Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Carl Ludvig Vilhelm - Römer, Friedrich - Römer, Friedrich Adolph - Roemer, Georg - Rømer, Ole Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oberst fra Generalstaben og blev Inspektør for
Infanteriet og de lette Tropper indtil 1842.
Samtidig forrettede han Tjeneste i
Generalkommissariatskollegiet, hvor han steg til 2.
Militærdeputeret, 1842 blev han Generalløjtnant og 1.
Militærdeputeret, efter at have haft en
væsentlig Andel i Tilvejebringelsen af Hærplanen af
1842. 1848 maatte R. træde tilbage for yngre
Mænd, men han tabte ikke Interessen for sin
Stand og udgav 1853 en »Plan angaaende den
danske Helstats Landforsvarsvæsen«, hvilken
han tilstillede Rigsdagen, og hvori han tager
Ordet for et stærkt Befæstningsvæsen og en
dygtig Hær.
P. Nw.
Römer [’rø.mər], Friedrich, tysk Statsmand
(1795—1864), var 1819—33 Embedsmand i
württembergsk Tjeneste, men tog Afsked og blev
Sagfører, fordi der nægtedes ham Orlov til at søge
nyt Valg til Landdagen. Han var nemlig s. A.
bleven valgt og havde straks sluttet sig til den
frisindede Opposition, til hvis dygtigste Mænd
han hørte. 1838 trak han sig ligesom de andre
Førere tilbage fra den haabløse Kamp, men da
Udsigterne bedredes 1845, lod han sig vælge
igen og overtog paa ny Ledelsen. Marts 1848
blev han Justitsminister og gennemførte som
saadan Feudalbyrdernes Afskaffelse; gav
desuden Stødet til Forparlamentets Sammenkomst
og valgtes siden til den tyske
Nationalforsamling, hvor han var et virksomt Medlem af
Forfatningsudvalget. Han var særlig ivrig for
Grundrettighedernes Fastsættelse, men brød sig
mindre om Kejserdømmet, da han forudsaa
Vanskelighederne ved dets Oprettelse. Dog
nødte han i Marts 1849 ved Trussel om at gaa af
Kong Vilhelm I til at antage den ny
Rigsforfatning, men viste lgn. Selvstændighed nedad, da
han Juni s. A. sprængte det saakaldte
»Rumpfparlament« ɔ: Nationalforsamlingens radikale
Mindretal, der fra Frankfurt var flyttet til
Stuttgart. Oktbr 1849 blev han fjernet fra
Magten, afslog Tilbud om at blive Geheimeraad og
Præsident for Overtribunalet, men fortsatte sin
politiske Virksomhed som Formand for 2.
Kammer 1851—63.
E. E.
Römer [’rö.mər], Friedrich Adolph,
tysk Geolog og Palæontolog, f. 14. Apr. 1809 i
Hildesheim, d. 25. Novbr 1869 i Klausthal som
Bestyrer af det derværende Bjergakademi.
Epokegørende var R.’s Arbejder over
Forsteningerne fra de nordtyske Jura- og
Kridtaflejringer samt fra de palæozoiske Dannelser i
Harzen.
J. P. R.
Roemer [’rø.mər], Georg, tysk Billedhugger,
f. 19. Jan. 1868 i Bremen, d. Jan. 1922 i München.
R., en Tid uddannet i Firenze, var en
fremragende Tekniker i Metalarbejder og en
Fornyer af Medaillekunsten; selv skar han
Staalstemplerne ud til sine mange Medailler (Otto
Gildemeister m. v.). Han udførte dekorative
Arbejder til Bremen’s Kunsthalle, Relieffer til
Lübeck’s Stadttheater, Franzius-Monumentet i
München, de smukke Bronzeheste i München’s
Udstillingspark, Gravmæler, ogsaa dygtige
Buster (O. Gildemeister m. v.).
A. Hk.
Rømer, Ole Christensen, dansk
Astronom, f. 25. Septbr 1644 i Aarhus, d. 19. Septbr
1710 i Kbhvn. Han blev Student 1662, kom i
Huset hos Rasmus Bartholin og var i 9 Aar hans
Amanuensis, beskæftiget bl. a. med
Forberedelsen til en fuldstændig Udg. af Tyge Brahe’s
Observationer, hvortil Frederik III havde bevilget
Midler. 1671 blev den fr. Astronom Picard sendt
til Danmark for at bestemme Uranienborgs
geografiske Beliggenhed. Det blev overdraget
R. at hjælpe Picard i de nødvendige
Observationer, og p. Gr. a. Picard’s Sygdom kom R. til
at udføre fl. af Observationerne paa Hveen. Da
Picard 1672
vendte tilbage
til Frankrig,
fulgte R. med
og fik
Ansættelse ved det kort
forud oprettede
Observatorium i
Paris. I Paris
skulde R. sørge
for Trykningen
af Tyge Brahe’s
Observationer;
p. Gr. a.
Frederik III’s Død
var nemlig den
paatænkte
danske Udgave
indtil videre
bleven standset, og Picard havde faaet
Tilladelse til at tage med sig de
nødvendige Dokumenter til Trykning af en Udgave i
Frankrig. Denne Plan blev heller ikke fuldført,
og Tyge Brahe’s Originalobservationer kom
senere tilbage til Danmark. — I Paris deltog R. i
Picard’s Mars-Observationer og i hans Arbejder
for den fr. Gradmaaling. Ved Siden heraf
udførte han andre Observationer som Bestemmelse
af Solhverv 1681, men fornemmelig fulgte han
Jupiter-Drabanterne og gjorde herunder den
Opdagelse, som vil bevare hans Navn for alle
Tider, nemlig at Lyset behøver Tid. for at
gennemløbe en given Strækning. Han fandt, at
Observationerne af den inderste (I)
Jupitersatellits Formørkelser, som Picard havde udført
alene ell. sammen med R. siden 1668 (i alt over
70), viste, at Tidsforløbet for Emersionerne i alle
Tilfælde var større, for Immersionerne var
mindre end Middelomløbstiden. I det fr.
Akademis Møde 22. Novbr 1675 offentliggjorde han sin
Opdagelse (Demonstration touchant le
mouvement de la lumière [Journal des Scavans 1676,
oversat i Phil. Trans. 25. Juni 1677 og optrykt i
Mém. de l’Acad. des Sciences, 1666—99, X,
1730]). R. korresponderede med Huygens (s. d.)
om dette (Oeuvres complètes, VIII, 1899). Selve
Observationerne har været ukendte, til man 1913
i Universitetsbiblioteket i Kbhvn fandt et
Manuskript, som viste sig at indeholde Tabeller over
Tidspunkter for Formørkelser af
Jupitermaanerne 1668—77 (Kr. Meyer: »Om Ole R.’s
Opdagelse af Lysets Tøven« [1915]). I Decbr 1676
forelagde K. Akademiet en af ham konstrueret
Maskine til at fremstille Jupitermaanernes
Bevægelse om Jupiter, et Jovilabium. Han
konstruerede andre lign. Maskiner, saaledes 1680
en Planisfer, som fremstillede Planeternes
relative Stilling og deres Længder og desuden viste
til enhver Tid de i Paris synlige Stjerner. En
anden Maskine viste Aaret, Maaneden og naar
 |
| O. Rømer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
