldstændig
Ryggen; sine sidste Aar tilbragte han paa sit
Gods i Volhynien, sindssyg, ensom og glemt.
A. K.
Rziha [’rзiha], Franz, Ritter von, østerr.
Ingeniør og Prof., f. i Hainspach i Böhmen 1831,
d. 1897 i Wien. Efter at have studeret i Prag
arbejdede han ved forsk. Jernbaneanlæg i
Østerrig og Tyskland, var 1866—70 i brunsvigsk
Statstjeneste som »Oberbergmeister«, 1874 blev han
Overingeniør i det østerr. Handelsministerium
og 1878 Prof. i Jernbane- og Tunnelbygning ved
den tekniske Højskole i Wien. R. er navnlig
bekendt som Tunnelbygger (indførte Anvendelsen
af Jern i Afstivningerne) og var bl. a. tekn.
Konsulent ved Bygningen af Arlberg-Tunnelen. Hans
Hovedværker er: »Die neue Tunnelbaumethode
in Eisen« (1864), »Lehrbuch der gesammten
Tunnelbaukunst« (2. Opl. 1874), »Eisenbahn-Unter-
und Oberbau« (3 Bd 1876).
A. O-d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
