Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødskæg - Rødskørhed - Rødskørhedsprøver - Rødspætte - Rødsten - Rødstilk - Rødstjert - Rødsyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rødskæg, se Mullefisk.
Rødskørhed, Er et Metals Plasticitet i
Rødglødhede saa mangelfuld, at Metallet revner ved
Udsmedning, kaldes det rødskørt.
R. hos Jern bevirkes navnlig af et for stort
Indhold af Svovljern (FeS), der som en Hinde
omgiver Jernkornene og i normal Temp. virker
sammenkittende, men i Smedetemp. er
halvsmeltet, saa Jernkornene skilles ad. Eutektiket
Fe, Fe S smelter ved 985°. R. optræder dog
ogsaa ved lavere Temp. og hidrører da fra
Omkrystallisationer i Svovljernet (ved 898 og 768°),
hvorved Jernkornene sprænges fra hverandre.
Rødskørt Jern kan ikke udvalses til spinkle
Profiler, fordi Jernet skilles ad under Valsningen,
men Jernbaneskinner kan f. Eks. godt være
rødskøre, og selv om de tilsyneladende er
sluppet godt fra Valsningen, kan de indeholde
mikroskopiske Revner, der senere kan give
Anledning til Brud. Svovlet findes hovedsagelig i
Kernestaalet, og herfra bør derfor
Prøvestykkerne tages til Undersøgelse for R. Blødt Staal,
der skal smedes, bør højst indeholde 0,05 %
Svovl, haardt Staal taaler noget mere og
Svejsejern højst 0,01 %. Staalet indeholder
nemlig altid Mangan, og der dannes da
Svovlmangan i Stedet for Svovljern, og Svovlmanganet er
i Rødglødhede plastisk og taaler derfor bedre
Smedningen. Svejsejern er derimod praktisk i
talt manganfrit. R. kan foruden af Svovl
ogsaa fremkaldes af for meget Jernforilte i det
bløde Staal og for megen basisk Slagge i
Svejsejernet, idet saadan Slagge ikke bliver
tilstrækkelig flydende ved Smedetemperaturen. Ogsaa
Aluminium forringer Smedeligheden, idet det
danner Aluminiumilte, der lægger sig i Staalet som
tynde Hinder, mens Kobber ikke gør Jernet
rødskørt, i alt Fald kun i Forbindelse med Svovl,
Rødskørt Jern har en mørkegraa Farve med
svag Glans og en traadet Struktur.
Zink-Kobber-Legeringer
(Messing) er rødskøre, naar de indeholder mindre
end 37 % Zink, mens de zinkrigere
(Muntzmetal) ikke er det.
Tin-Kobber-Legeringer (Bronze)
er som Regel rødskøre, naar de indeholder mere
end 15 % Tin.
E. Su.
Rødskørhedsprøver, se
Smedelighedsprøver.
Rødspætte, se Flynderfisk.
Rødsten kaldes en til Istidsdannelserne
hørende Grusaflejring, som er sammenkittet af
Jerntveiltehydrat til en solid Stenart; den
optræder i Smaapartier (idet Gruslagene kun
lokalt ere blevne sammenkittede) især paa Øen
Fur i Limfjorden, hvor den danner et Par smaa
Klipper; i den ene af disse findes en lille Hule,
kendt ved St. Blicher’s Novelle.
(N. V. U.). O. B. B.
Rødstilk, se Klirer, S. 136.
Rødstjert (Ruticilla) kaldes en Slægt af
Drosselfuglene med en halv Snes Arter i Europa,
Asien og Afrika. R. (Blodstjert) (Ruticilla
phoenicura L.) er noget mindre end en Spurv,
men med en forholdsvis lang Hale. Den gl. Han
i Foraarsdragt er en overordentlig pragtfuld
Fugl, graa paa Oversiden, hvid paa Panden,
medens det nederste af Hovedet samt Struben
og Brystet er sorte, Resten af Undersiden samt
Halen kraftigt røde. Hunnen og de unge Fugle
er mere uanselige, graarøde paa Undersiden,
men den røde Hale kendetegner ogsaa dem.
Ungerne i Rededragten er plettede, men har
ligeledes rød Hale. — R. er udbredt over en
stor Del af Europa og Asien; i Norge findes den
over hele Landet, hører overhovedet til de
talrigste Fugle. Danmark besøger den For- og
Efteraar i stort Tal paa Gennemrejsen. De
første kommer i Slutn. af Apr., og Trækket
vedbliver til over Midten af Maj; de ses paa denne
Tid i Haver, Hække, Skovkanter, men ogsaa
inde i Byer, hvor der vokser nogle Buske.
Enkelte Par — nogle Aar ret talrige — bliver og
yngler. R. er en urolig Fugl, opholder sig dels
i Træer og Buske, dels paa Jorden, kendes let
paa den røde Hale, som den jævnlig bevæger
hurtigt op og ned. Føden er mest Insekter, som
den søger i Buske ell. fanger i Luften som
Fluesnappere. Dens alm. Lyd er et langtrukket
»huit«, medens Sangen er en kort Strofe, ofte
ret afvekslende. I Maj—Juni lægger den sine
Æg i et Hul i et Træ, i en Mursprække e. l.,
bygger villigt i Redekasse. Reden flettes løst af
Straa og Mos, fores med Fjer; Æggene er 7—8
i Tal, ensfarvet grønblaa. I Aug.—Septbr sker
Tilbagerejsen, og paa den Tid ses den jævnlig
overalt i Danmark, hvor der er Træer og
Buske, men ogsaa paa Marker, f. Eks. bl. Roer.
Nærbeslægtet med R. er
Husrødstjerten (R. titys Scop.) af Størrelse som R., den er
overvejende sort af Farve med rød Hale. Den
er en mere sydlig Form end R., er alm. i store
Dele af Mellemeuropa. I Norge er den truffet
enkelte Gange, i Danmark yngler den enkeltvis,
holder til ved Bygninger. Dens Levevis er som
foregaaendes, dens Sang en beskeden Kvidren.
 |
| Rødstjert (Ruticilla phoenicura). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
