Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødsyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stäbchen-Rotlauf. Bacillen findes i de syge Dyrs Blod,
og herfra lader den sig let rendyrke paa de
alm. Næringssubstrater. Dens Vækstmaade i
Stikkulturer paa Gelatine er ganske
ejendommelig, idet den lidt under Overfladen vokser ud
fra Stikkanalen i utallige, ganske fine Udløbere
saaledes, at hele Kulturen faar Form som de
alm. Lampeglaspudsere. I denne sin
Vækstmaade ligner Rødsygebacillen aldeles
Museseptikæmibacillen, som er funden af den tyske
Bakteriolog R. Koch, og meget taler for, at disse
Bakterieformer virkelig er identiske og at
Rødsygebacillen kan leve uden for det dyriske
Legeme som Saprofyt. Spørgsmaalet herom har
naturligvis den allerstørste Bet., naar det gælder
om at afgøre, paa hvilken Maade Sygdommens
Bekæmpelse bedst iværksættes fra det Offentliges
Side. Af stor Interesse i saa Henseende er den
tyske Veterinær-Patolog Olt’s Paavisning af
Rødsygebacillens Forekomst i de grubeagtige
Fordybninger paa Tonsillerne og
Blindtarmsklapperne hos sunde Svin. Det kliniske Billede
af Sygdommen veksler saa meget, at de forsk.
Former tidligere har været opfattede som
selvstændige Sygdomme,
I. Den akutte R. kan optræde under to
Former: egentlig R. og Knuderosen. 1)
Den egl. R. har et Inkubationsstadie paa 2—4
Dage og viser sig ved pludselig indtrædende høj
Feber (Temp. 41—42°), pustende Aandedræt,
fuldstændig Appetitløshed, stor Mathed,
Brækningstilbøjelighed, træg Afføring, senere ofte
Diarré, mere ell. mindre fremtrædende
Rødfarvning af de tyndhudede Partier paa Halsens
Underflade, Bugen og Indsiden af Laarene.
Dette sidste Symptom — som forøvrigt
ingenlunde er karakteristisk for R. — i Forbindelse
med Sygdommens hurtige, ofte dødelige Forløb,
har givet Anledning til den tidligere gængse
Betegnelse »miltbrandartet Rosen«. Af de
angrebne Dyr døer c. 70 %. Hos de øvrige hæves
Sygdommen, enten fuldstændigt ell. den tager
Udgang i en af de kroniske Former. Men er
Dødeligheden i Reglen stor, har Sygdommen i
Danmark og Norge paa den anden Side
heldigvis kun ringe Tilbøjelighed til at brede sig i den
smittede Besætning. Selv i større Besætninger
bliver i Reglen kun nogle faa Svin syge. 2)
Knuderosen har først ved Prof. C. O.
Jensen’s Undersøgelser vist sig at være en Form
af R. Den begynder ligesom den egl. R. med
stærke Febersymptomer. Efter en Dags Tid ell.
to kommer der saa rundt omkr. paa Kroppen,
navnlig langs Ryggen og Siderne, røde Pletter,
som er temmelig skarpt begrænsede, mere ell.
mindre tydelig skævt-firsidede, indtil
haandfladestore, lidt ophøjede, varme og ømme. Med
Udslettets Fremkomst taber Feberen sig, og
efter nogle Dages Forløb forsvinder i Reglen
ogsaa Pletterne igen. Sygdommen er altsaa af ret
godartet Natur. Dødelighedsprocenten c. 8
(Bang). Men ligesom den egl. R. kan ogsaa
Knuderosen gaa over i mere
II. kroniske Former og ende med tør
Hudbrand eller Hjertefejl. 3) Den
tørre Hudbrand har været kendt længe,
men først Prof. C. O. Jensen’s Undersøgelser
har vist, at ogsaa denne saa mærkelige Lidelse
er en Form af R. — Hudbranden indskrænker
sig oftest til et mindre Parti, f. Eks. Ørene ell.
Halen. I andre Tilfælde kan Huden dø bort i
stor Udstrækning, langs hele Ryggen f. Eks. og
stødes af i et sammenhængende Stykke med et
tommetykt Lag Fedt paa Undersiden.
Mærkeligt nok synes Dyrene ikke at lide meget selv
ved ganske betydelige Substanstab. Langt
farligere er det, naar der til R. ell. Knuderosen
slutter sig 4) Hjertefejl. Denne
Følgesygdom fremkommer ved, at Rødsygebacillerne
sætter sig fast paa Hjerteklapperne og der
giver Anledning til en kronisk
Betændelsestilstand (Endocarditis). Paa de syge Steder
afsætter Blodet det ene Lag Fibrin oven paa det
andet (Trombedannelse). Lidt efter lidt
»organiseres« Fibrinkoaglerne, og paa den Maade
udvikler der sig paa Klapperne mægtige,
blomkaalsagtige Vegetationer, som i stedse stigende
Grad hindrer og til sidst helt standser
Blodstrømmens Løb. I Overensstemmelse med disse
sygelige Forandringer i Hjertet udvikler der
sig hos de saaledes angrebne Dyr Tegn paa
Cirkulationsforstyrrelser, Hjertebanken,
Aandedrætsbesvær, Opstemning af Blodet (Stase) i
Venerne med deraf flg. Udsvedninger af
Blodvædske i Bryst- og Bughule (»Vattersot«), og efter
kortere eller længere Tids Forløb indtræder
Døden.
I Danmark regnedes R. tidligere til de i L. af
14 Apr. 1893 § 2 nævnte »ondartede smitsomme
Sygdomme«, hvis Bekæmpelse paahviler det
offentlige. Opr. gjaldt dette kun den
»miltbrandartede Rosen«, men siden det er blevet bevist,
at den egl. R., hvad Smitstoffet angaar, er
identisk med Knuderosen, Hudbrand og
Endocarditis, blev ogsaa disse Sygdomme optagne mellem
»de ondartede«. I H. t. Olt’s Undersøgelser, som
viser, at Rødsygebacillen ikke er en specifik
patogen Bakterie, maatte Haabet om Sygdommens
Udryddelse ved alm. Politiforanstaltninger
(Isolation af de syge Dyr og Desinfektion)
imidlertid opgives, og ved Lovens Revision 1920 blev
alle Former af R. henført til Lovens § 10; der
omhandler de saakaldte »mildere smitsomme«
Sygdomme, til hvis Bekæmpelse det Offentlige
træffer mindre omfattende Foranstaltninger.
I Udlandet, hvor R. flere Steder optræder
med større Smitsomhed, end Tilfældet er
i Danmark, benyttes Beskyttelsespodninger
med godt Resultat. Pasteur var den første,
som fremstilede en »Rødsygevaccine«. Han
gjorde Dyrene uimodtagelige for en Tid ved at pode
dem med Bacilkulturer, hvis Virulens
(Smitteevne) var svækket ved, at Bakterierne havde
været indpodede paa Kaniner. I de senere Aar
er man slaaet ind paa en »Serumbehandling«,
som virker beskyttende mod Infektion for en
Tid af et Par Uger, og som tillige har en
helbredende Virkning paa allerede angrebne Dyr.
Der findes i Tyskland flere Fabrikker, som
fremstiller saadant »Rødsygeserum«, der gaar
under forsk. Navne (Landsberger Serum,
»Susserin«). Et saadant Serum fremstilles ogsaa paa
det danske veterinære Serumlaboratorium.
Sikrest virker dog Serumbehandling, forbunden
med Bacilpodning (Lorenz’ Metode); (Litt.: C.
O. Jensen, »Om Rødsygebacillens Forekomst
paa Slimhinderne bos suride Svin« [1902]).
(G. S.). F. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
