Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Firmaet Philips indført Metalcoolidgerør i
Praksis, men endnu haves næppe videre
Erfaring dermed. I Coolidgerør kommer ingen
Fluorescens af Glasvæggen eller Glasstraaling,
da Væggen lades positivt og derfor frastøder
Elektronerne. Da Røret er lufttomt, tabes
Ladningen paa Glasvæggen ikke. — Den nødvendige
høje Spænding til Drift af R.-rør faas fra en
Induktor ell. Højspændingstransformator.
Induktoren (mest med Gasafbryder) er bedst
egnet til Drift af Ionrør, især
Symmetriinduktoren, der bestaar af to ens Halvdele,
hvorimellem Røret indskydes. Derimod egner den sig
mindre godt til Coolidgerør. Hertil bruges
Højspændingstransformatoren, der leverer
højtspændt Vekselstrøm op til 200000 Volt (200
Kilovolt) ell. mere. Da et Coolidgerør kun tillader
Strøm at passere den rigtige Vej, idet der ellers
ingen Elektroner er til Raadighed, behøves ikke
særlig Ensretter, men den bruges dog hyppigst.
Den er enten en saakaldt mekanisk roterende
Ligeretter, der drives af en Motor, der løber
synkront med Vekselstrømmen (eventuelt selve
Vekselstrømsgeneratoren) og skifter den
højtspændte Strøm paa de rette Tidspunkter, eller
et Elektronrør (Kenotron), der er indrettet
omtr. som et Coolidgerør. Indskydes tillige store
Kondensatorer (Leydnerflasker e. l.), kan der
leveres praktisk talt konstant højtspændt Strøm.
Saadanne Anlæg, der først er indført i større
Stil af Siemens & Halske (»Stabilivolt«, Fig. 5)
for faa Aar siden; leveres nu af mange Firmaer
og vinder mere og mere Udbredelse, da de
frembyder mange Fordele. I Amerika bruges
de dog endnu ikke meget, hvorimod
Transformatorer med roterende Ligeretter der har
naaet en meget høj Udvikling.
R.’s Egenskaber. R.’s Tilstedeværelse
konstateres, ved at de kan paavirke en fot.
Plade og i det hele har kem. Virkninger, ved
at de kan fremkalde Fluorescens, d. v. s. faa
visse Stoffer (Bariumplatincyanur og
Kalciumwolframat) til at udsende Lys, og endelig ved
at de gør Luften, som de passerer igennem,
ledende for Elektricitet, ioniserer den. De to
første Virkninger benytter man sig af ved nogle
af de vigtigste praktiske Anvendelser, men den
tredie egner sig bedst til kvantitative Maalinger.
Princippet i saadanne Maaleanordninger er
omtalt i elektrisk Strøm i Luftarter.
En anden i Medicinen anvendt Metode til
Maaling af R.’s Styrke beror paa, at de har samme
Virkning paa Stoffet Selen som Lys, nemlig at
nedsætte dets elektriske Ledningsmodstand.
Ogsaa andre af deres kem. Virkninger benyttes til
Maalinger, saaledes deres Evne til at afvande
Bariumplatincyanur og derved ændre dets
Farve. Anvendelsen af R.’s Evne til at fremkalde
Fluorescens sker i (Radioskopien) saaledes, at
der foran R.-røret og vinkelret paa Straalerne
holdes en Papskærm belagt paa Forsiden med
Bariumplatincyanur; mellem Røret og Skærmen
og tæt op til denne anbringes det Lem e. l.,
som skal undersøges, og man iagttager
Skyggebilledet paa Skærmen. I Radiografien erstattes
Skærmen af en fot. Plade, der er beskyttet
mod Lysets Paavirkning ved at ligge i en
særlig Kasette ell. være indpakket i sort Papir.
Eksponeringstiden nedsættes meget betydeligt
ved sammen med Pladen at indpakke en
fluorescerende Skærm (Forstærkningsskærm), saa at
Fluorescenslyset tillige virker paa Pladen.
Tillige kan Pladen ell. Filmen have et meget tykt
Lag Emulsion, da R. ikke svækkes meget ved
Passagen, saa at hele Lagtykkelsen udnyttes; af
samme Grund anvendes hyppigt Film med
Emulsion paa begge Sider. R.’s biol. Virkninger
omtales i en særlig Artikel.
R.’s Natur blev endeligt opklaret i 1912 af
v. Laue i Samarbejde med Friedrich og
Knipping. De viste, at R. er elektromagnetiske
Svingninger af samme Art som Lys, men med meget
kortere Bølgebredde. Beviset førtes ved at
bestemme R.’s Bølgebredde med et Krystalgitter.
Under Bøjning er omtalt, hvorledes Lysets
Bølgebredde bestemmes ved Gitre, Glasplader
eller Spejle, hvorpaa der er ridset et meget
stort Antal parallelle Ridser med samme
Mellemrum. Jo kortere Bølgebredde der skal
maales med Gitret, des tættere skal Ridserne være,
og af delvis fejlslagne Forsøg paa at fremkalde
Bøjning af R. vidste man, at deres Bølgebredde
var saa kort, at man ikke kunde gøre sig Haab
om at lave Gitre fine nok dertil. Laue’s Idé var
da at bruge et Stykke af en Krystal som Gitter.
I en Krystal antog man, at Molekylerne var
ordnet regelmæssigt i et saakaldt Rumgitter
med samme Symmetri som Krystallen og netop
med passende Afstand, til at man kunde vente
en iagttagelig R.-Bøjning. Resultatet svarede til
Forventningen og har givet Anledning til
Udvikling af et nyt, allerede meget omfattende og
 |
| Fig. 5. »Stabilivolt«-Anlæg til Drift af Røntgenrør med konstant Spænding. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
