Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Röbling, John Augustus - Röchling, Karl - Rød ell. Ridder Rød - -rød - Rødalger - Rødbede - Rødben - Rødblindhed - Rødblisset Rørhøne - Rød Blymalm - Rødbrun Kærhøg - Rødbrystet Ryle - Rødby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1851—55 den første af de tre meget store
Broer, som har gjort hans Navn bekendt,
nemlig Jernbanebroen over Niagara (c. 250 m
Spændvidde. 1896—98 erstattet med en Buebro).
Imidlertid havde han flyttet sin Traadfabrik til
Trenton, New Jersey, og efter forsk. mindre
Arbejder begyndte han (1856) paa Hængebroen
over Ohio ved Cincinnati (322 m), som først
fuldendtes 1867. Straks herefter (1868) blev det
overdraget ham at projektere den bekendte
East-River-Bro mellem New York og Brooklyn
(486 m Spændvidde), men Aaret efter døde han
som Følge af et Ulykkestilffælde, kort efter at
Arbejdet paa Broen var begyndt. Arbejdet
fortsattes og fuldendtes (1883) af hans Søn,
Washington Augustus R. (f. 1837 i
Pennsylvania), efter Faderens Planer.
A. O-d.
Röchling [’rökleŋ], Karl, tysk Maler, f.
18. Oktbr 1855 i Saarbrücken, d. 6. Maj 1920 i
Berlin. R., som studerede i Berlin og Karlsruhe
og virkede i Berlin (her Prof.), er især bleven
bekendt ved sine Krigs- og Soldaterbilleder,
»Appel«, »Preussernes Indtog i Danzig« (Danzig’s
Raadhus) o. a. Sammen med v. Werner og
Bracht bar han malet et Sedan-Panorama.
A. Hk.
Rød ell. Ridder Rød, i nordiske
Folkeeventyr den alm. Betegnelse for Skurken; rødt
Haar og Skæg opfattes i middelalderlige Kilder
ofte som Tegn paa Lumskhed. (Litt.:
Feilberg: »Jysk Ordbog« III, S. 51).
(A. O.). H. El.
-rød, Stednavneendelse, der betyder
»Rydning« og hører hjemme i Egne, hvor
Bebyggelsen er foregaaet ved Indhug i Skovomraadet.
Forleddet er hyppigst et Personnavn, f. Eks.
Ebberød, Gunderød og Hillerød, men ogsaa
andre Bestemmelsesord kan forekomme, f. Eks.
Langerød og Nyraad. Formerne for denne
Endelse er ret omskiftelige, -rød, -rud, -rod, -raad,
-red, -roj, -ryd, -ry, og kan ikke udelukkende
forklares ved Dialektejendommeligheder;
allerede i Oldsproget har der foreligget fl.
Sideformer, alle udgaaende fra den Stamme, der er
bevaret i Verbet »rydde«. I Sverige er denne
Navneklasse fyldigt repræsenteret, og det
samme gælder ogsaa største Delen af Norge; paa
tysk Omraade findes ganske tilsvarende
Stednavne. I Danmark findes Navnene især i sent
opdyrkede Egne og regnes bl. vore yngste
Landsbynavne; en stor Del af dem maa
aabenbart henføres til den tidlige Middelalder.
G. K-n.
Rødalger, se Alger S. 497.
Rødbede (Beta vulgaris rapacea)
nedstammer ligesom Runkelroer og Sukkerroer fra Beta
vulgaris. Man dyrker i Køkkenhaven baade
lange og runde Sorter, og som nogle af de
bedste fortjener at nævnes ægyptisk fladrund,
ægyptisk Crosleys og karmosinrød Kugle. R.
fordrer en dyb muldet, hellere let end svær
Jord. Frøet saas i første Halvdel af Maj. Det
saas i fire à seks Rækker paa langs ad 1,3 m
brede Bede, og naar Planterne er komne op,
udtyndes de til 15 à 25 cm mellem Planterne.
Frøet saas 1—3 cm dybt. I Slutn. af Oktbr
tages de op uden at beskadiges, Toppen vrides
af, saaledes at de inderste smaa Hjerteblade
ikke beskadiges, og derefter indslaas de i Sand
i Kælderen ell. lægges i Kuler ligesom Kartofler.
Bladbede (Beta vulgaris Cicla) er
ligeledes en Kulturform af Beta vulgaris; hos denne
er det Bladstilke og Midtribber, der er blevne
tykke og kødede. Disse anvendes til Stuving
som Kartofler. Nogle har stærkt krusede Blade
og benyttes som Spinat. For at kunne være
forsynet med brugeligt Produkt fra August til
Frosten standser Væksten, saar man i Slutn. af
Maj tre Rk. paa 1,3 m brede Bede og udtynder
Planterne til 25 cm indbyrdes Afstand. Man
plukker Bladene efterhaanden som man har
Brug for dem.
K. H-n.
Rødben, se Klirer S. 136.
Rødblindhed, se Farveblindhed.
Rødblisset Rørhøne, se Rørhøns.
Rød Blymalm (Krokoit), et Mineral, som
bestaar af Blykromat, PbCrO4, har monoklin
Krystalform, smuk rød Farve (Pulveret er gult)
og Diamantglans. Det findes paa Gange ved
Beresov i Ural, Moldava i Ungarn, Tasmanien o.
a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Rødbrun Kærhøg, se Kærhøge S. 127.
Rødbrystet Ryle, se Ryler.
Rødby, Købstad paa Laaland, Fuglse Herred,
ligger under 54° 41,7′ n. Br. og 1° 11,4′ v. L. f.
Kbhvn (regnet for Kirken) ved Øens Sydkyst
paa et lavt, sid og skovløst Terrain nær ved en
østlig Vig af den nu
inddæmmede og delvis
tørlagte Rødby Fjord; det
højeste Punkt, ved
Kirken, er kun 3 m o. H.
Den ligger c. 11 km
SSV. f. Maribo og 23 km
SØ. i Nakskov.
Købstadens hele Areal er 3104
ha, altsaa
ualmindelig stort (kun 3 af
Landets Købstæder har
et større, og 1. Februar
1921 fandtes her 520 Gaarde og Huse med 3290
Indb. (1911: 2020, 1901: 1726, 1850: 1339, 1801:
776). Heraf lever imidlertid 721 under
ikke-bymæssige Forhold, hovedsagelig som
Landbrugere paa de udstrakte Markjorder og senere
indlemmede Arealer, og 1031 i den ved den nye
Havn opstaaede By, saa at den egl. Købstad
1921 kun havde 1538 Indb. Som en Slags
Forstad til denne ligger en Bebyggelse med 49 Huse
og 148 Indb. i Ringsebølle Sogn. Byen har 17
Gader og Stræder og et Torv.
Af offentlige og andre Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirken, en middelalderlig
Murstensbygning med et anseligt Taarn, hvis
Spir naar en Højde af c. 38 m, den er sidst
restaureret 1889; Raad-, Ting- og Arresthuset,
opført 1853, har Lokaler for Retten, Byraadet
m. m. samt Arrester; Administrationsbygningen
(tidligere tekn. Skole) købtes 1919 af Kommunen
til Borgmester- og Kæmnerkontor samt
Politistation; Politimesterboligen; Borger-, Mellem-
og Realskolen, opført 1895; Teknisk Skole,
oprettet 1868, Bygningen opført 1919;
Handelsskolen, oprettet 1916; Sygehuset, opført 1909, med
20 Senge. Af milde Stiftelser: Haandværker- og
Industriforeningens Stiftelse og »Den Lehn’ske
Stiftelse«, begge med Friboliger. Endvidere
Gasværk, anlagt 1896; Elektricitetsværk (1913), som
tillige forsyner 4 omliggende Sogne med Strøm;
Vandværk, privat anlagt 1905 og overtaget af
Kommunen 1916; Jernbanestation, opført 1874,
Postkontor og Telegrafstation. Ved Byen er der
en Lystskov (anlagt 1873) med Pavillon, og ved
 |
| Rødby Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
