- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
675

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødøy - Røe - Röer, Hans Heinrich Eduard - Røffel - Røg - Røg, Michael Augustinussen - Røganalyse - Røgdannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sydende ligger Sognets Kirke og Præstegaard,
hvor den bekendte Peter Dass i fl. Aar boede.
Endvidere Gjerøen, Rangsundøen, hvis højeste
Top er Rangsundtuva (262 m), og Renga. Hertil
kommer flg. to Øer, der dog kun delvis tilhører
R., nemlig Hestmandøen med det bekendte Fjeld
Hestmanden (568 m) og Nesøen med Nesøryggen
(248 m). Hestmandøen ligger lige under
Polarcirkelen. Herredets mest benyttede
Dampskibsanløbssteder er Selsøvik paa lille Selsøen,
straks V. f. Rangsundøen, og Rødø, med henh.
Telegraf- og Telefonstation. Herredets Gaarde
er gennemgaaende smaa. Bl. de større kan
nævnes Rødøy Præstegaard, Store Selsøen,
Selsøvik og Sundøen. Inde paa Fastlandet, N. f.
Tjongsfjorden, ligger Sleipnes gamle
Markedsplads. — Fiskeri maa betegnes som Herredets
Hovednæringsvej. Særlig ved Valvær og
Mykøerne foregaar der aarlig, almindeligvis fra Beg.
af Jan. til Midten af Marts, et betydeligt
Skreifiskeri. Af Arealet er 8,1 km2 Ager og Eng, 1,5
km2 Udslaat, 16,1 km2 Skov, 19,3 km2 Ferskvand,
58,0 km2 evig Is og Sne, Resten Snaufjeld og Myr.
Veje forekommer saa godt som ikke; Havet er
den store Færdselsvej inden for dette Herred.
Den alm. Dampskibsled kommer S. fra
Stigfjorden i Lurøy Herred, gaar op gennem
Selsøviksundet og derfra videre mellem Gjerøen og
Renga samt fortsætter N. over langs Rødøyens
Østside. Antagen Formue 1921 var 3,6 Mill. Kr.
og Indtægt 774790 Kr.
(P. N.) M. H.

Røe, d. s. s. Fjeldørred, se Laks.

Röer [’rø.ər], Hans Heinrich Eduard,
tysk Orientalist, f. 26. Oktbr 1805 i Braunschweig,
d. 17. Marts 1866 smst., studerede Filosofi og
Medicin i Königsberg og Jena og traadte 1839 i det
ostind. Kompagnis Tjeneste. Han blev sat i
Spidsen for Skolevæsenets Ordning i Bengalen
og fungerede som Bibliotekar og Sekretær ved
det asiatiske Selskab smst. Her lagde han sig
ivrig efter Studiet af forsk. orientalske Sprog,
navnlig Sanskrit, og begyndte 1846 Udgivelsen
af den store litterære Serie Bibliotheca Indica,
hvortil han selv leverede Udgaver og
Oversættelser af mange forsk. Værker af den ældre
Sanskritlitteratur tillige med de dertil hørende
ind. Kommentarer, men fl. af disse fik han
desværre aldrig fuldendt. 1861 vendte han tilbage
til Europa. Af hans Arbejder, der hovedsagelig
vedrører den ind. Filosofi, maa nævnes: »Ueber
das spekulative Denken« (1837), Vedanta-Sara,
an Introduction of the Vedanta-Philosophy

(1845) og fremfor alt hans Udgaver og
Oversættelser af Upanishaderne, gennem hvilke han
bidrog mægtig til at gøre den ind. Filosofi
tilgængelig i Europa. Om hans litterære Arbejder
se i øvrigt A. Weber, History of Indian
Literature
(London 1878).
D. A.

Røffel (af tysk »Rüffel«), kraftig
Irettesættelse, saaledes i Embedsforhold fra Overordnet
til Underordnet; en »Næse«.

Røg. Naar alm. Brændmaterialer forbrænder
under fuldkommen tilstrækkelig Tilførsel af
Luft (Ilt) og ved tilstrækkelig høj Temp., vil
Forbrændingsprodukterne — bortset fra Asken
— kun bestaa af Vanddamp og Kuldioxyd samt
eventuelt tillige noget Svovldioxyd, Kvælstof og
Kvælstofilter. Er derimod Lufttilførselen
utilstrækkelig og Temp. ikke høj nok, da vil der
ved den derved bevirkede ufuldstændige
Forbrænding dannes R. Denne bestaar i Alm. af en
Blanding af fortættede ell. halvfortættede
Vanddampe med forsk. luftformige, draabeflydende
og findelte faste Legemer; den indeholder
Produkter af den tørre Destillation af Brændslet og
oftest en Del af dette i uforbrændt Tilstand. Er
Brændselet paa et Ildsted i fuld Glød, og
bringer man derpaa f. Eks. Stenkul ind i Fyret, da
vil Kullene ved Ophedningen afgive brændbare
Luftarter, som bryder i Brand. Ved
Paakastningen af Kullene er Fyrrummet imidlertid
blevet noget afkølet, den pludselige Udvikling af
Luftarter forbruger yderligere Varme, og
samtidig vil Luften, naar Kullene ikke spredes
aldeles jævnt, ikke træde til paa ensartet Maade.
Der indtræder altsaa mindre gunstige
Betingelser for en fuldstændig Forbrænding. Af denne
Grund vil en Del af de Tjæredampe, der dannes
ved Ophedningen, kunne fortætte sig til smaa
Draaber, før de kommer ind i den egl.
Forbrændingszone. Den fuldstændige Forbrænding
af Tjæren vanskeliggøres yderligere ved dens
Indhold af kvælstofholdige Baser og kulstofrige
Forbindelser, som kun kan forbrænde
fuldstændig ved meget høj Temp. og under rigelig
Luftadgang. Mangler der Luft, udskilles mere ell.
mindre rent Kulstof i findelt Tilstand som Sod;
er Varmen ikke tilstrækkelig, da undviger en
Del af Tjæredampene uforandrede ell. kun
delvis forbrændte, blandede med mere ell. mindre
Kulstøv (Sod). R. vil altsaa foruden
Produkterne af den fuldstændige Forbrænding (se ovf.)
komme til at indeholde Tjæredamp blandet med
Kulstofpartikler og medrevne Askebestanddele.
Den Lugt, som R. besidder, skyldes ikke selve
Kulstofartiklerne, men væsentligst de medførte
Tjæredampe, som til Dels fortættes paa Kullet.
(O. C.). M. M-r.

Røg (ell. Hegelund), Michael
Augustinussen
, Medaillør, var Søn af en norsk
Præst og kom 1699 som Student til Kbhvn fra
Bergen, i hvis Latinskole han havde været
Holberg’s Meddiscipel. Hverken hans Fødsels- ell.
hans Dødsaar kendes; dog kan han næppe være
d. før 1730. De akademiske Studier forlod han
tidlig og lagde sig iflg. Holberg’s Udtalelser i 1.
Levnedsbrev »i Kbhvn med saadan Fremgang
efter Gravørkunsten, at han snart vandt Navn
som vor dygtigste Medaillør«; af hans i
Danmark udførte Medailler kendes to, til Kongens
Fødselsdag 1706 og i Anledning af Prins Georg’s
Død 1708. Faa Aar senere rejste han til Paris,
hvor han »efter at have aflagt Prøve paa sin
Kunst blev optagen bl. Kongen af Frankrig’s
Medaillører«. 1715 traf han i Paris sammen
med Holberg; denne laante hans Pas, som var
viseret til Italien, men som R. p. Gr. a.
forandrede Bestemmelser ikke mere selv havde Brug
for; paa dette og paa R.’s Navn (i Italien som
»Signore Recco«) rejste Holberg til Rom.
(S. M.) P. J.

Røganalyse er det bedste Middel til
Undersøgelse af Forbrændingsforholdene ved et
Ildsted. Se Analyse og Gasanalyse.
H. H. S.

Røgdannelse anvendes til Beskyttelse af
Afgrøder mod Nattefrost; i klare Nætter, hvor
Frosten kan ventes, antændes store Baal af
stærkt røggivende Materiale, som danner en
Røgsky over Markerne, der hemmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free