- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røde Kors - Røde-Kro - Rödelheim - Rødenes - Röder, Karl David August - Røde Rusland - Røde Traad - Rødfalke - Rødfarve - Rødfinne - Rødfisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verdenskrigen oprettet Krigsfangelejr for syge tyske
og østerr. Krigsfanger, kan optage c. 500
Patienter med kroniske Sygdomme og
Rekonvalescenter; sidste Sæson var 88 % af
Patienterne Medlemmer af Sygekasser. D. R. K.
faar Statstilskud til Vedligeholdelsen, men maa
selv garantere Driften; den har hidtil kun
kunnet benyttes i den milde Aarstid, men fra
Efteraaret 1926 skal der ogsaa være
Vinterdrift. D. R. K.’s sidste Opgave er Dannelsen af
Ungdoms R. K. i Skoler og
Ungdomsforeninger, hvor de unge lærer Samaritterhjælp og
Sundhedspleje, Hjælpsomhed mod nødlidende
Kammerater og international
Broderskabsfølelse; der er f. T. 4 Ungdoms R. K. med 209
Medlemmer. D. R. K.’s Indtægter er
Medlemsbidragene, Renter af Kapitaler, Bidrag fra Stat,
Kommuner og Institutioner, og Udbyttet af den
aarlige R. K.-Dag i Maj. Iøvrigt henvises til det
af D. R. K. udgivne Tidsskrift.
Fr. Svendsen.

Røde-Kro, Stationsby i Sønderjylland, 6 km
VNV. f. Aabenraa (Rise Sogn og Herred,
Aabenraa Amt). Den er Station paa den østlige
Længdebane, Vamdrup-Paddeborg og Udgangspunkt
for Sidebanen til Aabenraa (begge Statens).
Byen havde 1921 171 Gaarde og Huse med 751
Indb., og der er Telegrafstation, Postkontor,
Hoteller og Gæstgiveri. Endvidere Andels-Mejeri,
Mølle, Grusværk, Vognfabrik,
Smøreksport-Forretning, Kabelselskab, Tømmerhandel,
Købmandsforretninger og Haandværkere samt
Filial af Nordslesvigs Folkebank.
M. S.

Rödelheim [’rø.dəlha^im], nordvestlig Forstad
til Frankfurt a. M.

Rødenes, Herred i Rakkestad Sorenskriveri,
Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke 207,6
km2. (1921) 1257 Indbyggere. R., der udgør et
Sogn under R. Præstegæld, begrænses af flg.
Herreder: Aremark, Eidsberg, Høland og
Rømskog, hvorhos det mod Ø. støder til Sverige. R.
er et Indlandsherred, der ligger paa begge Sider
af Rødenessjøen (ogsaa kaldet Ørsjøen), som
tilhører Fredrikshaldsvasdraget, og har en Højde
af 177 m o. H. samt et Areal af c. 16 km2.
Herredet er i det store betragtet et skovklædt
Aaslandskab; men ingen Top hæver sig til mere
end henimod 300 m’s Højde. Paa Østsiden af
Rødenessjøen findes imidlertid fl. ganske store,
lave og aabne Strækninger, medens Partiet paa
Vestsiden af denne Sø kun i Midten har en
enkelt saadan Strækning. R. har mange mindre
Indsøer og Myrer, der alle har Afløb til
Fredrikshaldsvasdraget. I Middelalderen
kaldtes Herredet Aursmark (Aursmørk) efter
Aursjøen (Ørsjøen). Herredets vigtigste
Næringsveje er Skovdrift samt Agerbrug og Kvægavl.
Af Arealet er 23,0 km2 Ager og Eng, 148,0 km2
Skov, 22,6 km2 Ferskvand, Resten Snraufjeld
og Myr. Af industrielle Anlæg findes nogle
Sav- og Møllebrug, et Ysteri og et
Teglværk. Af større Gaarde bør nævnes:
Opsal (udtales Oksæl), Klund, Moseby, Holo (ofte
skrevet Holoug), Østenby, Lund, Vikeby,
Klerud;, Sandum og Ba, tæt ved Hølands
Grænse, Hovedvejen fra Eidsberg kommer
frem til Rødenessjøens Vestside omtr. midt paa
Søen og gaar derpaa S. over, indtil den straks
S. f. Herredsgrænsen gaar over
Fredrikshaldsvasdraget ved Ørje Bro, hvorefter den deler sig,
idet een Arm gaar Ø. over til Sverige, og en
anden Arm fortsætter S. over paa Vasdragets
Østside. Derhos findes Bygdeveje langs begge
Bredder af Rødenessjøen.
Fredrikshaldsvasdraget har regelmæssig Dampskibsforbindelse
mellem Femsjøen ved Tistedalen og Gaarden
Skulerud i Høland, saaledes altsaa gennem hele R.
Antagen Formue 1921 var 9,1 Mill. Kr, og
Indtægt 964431 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folke: A. N. Kiær, »Smaalenenes Amt« [Oslo
1885]; E. Krosby, »R. herred 1814—1914. En
beskrivelse over herredets utvikling«
[Fredrikshald 1914]).
(P. N.). M. H.

Röder [’rø.dər], Karl David August,
tysk Retslærd, f. 23. Juni 1806 i Darmstadt, d.
20. Decbr 1879 i Heidelberg, Privatdocent 1830
i Giessen, maatte efter Udgivelsen af sit Skrift
»Grundzüge der Politik des Rechts. I.
Einleitung. Allgemeine Staatsverfassungslehre« (1837)
opgive denne Virksomhed, 1839 Privatdocent i
Heidelberg, 1842 Prof. extraord. smst., 1879
Honorarprof. Ligesom H. Ahrens var han
paavirket af K. C. F. Krause, han var en ivrig
Tilhænger af den strafferetlige Forbedringsteori og en
lige saa skarp Modstander af
Gengældelsesteorien. Størst Bet. har R. som Fængselsteoretiker,
medens hans retsfilos. Arbejder — »Grundzüge
des Naturrechts oder der Rechtsfilosofie«
(1846, 2. Udg. i 2 Afd. 1860 og 1863) o. a. —
ikke blev paaagtede i Tyskland. Foruden at
udgive Krause’s »System der Rechtsphilosophie«
(1874) og J. J. Kaup’s »Grundriss zu einem
System der Natur« (1877) skrev R. — foruden en
Mængde Afh. i inden- og udenlandske Tidsskr.
— »Zur Rechtsbegrundung der Besserungsstrafe«
(1846), »Grundgedanken und Bedeutung des
römischen und germanischen Rechts« (1855), »Der
Strafvollzug im Geist des Rechts« (1863),
»Besserungsstrafe und Besserungsstrafanstalten als
Rechtsforderung« (1864), »Die herrschenden
Grundlehren von Verbrechen und Strafe in
ihren inneren Wiedersprüchen« (1867) og Estudios
sobre derecho penal y sistemas penitenciarios

(1875). I Udlandet, særlig i Holland, Spanien og
Italien, nød R. stort Ry, hans »Naturret« blev
saaledes oversat paa Spansk 1879, og C. F.
Gabba behandlede hans Tanker i Skriftet La scuola
di Roeder ed il sistema dell’ isolamento
carceriano
(1868). (Litt.: J. Hornung i Revue de
droit international et de législation comparée

XVI [1880], S. 285—88).
Fz. D.

Røde Rusland, russ. Tjervonaja Rus,
po. Czerwona Rossija, ældre
Benævnelse for den sydøstlige Del af Kongeriget Polen,
der beboedes af Lillerusser og nu vilde svare til
det sydøstlige Polen. Navnet er opstaaet ved
Forvanskning af Tjervennaja Russia
ɔ: Tjervenernes Land.
N. H. J.

Røde Traad. I den eng. Flaades Tovværk er
indspunden en rød Traad for at gøre det
kendeligt fra andet Tovværk. Udtrykket R. T. har
derfor faaet Betydningen af det
sammenbindende og forenende.

Rødfalke, en lille Gruppe af Falke, hvortil
hører Taarnfalk og Rødfodfalk ell.
Aftenfalk; se Falke S. 706.

Rødfarve, se Rödfärg.

Rødfinne, d. s. s. Rudskalle, se Skalle.

Rødfisk, se Panserkinder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free