- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rödfärg - Rødgarvning - Rødglas - rødglødende - Rødgods - Rødgran - Rødgrund - Rødgylden - Rødhaj - Rødhals - Rødhalset Gaas - Rødhalset Lappedykker - Rødhuder - rød Indigo - Rødirisk - Rødjernsten - Rødkaal - Rødkjeks - Rødkløver - Rødknap - Rødknæ - Rød Kobbermalm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rödfärg [’rø.dfärj], en rød Farve, der
bruges meget i Sverrig til Strygning af uhøvlet Træ
i St f. Tjære. R. kan fremstilles paa flg.
Maade: 2,5 kg Rugmel udrøres i Vand til en tynd
Dejg, der sammen med 2,25 kg Jernsulfat og 8,5
kg Jordfarve udrøres i 32 l Vand og koges en
Timestid. Derefter tilsættes 1,5 l Linoliefernis,
og Kogningen fortsættes et Kvarter. Som
Pigmenter bruges Umbra, Engelskrødt og Okker,
og Pigmentindholdet kan eventuelt forøges efter
Kogningen. Farven kan gøres lysere med Kridt.
Saadanne Kompositioner forhandles undertiden
under Navnet Rubinit. Disse Strygemidler er
ganske ude af Stand til at beskytte Træ i Jorden
ell. paa Overgangen mellem Jord og Luft.
E. Su.

Rødgarvning, se Læder S. 213.

Rødglas, se Arsensulfider.

rødglødende siges et Legeme at være, naar
Temp. er saa høj, at det lyser rødt. Denne
Tilstand indtræder ved c. 525°, men Lyset er da
endnu saa svagt, at det kun kan ses i Mørke;
ved 700° er Farven tydelig mørkerød, ved 800°
mørk kirsebærrød, ved 1000° lys kirsebærrød,
ved 1100° mørk orange.
E. Su.

Rødgods kaldes i Tekniken Legeringer af
Kobber og Zink med c. 80—90 % Kobber, ofte
indeholdende noget Tin og Bly. Se iøvrigt
Messing.
Carl J.

Rødgran, se Gran.

Rødgrund, SV. f. Lohals paa Langeland,
strækker sig mellem Smørstakke Løb og Stoense
Løb og er en uren Stengrund med vekslende
Dybder, hvoraf den mindste er 1,2 m.
G. F. H.

Rødgylden, en vigtig Sølvmalm, er dels mørk
R., dels lys R. Den mørke R.
(Pyrargyrit, Antimonsølvblende) bestaar af
Sølv (60 %), Svovl og Antimon: Ag3SbS3; den
krystalliserer romboëdrisk hemimorf, har
ringe Haardhed (2 1/2), en Vægtfylde af 5,8 og
graasort Farve med metalagtig Diamantglans;
Pulverfarven er purpurrød. Den forekommer i
sølvførende Gange sammen med andre Sølvmalme
og med Kalkspat. I de fl. amer. Sølvlejer spiller
den en stor Rolle, saaledes bl. a. ved Guanajuato
i Mexiko, i Colorado, Nevada, Idaho og i Chile;
i Europa findes den ret rigelig ved Freiberg i
Sachsen, Přibram i Böhmen, mere sparsomt ved
Kongsberg i Norge o. a. St. — Den lyse R.
(Proustit, Arsensølvblende) ligner i
de fleste Henseender foreg., men den indeholder
Arsenik i St f. Antimon (Formel Ag3AsS3), og
Farven er dybt rød; ogsaa Pulverfarven er
noget lysere rød end hos foreg. Lys R. er
sjældnere end mørk, men Forekomststederne er
omtr. de samme; særlig pragtfulde Krystaller af
dette Mineral findes ved Chañarcillo i Chile.
(N. V. U.) O. B. B.

Rødhaj, se Hajer.

Rødhals, Rødkælk (Erithacus rubecula L.)
(se Sangfugle) kaldes en lille Fugl af
Drosselfamilien, nærmest beslægtet med
Nattergalene, den eneste Art af sin Slægt,
men delt i nogle Racer, udbredt over det
meste af Europa og en Del af Asien. I Ydre
er den let kendelig, thi mod de graa og
brunlige Farver paa Fuglens øvrige Dele tegner sig
skarpt den rustrøde paa Panden, Brystet og
Halsens Sider. Farven er ens hos begge Køn,
Sommer og Vinter, medens Ungerne i
Rededragten er mere brogede, idet de fleste Dækfjer
er brunlige med mørke Rande. I Norge yngler
R. alm. op til Lofoten, i Danmark er den
udbredt overalt, hvor der vokser Træer: i Skove,
i Haver og i Granplantninger; den er en af de
almindeligst forekommende Sangfugle. Den
ankommer i første Halvdel af April og findes paa
denne Tid ofte i meget stort Tal paa
Gennemrejse. Som de andre Drosselfugle færdes den
lige saa meget paa Jorden som i Træer og
Buske og søger mest paa Jorden sin Føde, der
bestaar af Insekter og Larver. Den er meget
tillidsfuld og frygtløs over for Mennesker. Sangen,
som den mest lader høre ved Daggry og i
Skumringen, er en ejendommelig læspende
Kvidder i langsom Takt. Reden anbringes paa
de forskelligste St., i et Hul i et Træ, ind i en
Brink ell. paa Jorden, den bygger villigt i
kunstige Redekasser. Reden bestaar af Mos,
Rodtrævler og Løv, er foret med fint Straa, Haar
ell. Fjer. Æggenes Tal er 6—8, de er gulhvide
med rustfarvede Pletter. Det første Kuld findes
i Maj, ofte lægges et senere. I Aug.—Septbr
findes atter en Mængde paa Gennemrejse, i Oktbr
er de fleste borte, medens nogle overvintrer og
ofte søger Ly i Udhuse, undertiden endog inde
i Boliger.
O. H.

Rødhalset Gaas, se Gæs, S. 514.

Rødhalset Lappedykker, se
Lappedykkere S. 447.

Rødhuder, Navn paa de Indfødte i Nord- og
Syd-Amerika med Undtagelse af Eskimoerne.
En virkelig rød eller kobberrød Hudfarve
findes næppe nogetsteds i Amerika (Farven er
som Regel en temmelig lys Afskygning af brunt),
og Betegnelsen R. er derfor lige saa misvisende
i antropologisk Henseende, som det nu
hævdvundne Navn Indianere er det i geogr.
Betegnelsen R. skyldes vistnok den hyppige Brug af rød
Farve til Maling af Legemet, men det kan
ogsaa have spillet en Rolle, at colorado paa Sp.
foruden »farvet« har den specielle Bet. »rød«,
hvorved Udtrykket gente colorada blev
mistydet som »røde Folk«. Se iøvrigt
Indianere.
K. B-S.

rød Indigo [-’en’digo], se Orseille.

Rødirisk, se Irisk S. 493.

Rødjernsten, se Jernglans og
Jernmalme.

Rødkaal, se Kaal.

Rødkjeks (norsk), se Randfrø.

Rødkløver, se Kløver, S. 182.

Rødknap (norsk), se Blaahat.

Rødknæ, se Skræppe.

Rød Kobbermalm (Cuprit), en værdifuld
Kobbermalm, som bestaar af Kobberforilte
(Cu2O) med 88,8 % Kobber. Krystalformen er
regulær, Haardheden middelstor (4),
Vægtfylden 6; Farven er rød i forsk., oftest mørke
Nuancer; Glansen er halvmetallisk paa Krystaller
og rene Stykker; Pulveret har brunlig rød
Farve. Særegne Varieteter er Kobberblomst
(Chalkotrichit), som adskiller sig fra den
alm. R. K. ved at danne fine naaleformede
Krystaller (i Virkeligheden stærkt fortrukne
Terninger), og den matte jordagtige
Kobberlevermalm (Teglmalm), som er uren,
blandet med Jernoxyd o. a. — R. K.
forekommer alm. sammen med metallisk Kobber o. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free