Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigt Afsnit af fysikken,
Røntgenspektroskopien, med en Række praktiske Anvendelser,
foruden at det har givet Mineralogien Midler til
at udforske Krystallernes Bygning. — Forsøgene
viste, at det er Atomerne, der er ordnede i
Rumgitter, og at Molekylebegrebet ingen Bet.
har for de alm. Krystaller. En regulær Krystal,
f. Eks. Kogsalt (NaCl) har efter disse
Undersøgelser den i Fig. 6 viste Bygning, hvor
Cirklerne f. Eks. er Klor-
og Prikkerne
Natriumatomer. Ethvert
Na-atom er knyttet
lige nøje til 8 forsk.
Cl-atomer og
omvendt, og man kan
følgelig for en saadan
Krystal ikke tale om
NaCl-molekyler.
Kantlængden i de smaa
Tærninger er for
NaCl c. 0,28
Milliontedel mm (μμ); den
kan beregnes nøjagtigt, da man kender
Antallet af Molekyler i et Grammolekyle med
stor Nøjagtighed. En saadan Krystal kan
opfattes som et saakaldt tredimensionalt Gitter,
en Stabel af Gitre, hvert med Ridser i to paa
hinanden vinkelrette Retninger. Beregningen af
Bøjningen fra et saadant Gitter gøres lettest
ved med W. H. og W. L. Bragg at opfatte det,
der sker, som en Reflektion af R. Fig. 7
forestiller lidt af en saadan regulær Krystal, idet
Prikkerne betyder de regelmæssigt ordnede
Atomer. Den øverste Atomplan MN er ikke
selve Krystallens Overflade, der, selv om det er
en naturlig Spalteflade ell. en fint poleret
Overflade, vil vise Ujævnheder mange Gange større
end Afstanden mellem to Naboatomer. Hver
Atomplan vil virke som Spejl for R., idet hvert
Atom, der rammes af R., vil udsende dem igen
til alle Sider; men kun i en Retning, der
danner samme Vinkel med Planen som den
indfaldende Straaleretning, vil alle de spredte
Straaler kunne forstærke hinanden, da
Afstanden fra R.-rør til Samlingspunkt langs f. Eks.
Straale 11 og Straale 22 da er lige store, saa
at alle Straaler fra de forsk. Atomer i Planen
træffer hinanden i samme Fase. I alle andre
Retninger tilintetgør de spredte Straaler
hinanden, saa at der ingen resulterende
Tilbagekastning kommer. Afstanden mellem to
Naboatomer er saa kort, at Straaler, der kommer
fra et blot nogle faa cm fjernet R.-rør og
samles igen nogle cm borte fra Krystallen, i
Figurens Maalestok vil være parallelle.
Tilbagekastningen er imidlertid meget svag fra en enkelt
Atomplan, men da R. let trænger langt ned i
Krystallen, kan ogsaa en Mængde af de flg.
Planer reflektere. Man faar da kun en virkelig
Spejling af R., naar alle Straaler fra alle de
Planer, der kommer i Betragtning, træffer
hinanden med samme Fase, saa at de ogsaa
forstærker hinanden. Betingelsen derfor er, at det
Stykke DCD1, som Straale 33 er længere end
11, netop er et helt Antal Bølgebredder λ.
Kaldes Planafstanden, den omtalte Tærningkant
(Gitterkonstanten) d, haves, at DCD1 = 2d · sin φ
skal være lig m λ, hvor m er et helt Tal.
R. af en bestemt Bølgebredde kan altsaa kun
reflekteres, naar de falder ind under en saadan
Vinkel φ, at denne Betingelse er tilfredsstillet,
og indeholder de indfaldende R. alle
Bølgebredder inden for et vist
Omraade, reflekteres for hvor
Indfaldsvinkel kun en bestemt
af de indeholdte
Bølgebredder. Her er dog kun regnet
med Reflektionen svarende til
m = 1 (1. Orden), der i Alm.
er langt den stærkeste, saa
at de flg. Ordner spiller
mindre Rolle. Herved er givet
Mulighed for at
konstruere et
Røntgenspektroskop, hvori R.
gennem en Spalte sendes
hen mod en Krystal og
derfra hen til
en fot. Plade
ell. et
Ioniseringskammer,
hvor Styrken
af de
reflekterede R. kan
maales. Vil
man
efterhaanden undersøge et større Omraade af
Spektret, maa Krystallen drejes og
Ioniseringskammeret flyttes. Fig. 8 viser et
Røntgenspektroskop skematisk; A er Antikatoden i R.-røret, B
Spalten i en tyk Blyplade, K den drejelige
Krystal, J Ioniseringskamret, hvori man maaler,
f. Eks. hvor hurtigt et med den isolerede
Midterstang forbundet Elektroskop taber sin
Ladning til den jordforbundne Kammervæg; vil
man fotografere Spektret, anbringes Pladen paa
Kammerets Plads. Enkelthederne i
Konstruktionen af Spektroskoperne, der for langbølgede
Straaler maa være lufttomme, maa forbigaas her.
Røntgenspektroskopiens
Resultater. R. fra Antikatoden i et R.-rør bestaar
af to Dele, den kontinuerte Straaling ell.
Bremsestraalingen og de for Antikatodens Stof
karakteristiske R. Den kontinuerte Straaling, der
er vigtigst for de praktiske Anvendelser, giver,
som Navnet antyder, et kontinuert Spektrum,
svarer altsaa til »hvidt« Lys, idet den
indeholder alle Bølgebredder inden for visse Grænser.
Den fremkommer, naar Katodestraalerne
bremses i Antikatoden, idet Bremsning ell.
Igangsætning af elektriske Ladninger altid giver
Anledning til Udsendelse af elektromagnetisk
Straaling. Beregnes den udsendte Straaling efter
 |
| Fig. 6. Klornatriums Rumgitter. |
 |
| Fig. 7. Røntgenstraaleinterferens i Krystalgitter. |
 |
| Fig. 8. Røntgenspektroskop, skematisk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
