Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røn - Røn eller Rønne - Rønde - Rønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alm. R. en Bastard (S. heterophylla Rchb.) med
meget foranderlige Blade, snart fjersnitdelte,
snart lappede. Begge findes dyrkede i Haver.
A. M.
R. finder en udstrakt Anvendelse i Haverne,
nogle dyrkes væsentligst for Frugternes og
Blomsternes Skyld som S. aucuparia med
Varieteter, S. heterophylla og S. chamæmespilus;
særlig dekorative ved deres Blade er S. aria og
S. græca, og i Læplantninger samt til Alleer er
S. scandica godt egnet. S. aucuparia, S. scandica
og S. aria formeres ved Frø, som saas om
Efteraaret, de unge Planter prikles og omplantes
gentagne Gange, før de anbringes paa
Blivestedet. De andre Arter og alle Varieteter formeres
ved Okulation paa nærbeslægtede Arter. R.
trives i enhver god Jord og kan vokse selv paa
temmelig mager Jord, men opnaar da ikke saa
kraftig og smuk en Udvikling.
(L. H.) P. F.
Røn ell. Rønne, egl. en Holm ell. lille Ø,
anvendes ofte til Navn i danske Farvande, f.
Eks. Fegge R., Thyborøn, Nordre-Rønner, Agnø
R., Rønnen i Holbæk Fjord; ofte dog kun en
stor Plade med Sten ell. Stenryg, der enten
altid er tør ell. kun tør ved Lavvande, f. Eks.
Hov R., Tunø R., R. Sten ud for Egensfjord,
Rønnen paa Sjællands Rev, i Begtrup Vig, i
Lammefjord, ud for Lemvig; undertiden
Stendynger ell. Stenrev, der fuldstændig er under
Vandet, f. Eks. Silde R., Aalehus R., Gammel-R.,
Inderrønnen ved Lemvig og Rønnen ved Romsø.
G. F. H.
Rønde, stor flækkelignende Landsby i det
østlige Nørrejylland, Djursland (Bregnet Sogn,
Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt), ved Kalø
Vig, c. 16 km NV. f. Æbeltoft og c. 23 km NØ.
f. Aarhus. 1921 var der 171 Gaarde og Huse
med 843 Indb. (1916: 734, 1911: 681). I Byen
findes Skoler, Folkehøjskole, Missionshus, Læger
og Dyrlæge, Spare- og Laanekasse samt
Afdeling af Aarhus Privatbank, Afholdshotel og Kro.
Endvidere, foruden Købmandsforretninger og
Haandværkere, fl. industrielle Anlæg som
Mejeri, Maskinfabrik, Savskæreri,
Trævarefabrikation, Cementstøberi og Tagstensfabrik. Den har
Toldkontrol, Telegrafstation og Postkontor samt
Markedsplads.
(H. W.) M. S.
Rønne, Købstad paa Bornholm’s Vestkyst,
beliggende under 55° 5,9′ n. Br. og 2° 7,3′ ø. L. f.
Kbhvn (regnet for Kirken) paa Øens vestligste
Pynt ved en lille Vig og paa et temmelig jævnt
Terrain, som hæver sig noget ind mod Landet
Ved den østlige Indkørsel til Byen er der c. 20
m, ved Kirken 12 m o. H. Købstadens Areal er
978 ha, og 1. Febr 1921 havde den 2581 Gaarde
og Huse med 10336 Indb. (1911: 9494, 1901: 9292,
1850: 4717, 1801: 2436). Dens Udstrækning er i
Forhold til Folkemængden ualmindelig stor, og
de beboede Steders Antal er mere end dobbelt
saa stort som i andre Købstæder af lgn.
Størrelse, idet hver Familie i stor Udstrækning har
sit eget Hus, ofte med Have. Ang. Byens Form,
Gadenettet og Beliggenheden af de vigtigste
Lokaliteter henvises til Kortskitsen. Ialt er der
132 Gader og Stræder samt 2 Torve, hvoraf
Store Torv er et af Landets største Provinstorve.
Af Hovedgader kan nævnes Øster-, Store-, Store
Torve- og Søndergade. Af offentlige og andre
Bygninger samt Institutioner: Kirken (Sankt
Nikolai), som 1915—18 i det væsentlige er
ombygget og moderniseret (Arkitekt H. Steen);
Valgmenighedskirken, opført 1900 (Arkitekt M.
Bidstrup); Metodistkirken, opført 1917 (Arkitekt
O. Funch-Espersen); desuden fl. Missionshuse og
Kapeller, deriblandt et kat. Kapel og
Baptistkapellet; Raad- og Tinghuset, som ejes af Byen og
Vester Herred, er opført 1834 og indeholder
Retslokaler, Mødesal for Byraadet og
Amtsraadet, Politistation m. m.; Arresthuset, opført
1902, har tillige Forhørslokaler og Politiarkiv;
de kommunale Kontorer for Borgmesteren og
den kommunale Administration (i den gamle
Skole); Statsskolen (Gymnasium, Real- og
Mellemskole med Forberedelsesskole), hvis
Bygninger fl. Gange er udvidede, sidst 1917—18
(Arkitekt M. Bidstrup); det kommunale Skolevæsens
to Skoler: den gamle Skole m. fl. Bygninger og
den nye opført efter
Pavillonsystemet 1909—10
(Arkitekt A. Haunstrup)
1920 (Arkitekt
Funch-Espersen), Tekn. Skole,
opført 1893 (Arkitekt M.
Bidstrup), Navigations- og
Maskinistskolen (1883),
Handelsskolen (1897) og to
private Pogeskoler; et
Centralbibliotek med
Læseværelse (aabnet 1921);
Bornholms Museum
(aabnet 1894) er meget righoldigt og har foruden de
sædvanlige Samlinger en specifik bornholmsk
geol. Afdeling, en Landbrugs- og en
Industriafdeling; Bornholms Amtssygehus, opført 1890—92
paa Markjorderne (Arkitekt Th. Arboe), senere
udvidet, har nu 6S Senge; Fattiggaarden (1871)
med tilbygget Tvangsarbejdsanstalt (1896);
Etatsraadinde Kofoed’s Arbejdshus
(Kommunens). Af milde Stiftelser: Børneasylet, oprettet
1843 af Amtmandinde Krabbe og Provstinde
Steenberg for c. 90 Børn, ejer foruden
Bygningen c. 37000 Kr.; Børneoptagelseshjemmet,
opført 1890 med 16 Pladser, særlig for spæde
Børn; Jomfru Hansine Hansen’s Legatbolig,
opført 1911, for Tiden med 6 Lejligheder. Af
kommunale Anlæg: Gasværket, anlagt 1896 og
senere udvidet; Elektricitetsværket, anlagt 1910
(Ingeniør Spangenberg og Arkitekt A. Rosen);
Vandværket, som bestaar af fl. Anlæg, det sidste
fra 1917. Endvidere kan nævnes:
Hovedvagtsbygningen, en karakteristisk Bygning opført
1743—44 af Mursten fra Hammershus; Arsenalet
med en Vaabensamling og Kastellet, en rund
taarnagtig Bygning med 3,5 m tyk
Kampstensmur, opført 1689 som Led i en paatænkt
Befæstning; Amtmandsboligen,
Kommandantboligen, Toldkammerbygningen, Amtsstuen og
Dommerboligen. Af ældre Bindingsværkshuse findes
der en Del fra Tiden omkr. 1800.
Byen har 3 Banegaarde: Hovedbanegaarden
(ved Havnen) og Nordre Banegaard, begge for
baade R.-Neksø og R.-Allinge Banerne, samt
Østre Banegaard for R.-Neksø Banen.
Posthuset er opført 1910 (Arkitekt M. Bidstrup);
Telegrafstationen er installeret i lejede Lokaler.
Af Lystanlæg er der »Østre Anlæg«, den
tidligere østre Kirkegaard (1,5 ha), som
Kommunen 1915 lod omdanne til Folkepark. Omkr.
 |
| Rønne Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
