Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødsyn - Rødsyre - Rødt Cedertræ - rødt Fosfor - Rødtjære - Rødtjørn - Rødtop - Rødtoppet Fuglekonge - Rødtorsk - Rødtraad - Rødtræ - Rødtunge - rødvarm - Rødvig - Rødvin - Rødvinget Trost - Rødvitte - Rød Zinkmalm - Rødæl - Rødært - Rød Øjensalve - Rødøy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rødsyn, se Erythropsi.
Rødsyre (norsk), se Skræppe.
Rødt Cedertræ, se Cedertræ og
Juniperus.
rødt Fosfor, se Fosfor.
Rødtjære, d. s. s. Trætjære.
Rødtjørn, se Cratægus.
Rødtop (Odontites Pers.), Slægt af
Maskeblomstrede (Skjaller-Gruppen), enaarige Urter,
der lever som Halvsnyltere. Blomsterne sidder
i ensidige Klaser ell. Aks; deres Bæger er
klokke- ell. rørformet, 4-tandet; Kronens Overlæbe
er hjelmformet, udelt ell. kort 2-lappet,
Underlæben er 3-lappet; 4 tomægtige Støvdragere.
Kapsel. Ca. 20 Arter, mest i Middelhavslandene.
I Norden Mark-Rødtop (O. rubra Gilib.),
10—40 cm høj, stærkt grenet, med
aflangt—lancetdannede, savtakkede Blade og røde ell.
rødbrune Blomster; Kapselen af Længde med
Bægeret. Hele Planten bliver sort ved Tørring.
Ret alm. i Danmark paa Kornmarker, Enge,
langs Veje; i Norge i det sydligste, men sjælden.
Paa Strandenge lever en oftest ugrenet Varietet
med kødede Blade og Kapselen længere end
Bægeret.
A. M.
Rødtoppet Fuglekonge, se Fuglekonge
S. 130.
Rødtorsk, se Torsk.
Rødtraad, Navn for Ceramium-Arter, se
Alger, S. 497.
Rødtræ kaldes forsk. til Rødfarvning, til Dels
ogsaa i Møbelsnedkeriet benyttede Træsorter, af
hvilke de vigtigste er flg.: Fernambuk-,
Pernambuk- ell. Brasilietræ faas af
forsk. sydamer. og vestind. Sorter Cæsalpinia.
Den bedste Sort er det saakaldte ægte
Brasilietræ med en lys, værdiløs Splint og en i
frisk Tilstand gulrød Kerne, der ved at
udsættes for Luften bliver rødbrun til næsten sort;
det faas fra Brasilien. Betydelig mindre
værdifulde er forsk. andre Sorter, saasom
Jamaica-, Bahama-, St Marta-, Kalifornie-,
Costa-Rica-R. o. fl., der ogsaa med et
fælles Navn kaldes vestind. R., og som
indeholder langt mindre end foreg. Sort af det Stof,
der betinger R.’s Anvendelse til Farvning,
Brasilin. Omtr. midt imellem disse Sorter staar
Sappan, Sapan- ell. ostind. R., der faas af
den paa Ceylon, i ringe Udstrækning ogsaa paa
Java og i Siam dyrkede Cæsalpinia Sappan. Det
ligner meget Pernambuk, antager ligesom dette
en smuk Politur og anvendes foruden til
Farvning ogsaa i Møbelsnedkeriet. Ogsaa
Camwood, rødt Sandeltræ og Redwood af
Sequoia sempervirens fra Kalifornien kaldes
undertiden R. — R. kommer i Handelen dels i
Blokke, dels raspet og dels i Form af en ved
Udtrækning med Vand og Indkogning
fremstillet sirupsagtig ell. fast Ekstrakt. I raspet
Tilstand ligner ældre R. ofte Blaatræ meget, men
skelnes fra dette ved, at R. giver en rød,
Blaatræ en blaaviolet Farve, naar de udtrækkes med
kalkholdigt Vand.
K. M.
Rødtunge, d. s. s. Mareflynder, se
Flynderfisk.
rødvarm, d. s. s. rødglødende (s. d.).
Rødvig, Lade- og Fiskeriplads i det
sydøstlige Sjælland (Lille-Hedinge Sogn, Stevns
Herred, Præstø Amt), ligger ved Sydøstkysten af
Stevns ved Fakse Bugt, 6 km S. f.
Store-Hedinge, for hvilken den er Ladeplads. Byen havde
1921 102 Gaarde og Huse med 401 Indb. (1916;
295, 1911: 241). Den har en god Havn, som
tidligere tilhørte Gjorslev Gods, nu ejes af et
Konsortium, og som i sin nuv. Skikkelse er anlagt
1859—60 (senere udvidet) med en Dybde af
2,5—4,0 m, desuden Korn-, Kul- og
Fodermagasiner, fl. industrielle Anlæg som Kridtslæmmeri,
Søstensfiskeri, Kugleflinteoplag, Flintestensovn,
Træskibsbyggeri og Maskinværksted. Endvidere
er den Toldkontrolsted og Endestation for
Sidebanen Haarlev—R. af den østsjællandske Bane,
der aabnedes 1879, og den har Skole,
Gæstgiveri, Lodseri, Telegrafstation og
Postekspedition.
(H. W.) M. S.
Rødvin, se Vin.
Rødvinget Trost, se Drosselfugle S.
438.
Rødvitte, se Kobbersnæppe S. 238.
Rød Zinkmalm (Zinkit), et Mineral, som
bestaar af Zinkilte (ZnO) med 80 % Zink.
Krystalformen er heksagonal hemimorf, men
Krystaller er yderst sjældne, Mineralet danner som
Regel kompakte Masser ell. Korn. Farven er
rød (Pulverfarven rødlig gul). R. findes og
brydes i betydelig Udstrækning som Zinkmalm ved
Sterling Hill og Franklin i New Jersey.
(N. V. U.) O. B. B.
Rødæl, se Æl.
Rødært, se Slimsvampe.
Rød Øjensalve, se Kvægsølvsalve.
Rødøy, Herred, Rana Sorenskriveri,
Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke, 697 km2,
hvoraf vel 19 km2 Ferskvand. (1921) 2896 Indb.,
altsaa henimod 4 pr. km2. R., der tillige udgør
R. Præstegæld og Sogn med Sørfjord Kapel,
begrænses af Herrederne Meløy, Mo, Nesna,
Lurøy og Træna. Herredet strækker sig fra
Svartisen i Ø. ud til Havet i V. og kan saaledes
opvise en temmelig forskelligartet Natur, fra
Fastlandets høje Fjelde med evig Sne og Is til
Skærgaardens mange smaa lave Øer og Skær.
Af Øer har Herredet c. 920 med et samlet Areal
af c. 120 km2. Af Boer og Skær findes c. 1180,
altsaa tilsammen c. 2100. Den Del af
Fastlandet, der tilhører R., deles ved Tjongsfjorden,
Værangfjorden og Melfjorden med dennes
Forgreninger Sørfjorden og Nordfjorden i en
Række halvøformede Partier, der alle ere opfyldte
af temmelig høje og vilde Fjelde med ofte
meget maleriske Formationer. Bl. de højeste
Partier er Egnen mellem Melfjorden og
Nordfjorden, hvor igen Skaviktinderne (1319 m) og
Hellerviktind (1099 m) samt længere mod Ø.
Svartisheia (1471 m) og Steintind (1358 m) er bl.
de højeste Toppe. Ogsaa Herredets sydligste
Parti ell. Egnen S. f. Melfjorden er en høj og
vild Fjeldegn, bl. hvis Toppe kan nævnes
Kjærringtinderne (1144 m) og Kirkesteintind (1175
m) samt noget længere mod V. i Grænsen mod
Nesna og Lurøy Strandtinderne (1169 m). Af
Fjeldtoppe i det nordlige Fastlandsstrøg bør
mærkes Bloktind (1032 m) S. f. Tjongsfjordens
indre Del. Inden for Herredet findes ingen Elve
af Bet., men nævnes bør dog, at Elven
Matmoraaga, der løber ud i Melfjorden paa dennes
Nordside, har et Fald paa 260 m i 2 Afsatser.
Bl. de større Øer bør nævnes Rødøy med det
bekendte Fjeld Rødøyløven (440 m). Ved Øens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
