Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den klassiske Elektricitetsteori, kommer man i
det store og hele til Overensstemmelse med
Erfaringen, om end der ikke kan være Tvivl
om, at Udsendelsen skal behandles efter
Kvanteteorien og ikke efter den klassiske Teori, men
en saadan Behandling kan endnu ikke fuldt
gennemføres. At det er Kvanteteorien, der er
bestemmende, følger allerede af de særlige
Forhold vedrørende Spektrets Grænse mod korte
Bølgebredder. Hvis den kontinuerte Straaling
udsendes i Kvanter, hver med sin bestemte
Bølgebredde, maa Grænsen mod korte
Bølgebredder være bestemt ved, at det største
Kvantum Energi, der kan udsendes ad Gangen, er en
enkelt indfaldende Katodestraaleelektrons
Energi. Størrelsen af et Kvantum Straalingsenergi er
h v, hvor h er Planck’s Konstant (se
Kvanteteori), og v er Straalingens Frekvens, d. v. s.
Antallet af Bølger pr. Sek., v = c/λ. hvor c er
Lysets Hastighed. En indfaldende Elektrons
Energi 1/2 mv2 = eV (m Elektronens Masse, e
dens Ladning, v dens Hastighed, V den
Spændingsforskel, der driver Røret og giver
Elektronerne Energi). Sættes dette lig hv, faas λ =
12300/V, idet λ er maalt i Ångström Enheder =
10-8 cm. Denne Ligning bestemmer altsaa den
korteste Bølgebredde, der efter Kvanteteorien
kan opnaas ved en vis Spænding V Volt paa
Røret, og dens Rigtighed er paa det nøjeste
bekræftet af Erfaringen. De kontinuerte
Røntgenspektres Energifordeling er afbildet i Fig.
9; her er Abscissen Bølgebredden i Ångström,
Ordinaten Maal for den Energimængde, der
udsendes af de forsk. Bølgebredder, alt vist for
3 forsk. Spændinger paa Røret, angivet i
Kilovolt = 1000 Volt. Grænsen mod lange
Bølgebredder er i Praksis væsentlig bestemt af
Absorption i Glasset og er af mindre Interesse.
Fig. viser, hvorledes Grænsen mod korte
Bølgebredder forskydes med Spændingen efter
Ovenstaaende Formel, og tillige, at det samlede
R.-udbytte vokser stærkt med Spændingen (omtr.
proportionalt med V2). En Forøgelse af
Strømstyrken gennem Røret ændrer derimod slet ikke
Straalingens Sammensætning ell. Kvalitet,
forøger blot alle Ordinater i samme Forhold.
Endelig er det samlede Straaleudbytte
proportionalt med Antikatodens Stofs Atomnummer
(se periodiske System). Medicinsk
Interesse har kun Straalingen kortere end c. 1
Ångström; de senere Aars Udvikling af
Dybdeterapien (til Behandling af dybtliggende
Kræftsvulster) har ført til Anvendelse af stadig
højere Spændinger for at opnaa kortere
Bølgebredde og derfor mere gennemtrængende
Straaling. Hertil anvendes hyppigt Spændinger paa
200 Kilovolt ell. mere.
Den anden Del af R. fra et R.-rør,
Antikatodemetallets karakteristiske Straaling, er
et Liniespektrum. Hvert Grundstof har lige
saa vel som sit karakteristiske optiske
Spektrum et karakteristisk Røntgenliniespektrum,
bestaaende af ret faa skarpe Linier med hver
sin bestemte Bølgebredde. Fig. 10. viser
skematisk de stærkeste Linier i Spektrene
for hvert 3. Grundstof i det periodiske System.
Foroven er angivet Bølgebredden i Ångström;
med. Interesse har altsaa væsentlig kun det,
der ligger længst til venstre mellem 0 og 1.
Fig. viser, at Stoffernes Spektre falder i skarpt
adskilte Grupper af Linier, K-, L-, M- og
N-Gruppen; hver af disse Grupper er ikke meget
forsk. bygget fra Stof til Stof, men
Bølgebredden aftager ganske regelmæssigt med voksende
Atomnummer. For de laveste Stoffer er derfor
kun K-Straalingen haard nok til at kendes, og
først for de højeste Stoffer kendes lidt til
N-Gruppen. De enkelte Linier i hver Gruppe
betegnes ved gr. Bogstaver, f. Eks. den stærkeste
K-Linie ved Kα (den er selv dobbelt), derefter
Kβ o. s. v. Alt hvad der har længere
Bølgebredde end c. 2 Å, maa undersøges i
Vakuumspektrograf, da Luften ogsaa absorberer
saadanne bløde Straaler. Den længste iagttagne
R.-bølgebredde ligger ved c. 14 Å. — Udsendelsen
af det karakteristiske R.-spektrum fra
Antikatodens Atomer foranlediges af de indfaldende
 |
| Fig. 9. Energifordeling i det kontinuerte Røntgenspektrum. |
 |
| Fig. 10. De stærkeste Linier i hvert 3. Grundstofs karakteristiske Røntgenspektrum. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
