Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 689 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønning, Frederik - Rønningesøgaard - Rønnow - Rønnow, Joachim

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magisterkonferens i nord. Filologi. 1883 erhvervede R.
Doktorgraden for en Afh. om »Beowulf«. Siden har
R.’s Studier væsentlig bevæget sig om den
danske Litteraturs Historie; foruden nogle mindre
Skrifter: »Grundtvig som Æstetiker« (1883),
»Rask« (1887), »C. J. Brandt« (1892) har han
fra 1886—99 udg. »Rationalismens Tidsalder« (3
Bd), et Værk, hvis Grundsyn kan omtvistes,
men rigt paa fortræffelige og oplysende
Enkeltheder — den eneste udførlige Behandling af
dansk Rationalisme. 1904 udsendte R. »Den
Grundtvigske Slægt« som Indledning til en
udførlig Levnedstegning af N. F. S. Grundtvig, der
blev hans Hovedværk, i 4 store Bd (1907—14).
Foruden forsk. mindre, litteraturhist. Skrifter
af oplysende Art har R. udg. et
Opbyggelsesskrift »Livet efter Døden« (1923).
J. Cl.

Rønningesøgaard, Hovedgaard i Aasum
Herred, midt imellem Nyborg og Odense,
nævnes første Gang 1326, da Ridder Niels Jensen,
kaldet Ryning, pantsatte den til sin Hustru. R.
kom siden under Kronen, forlenedes af
Frederik II til Henrik van Raaden, som købte den
1567, hvorpaa den atter kom til Kronen og
tilskødedes 1577 Kasper Markdanner. Efter
skiftende Ejere kom den 1823 til Enke efter
Landsdommer Mylius, Ulrike Cathrine M. f. Rasch,
der 12. Maj 1825 af R. oprettede et Stamhus for
Familien Mylius. Stamhuset ophævedes 1906, og
R. købtes da af Kammerjunker Oluf Beck, der
1913 solgte den til Baron Daniel
Bille-Brahe-Selby. — Hovedbygningens østlige Fløj er
bygget 1596 af Kasper Markdanner. 1757 blev den
yngre nordlige Fløj ombygget. — I Haven et
middelalderligt Voldsted. (Litt.: W. Norvin,
»R.« i »Danske Herregaarde ved 1920«).
B. L.

Rønningesøgaard.

Rønnow, holstensk-dansk Adelsslægt, der
allerede kendes i Beg. af det 13. Aarh., og som
førte et af rødt og Guld delt Skjold samt et
Guld og et rødt Vesselhorn paa Hjelmen.
Brødrene Hr. Tønne R. og Hr. Eiler (Eler)
R. hørte til de Raader, der styrede
Hertugdømmet Slesvig efter Gerhard VI’s Død sammen med
dennes Enke, Hertuginde Elisabeth. Begge gik
over til Erik af Pommern. Den førstnævnte
blev Høvedsmand paa Ærø og faldt 1422 under
de Danskes Angreb paa Borgen i Tønder. Han
var Fader til Rigsraaden Hr. Corfitz R. til
Faarevejle (d. 1494), der var Dronning
Dorothea’s Hofmester. Nævnte E. R. belønnedes af
Kong Erik med en Plads i Rigsraadet. En
tredie Broder, Markvard R., var Fader til
Rigsraaden Hr. Claus R. til Hvidkilde (d.
1486), der var Christian I’s Marsk og oftere
benyttede Mand under diplomatiske
Forhandlinger. Hans Søn, Carl R. (d. 1501), blev 1474
valgt til Biskop i Odense, i hvilken Stilling han
lod trykke et Breviarium og et Missale, de
ældste fra noget dansk Stift bevarede trykte Bøger
af denne Art, udsendt for at skabe Ensartethed
m. H. t. Gudstjenestens rituelle Del. En anden
Søn, Rigsraaden Hr. Markvard R. til
Hvidkilde (d. 1506), der 1497 skal have ført
Hovedbanneret paa Toget til Sverige, er mest kendt
p. Gr. a. sin Strid med Broderens Eftermand
paa Fyns Bispestol, Jens Andersen Beldenak.
Kan var Fader til Biskop Joachim R. (s. d.)
og til Slægtens sidste Mand, Rigsraaden Eiler
R. til Hvidkilde og Faarevejle (d. 1565), hvis
endnu eksisterende Gaard i Odense er Landets
ældste bevarede Bindingsværksbygning, opført
1546.
P. B. G.

Rønnow, Joachim (Jakob), dansk Biskop,
f. lidt før 1500, d. 1544. R.’s Fader var
Rigsraaden Markvard R. til Hvidkilde. 1516 indskreves
han ved Univ. i Wittenberg, i de flg., Aar
opholdt han sig i Frankrig, var maaske ogsaa i
Italien. 1525 og 1527 var han, »Jakob R. til
Hvidkilde, Væbner«, Kongens Sendebud i Frankrig,
og 11. Juni 1529 udnævnte Frederik I ham, »vor
Mand og Raad, til Biskop og Prælat til Roskilde
Domkirke, Stift og Bispedømme«, efter at han
havde lovet ikke at hindre Evangeliets
Forkyndelse ell. Præsters og Munkes Giftermaal, og
efter at Mogens Gjøe og andre Adelsmænd
havde lovet at svare for, at han holdt sit Løfte.
Bagefter fik han Kapitlet til at vælge sig, og 24.
Juni fik han kgl. Stadfæstelse og Tilsagn om al
mulig Værn, mod at han gav Kongen
Servispengene i St f. at sende dem til Paven. R., der
som Biskop kaldte sig Joachim, var en verdslig
udnævnt verdslig Biskop, forgæves søgte han to
Gange om pavelig Stadfæstelse, og ordineret
blev han aldrig, saa han maatte lade de
kirkelige Forretninger besørge af en Viebiskop. Han
kunde ikke hindre, at Frederik I indsatte
Præster i hans Stift, især i Kbhvn, paa samme
Maade som han havde gjort ham til Biskop;
men det harmede ham, ikke fordi det var
evangeliske Prædikanter, Kongen indsatte, men fordi
der blev gjort et Indgreb i hans Myndighed. I
Mellemregeringen efter Frederik I’s Død kunde
R. aande frit, og hans Hovmod voksede
utilbørlig, den senere Konge Christian III kaldte han
»den Nar i Holsten«, og han sagde engang: »jeg
skal være Jer Konge nok«, og som Rigets
Storkansler afgjorde han undertiden egenmægtig
Statssagerne. De maatte for ham gerne prædike
Evangeliet, naar Prædikanterne vilde bøje sig
for ham, men det var Hans Tausen ikke til
Sinds, og han blev da stævnet for Rigsraadet
1533, hvor det blev bestemt, at han skulde
forlade Sjælland Stift, og at R. skulde have fuld
Raadighed over de københavnske Kirker, men
give dem evangeliske Præster. R. lod sig
bevæge til at lade Hans Tausen blive i Stiftet, mod
at han bøjede sig for ham, men herved stødte
han Katolikkerne bort. I Grevefejden maatte
han hylde Grev Christoffer paa Christian II’s
Vegne, men under Adelsforfølgelsen 1535

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>