Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskeligt at faa lægt, undertiden lykkes det
aldrig, hvortil kommer, at det er meget
smertefuldt og endogsaa undertiden kan give
Anledning til Udvikling af Kræft paa Stedet. — For
den sagkyndige er Faren for at forbrænde
Patienten dog meget ringe, idet Erfaringen i
Forbindelse med den udviklede Teknik (konstante
Rør, Maaleapparater) praktisk talt udelukker
Risikoen. Men først og sidst er det Kendskabet
til Faren og Omhu ved Behandlingen, der er
det afgørende. Ikke blot Patienten, men ogsaa
Lægen og Hjælpepersonalet kan
under R. udsættes for Fare. Denne bestaar nemlig
i den stadige Udsættelse for ganske smaa
Røntgenbestraalinger, der i Aarenes Løb angriber de
bloddannende Organer (særlig de lange
Rørknogler), Kønsorganerne og Huden, saaledes at der
kan opstaa dødelige Sygdomme, navnlig
Blodsygdomme og Kræft samt vedvarende ell.
forbigaaende Sterilitet (manglende
Forplantningsevne), grundet paa Ødelæggelse af visse særligt
røntgenfølsomme Celler i Kønskirtlerne. Dette
sidste er navnlig Tilfældet i
Røntgen-Rørfabrikkerne, hvor Udpumpningen af Rørene foregaar,
medens der sendes Strøm igennem dem. For
Lægerne og Sygeplejerskerne er — ell. rettere
har det navnlig været — Blodsygdommene
(Anæmi) og Hudkræft, og adskillige af
Røntgenologiens Pionerer er døde som direkte Offer herfor.
Andre har maattet lade Fingre og Hænder
amputere for at standse Kræftens Udbredelse. Men
ogsaa mod disse Farer kan man nu med saa
godt som fuldkommen Sikkerhed beskytte sig.
Medens Læge og Personale tidligere opholdt sig
i samme Rum som det utildækkede Røntgen-Rør
og saaledes til Stadighed udsattes for dettes
Straaler, saa arbejder man nu kun med
Røntgen-Røret omgivet helt ell. delvis af en
Blykappe (rent Bly, Blyglas ell. Blygummi), samtidig
med at Læge og Personale under Rørets Gang
befinder sig i et fra selve Behandlingslokalet
fuldstændig adskilt Værelse. Væggen
herimellem er tillige enten beklædt med c. 4 mm Bly ell.
med et hertil svarende Lag af Baryt. En 1 1/2
Stens Mur yder paa det nærmeste samme
Beskyttelse. Den bedste Beskyttelse mod
Røntgenstraalerne faas dog absolut, naar hele Røret er
fuldstændig indesluttet i en Blykasse, f. Eks.
saaledes som det findes i en fr. Installation,
hvor Røret ligger i en med Olie fyldt 6 mm tyk
Blykasse, der er ophængt i og kan forskydes paa
Jernskinner. — Det er dog ikke alene
Røntgenstraalerne, der kan have ubehagelige Virkninger,
ogsaa de fra Højspændingsledningerne og
Gnistvejen opstaaede Udstraalinger og Gnister
bevirker en Dannelse af giftige Luftarter,
navnlig Nitriter og Ozon, der kan fremkalde
daarligt Almenbefindende med Kvalme og
Opkastninger. Herimod skærmer man sig ved at
anvende korte og tykke Ledninger uden Spidser
og Kanter, hvorved Udstraalingen bliver mindst
mulig, samt ved at sørge for god Ventilation i
Behandlingslokalet.
Teknikken ved R. maa deles i selve den
lægelige Behandlingsteknik og den rent fys.
instrumentelle. Ang. denne sidste henvises til
Art. om Røntgenstraaler (Rørtyper og
Transformatorer). Røntgenologens Behandlingsteknik er
et endnu meget omdisputeret og saaledes ikke
fastlagt Felt inden for Lægekunsten, hvilket
bl. a. har sin Aarsag i, at Grundlaget endnu for
en stor Del er empirisk og saaledes let præges
af den enkeltes Erfaringer. Uden at komme
nærmere ind paa Udviklingen, skal her kun
nævnes de to Hovedveje, man er gaaet i de
senere Aar, nemlig de store Enkeltdoser og de
smaa refrakte Doser, repræsenteret ved henh.
tysk og fr. Skole. Ved den førstnævnte
tilstræber man at (give hele den ønskede Dosis paa
en Gang, idet man gaar ud fra den Antagelse, at
det gælder med eet Slag at ødelægge
Sygdomsvævet. Ved den anden Metode gaar man ud fra,
at det ikke er en direkte Ødelæggelse af det
syge Væv, der skal bestræbes, men derimod en
stimulerende Virkning paa de omgivende sunde
Celler, navnlig Bindevævscellerne, som ved
Indvækst i det sygeligt omdannede Væv dræber
dette og fremmer Resorbtionen deraf.
Spørgsmaalet om disse Metoder har navnlig haft Bet.
indenfor Kræftbehandlingen og er endnu ikke
løst, omend Tendensen synes at gaa i Retning
af de mindre, refrakte Doser. Ved al
Hudbehandling anvendes middelhaarde Rør og som
Regel 1—3 mm Al.-Filter, undertiden intet Filter,
— med Doser fra 0,2 til 1,5 H. E. D. (f. Eks.
til Eksemer og Kræft) —. Ved al
Dybdebehandling anvendes haarde Rør og Filtre fra c. 5 mm
Al. til 1 mm Zn. ell. Cu.; forsøgsvis anvender
nogle 10—15 mm Al. og 3 mm Zn. Disse
Behandlinger kræver store Installationer
(Symmetriinduktorer ell. Transformatorer), der kan
levere højspændt ensrettet Strøm paa omkr. 200
Kl. Volt, og som giver en parallel Gnist paa
40—45 cm. De Rør, der bruges hertil, er enten
de saakaldte Kogerør (Jon-Rør med Vandkøling)
ell., og det synes at være den nærmeste
Fremtids Rørtype, Coolidge-Rør (Elektron-Rør), der
kan taale en betydelig større Belastning end
Jon-Rørene og derved yde mere i kortere Tid
(se iøvrigt under Røntgenstraaler).
De Sygdomme, over for hvilke man
anvender R., er som nævnt af den kroniske Type, og
der er efterhaanden ikke mange af disse, over
for hvilke man ikke har forsøgt denne
Behandling. Her skal kun nævnes de
Sygdomme, som har fundet en sikker Plads inden
for R.’s Rammer. Af Hudsygdomme er
der navnlig forsk. Eksemer, samt Haar- og
Skægsygdomme (f. Eks. Skægpest), Filipenser,
Furunkler, Hydroadenitter (Betændelse i
Armhulens Svedkirtler), Vorter og andre lgn.
Hudfortykkelser, Keloider (bruskagtigt fortykkede
Ar, f. Eks. efter Vaccination), Angiomer
(Modermærker) og endelig Hudkræft (herunder Læbe-,
Øje-, Øre- Næsekræft og Kræft paa de
udvendige Kønsdele), — idet nogle af de sidstnævnte
i en Del Tilfælde dog behandles bedre med
Radium. Nogen bestemt Skillelinie mellem disse
to Behandlinger findes ikke, men som Regel kan
man først forsøge R., og faar man ikke det
ønskede Resultat herved giver man Radium, idet
man ved sin R. maa sørge for ikke at
overdosere og derved udelukke
Radiumbehandlingen. At man i saa mange Tilfælde »forsøger«
med R. har — som nævnt under
Radiumbehandling — sin Grund i, at der findes en saa stor,
men samtidig meget uregelmæssig
Virkningsbredde af R., idet man kan anvende den over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
