- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
660

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ræv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nordamerika, Europa, Asien og Afrika. Som Type
kan omtales den mest kendte, vor alm. R. (C.
vulpes
). Hovedet har lang, smal og spids
Ansigtsdel; Øjnene, der har gul Iris og aflang Pupil,
sidder lidt skraat. De store Ører er oprette og
spidse, Varbørsterne vel udviklede. Hals og Krop
er langt slankere, end de synes, skjulte som de
er i den tykke Pels. Dyrets Totallængde op mod
1,2 m, heraf udgør den lange Hale lidt over
0,4 m. Hannen er lidt større end Hunnen. Halen
er lige fra Roden stærkt og tykt busket; over
5te Halehvirvel sidder en Kirtel (Violen), der
afsondrer en meget stærkt lugtende Vædske.
Føddernes Trædepuder er nøgne. Pelsens alm.
Farve er rødlig gulbrun med hvidgule Ringe
paa de enkelte Haar. Ørernes Bagside og
Føddernes Forside er sorte. Halespidsen hvid,
Halens Grund lysere; paa Violkirtlen sidder en Tot
sorte Haar. Hele Dyrets Underside hvidlig, helt
op om Læberne. Ejendommelig for Arten er
imidlertid en overordentlig Variation i Farven,
hvorved fremkommer Typer, der har faaet særlige
Navne. I Norge, hvor R., navnlig paa Øerne
langs Kysterne, er særlig stærkt varierende,
skelner man mellem 1) Sortbrystede R.,
med sort Plet over Brystet; 2) Sortmavede
R.
, med helt sort Underside og ofte med
mørkere Rygfarve og hvid ell. sort Halespids; 3)
Korsræve, med mørk Stribe ned ad Ryggen
og tværs over Skuldrene, sort Bug, gulagtige
Sider og graagul Bagkrop; 4) Sortræve, helt
sorte med spredte hvide Haar og oftest hvid
Halespids; er de hvide Haar særlig
fremtrædende, kaldes de ofte Sølvræve; disse hvide
Haar fældes ofte om Sommeren. Endelig træffer
man, foruden de normalt farvede, ogsaa
Albinoer, der er helt hvide ell. hvidbrogede. Unger
af samme Kuld kan tilhøre flere forsk.
Farvevarieteter, saaledes kan bl. a. Sortræve og
Korsræve findes i samme Søskendeflok som normalt
farvede R. Vor alm. R. er udbredt over hele
Danmark, ogsaa paa Bornholm, men mangler
naturligvis paa mange Smaaøer. Den
foretrækker vel nok Skov og Krat til Opholdssted, men
holder dog ogsaa til paa aabent Land. Den
graver sit Bo dybt i Bakker og Skraaninger ell.
paa næsten flad Jord, og de beboer parvis Aar
efter Aar samme Hule. Oftest har denne 2—3
ell. fl. Indgange; Gangene kan være 10—12 m
lange, ofte stærkt forgrenede; selve Boet,
»Kedelen«, ligger ret nær Udgangen og er foret med
Mos, tørre Blade og Totter af deres eget Haar.
Parringstiden falder gerne i Febr, og 9 Uger
efter, gerne i Apr., fødes de 5—7, sjældent op
til 10 ell. 12 ensfarvet graasorte Unger; disse
er blinde de første 11 Dage; 3 Mdr gl. begynder
de at forlade Boet sammen med Forældrene, men
først hen paa Efteraaret forlader de helt
Forældrene, jager paa egen Haand og søger
Ophold andet Steds. De smaa Unger ses ofte
legende om Dagen foran Hulens Indgang, dog
under Opsyn af Forældrene. Om Dagen sover
de ofte, navnlig unge Dyr, i mere tilfældigt Skjul
i Kornmarker, Sivholme o. l., hvor de jævnlig
kan træffes sovende saa fast, at
de kan dræbes med en Stok. Om
fornødent svømmer de gerne og
godt. Høre- og Lugtesansen er
meget skarpe, hvorimod Synet
synes mindre godt udviklet. R.
er overvejende et Natdyr, der,
yderst sky, forsigtig og
mistænksom som den er, kun ret
sjældent ses; har den mange Unger
at fodre, bliver den dog
dristigere og søger endog midt paa
Dagen til Hønsegaarde o. l.
Stemmen er en kort Bjeffen, ofte
efterfulgt af en Tuden; særlig i
Parringstiden hører man dens
Stemme. Føden er meget
forskelligartet; ubeskyttede Lam og
Raalam tager den jævnligt,
ligeledes Harekillinger; voksne
Harer som Regel kun, hvis de er
syge eller saarede; alle Slags
Fugle og Fugleunger, som den
kan overliste, gør den med Forkærlighed til
sit Bytte, dernæst i stort Omfang alle Slags
Smaagnavere, hvorved den som Musefanger
bliver et meget nyttigt Dyr, der bør nyde nogen
mere Fredning, end der som Regel bliver den
til Del. Firben, Frøer, Krebs, Fisk, Insekter og
alle Slags Bær forsmaar den heller ikke,
ligesom den gerne søger til Aadsler, selv naar disse
er gaaet stærkt i Forraadnelse. Større Fugle
som Gæs og Høns slæber de til Boet, idet de
bærer dem kastet over Ryggen. I Norge har
man oftere iagttaget, at den hjemfører Mus og
andre Smaadyr indpakkede i Kviste, Lyng og
Rodtrævler ell. i Skindstumper; saaledes blev en
R. skudt, medens den løb med 26 Markmus og
2 Smaafugle indpakkede paa ovenn. Maade, og
et andet Individ dræbtes, da den bar en død
Urhøne, mellem hvis sammenrullede Vinger den
havde anbragt 11 Urfugle- og Tjurkyllinger og 1
Markmus; sammenpakkede i Svælget har man
set den hjembringe indtil 16 Mus o. s. v. — R.
er i sine talrige Underarter, ofte udskilt som
særlige Arter, udbredt over hele Europa fra
Novaja Zemlja helt ned til
Middelhavslandene og Nord-Afrika og yderligere over største
Delen af Asien. I Syd-Europa og Lilleasien er
den meget ofte sortbuget (C. melanogaster). I
Nord-Amerika findes en Form (C. fulvus, der

Ræv (Canis vulpes).
Ræv (Canis vulpes).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0688.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free