Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler - Rønvik - Rør (bot.) - Rør (for Vædsker og Luftarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Dosisangivelse har efter det her
udviklede imidlertid ikke megen Værdi uden
samtidig Kvalitetsangivelse, og herfor ligger
Forholdene næsten endnu vanskeligere. Idealet
vilde være at kende den anvendte Straalings
Energifordeling paa de forsk. Bølgebredder
(Fig. 9), men i Praksis maa man nøjes med
meget mindre. Bedst er det at opgive
Grænsebølgebredden (bestemt spektroskopisk eller af
Spændingen) samt Absorptionskoefficienten ell.
Halveringstykkelsen i et bestemt Stof, Al eller
Cu. Lettere Stoffer kan ikke bruges for haard
Straaling, da Svækkelsen saa bliver ret
uafhængig af λ. Om Straalingen er praktisk talt
homogen, undersøges ved at bestemme
Absorptionen i et tykkere Lag af det samme Stof;
faar man samme Absorptionskoefficient i den
sidst passerede Del af Stoffet som i den første,
er Straalingen tilstrækkelig homogen. For de
bløde Straaler, der anvendes ved
Hudbehandling o. l., er en saadan Angivelse næppe nok,
men man har endnu ikke noget bedre. I al
anden Terapi bruges stærkt filtreret Straaling, d.
v. s., den passerer først en fl. mm tyk Al-Plade
ell. en 1/2 ell. 1 mm tyk Cu- ell. Zn-Plade.
Derved afskæres hovedsagelig den blødeste Del af
Spektret, som vilde paavirke de yderste Lag af
Organismen skadeligt, men ikke kunde trænge
i Dybden. En nogenlunde kvalitativ Angivelse af
Straalingen har man da allerede ved at angive
Spændingen og det benyttede Filter.
I den daglige Praksis er den foran omtalte
Sabouraud-Tablet et meget anvendt bekvemt
Maaleapparat. Men den maa bruges med
Forsigtighed; kun naar R. altid har samme
Sammensætning, kan man stole paa dens Angivelser.
Et andet bekvemt Maaleapparat er
Fürstenau-Intensimetret, der benytter R.’s Virkning paa
Selen; det kan faas justeret i R-Enheder.
Imidlertid er der nu konstrueret meget bekvemme
Ioniseringsmaaleapparater, dels en Række, hvor
det lille Ioniseringskammer er forbundet med
et Elektroskop, og hvor man maaler Tiden for
et vist Fald af Elektroskopets Blad e. l., dels i
nyeste Tid Apparater, hvor den yderst lille
Ioniseringsstrøm ved Elektronrør forstærkes op
til at kunne maales paa et Visergalvanometer,
saa at disse Apparater bliver direkte visende.
Det første er indført af Siemens; justeret giver
det direkte Antal R-Enheder pr Sek. Ing. A.
Johnsen har i Samarbejde med Dr. C.
Baastrup (1925) konstrueret et lgn. Apparat, der
frembyder forsk. Fordele, saaledes især, at det
kan kombineres med en Afbryder og indstilles
til at afbryde Bestraalingen, naar en vis Dosis
er naaet.
Praktiske Anvendelser af R.
Langt de vigtigste Anvendelser er de
medicinske, der omtales særskilt. I Skotøjsforretninger
optages R.-Billeder af Foden i Skoen for at
undersøge, om Skoen passer. At
R.-Spektroskopien har givet Mineralogien Middel til at
undersøge Krystallernes Bygning, er omtalt ovf.
R.-Spektrenes Simpelhed gør
R.-Spektralanalysen lettere anvendelig end den alm. optiske
Spektralanalyse ved kvalitative kem. Analyser.
Tillige giver den Mulighed for kvantitative
Analyser ved Maaling enten af Liniernes ell.
Absorptionens Styrke, Anvendelser, der tegner til
at faa stor Bet., da de f. Eks. tillader
kvantitative Mineralanalyser, uden at de forsk.
Bestanddele først er adskilte. Den
røntgen-spektroskopiske Udforskning af Krystaller har
ogsaa faaet stor Bet. for Metallografien, saaledes
til at forfølge de indre Omdannelser i Jern ved
Opvarmning o. s. v., og for Studiet af en
Mængde organiske Stoffers Strukturændring
under forsk. Forhold; heraf gøres der f. Eks.
Brug i Kautsjuk- og Kunstsilkefabrikationen.
Ved Siden heraf har der udviklet sig en vigtig
Gren af Materialundersøgelser, der blot
benytter sig af at optage sædvanlige
R.-Absorptionsbilleder. Man kan saaledes undersøge en
Sammensvejsnings Godhed, idet Revner i det indre
af Metallet straks ses paa Billedet. Paa lgn.
Maade undersøges de enkelte Dele af
Aeroplaner efter deres Samling, endvidere elektriske
Kabler, elektriske Isolermaterialer for Indhold
af ledende Stoffer, endogsaa Golfbolde o. m. a.
Ved alle saadanne Undersøgelser er Fordelen
den, at Fejl i det færdige Arbejdes Indre kan
opdages, selv om Arbejderen har dækket
derover ved Maling ell. paa anden Maade, hvad
der naturligvis ogsaa er af betydelig moralsk
Værdi. Endelig kan man opdage Forfalskninger
af Perler og Ædelstene ved Sammenligning med
ægte, og af Malerier. Da de ældre Malerfarver
gerne indeholder stærkt absorberende Stoffer i
Modsætning til de nu anvendte, kan ny
Overmalinger afsløres paa denne Maade, idet et
overmalet Maleris Røntgenbillede vil vise det
underliggende Billede uden Spor af de senere
Overmalinger. Af Anvendelserne til
Materialundersøgelser kan der ventes en yderligere rig
Udvikling. (Litt.: E. Marx, »Handbuch der
Radiologie«, Bd V [Leipzig 1919], meget
udførlig, men noget forældet. En Række moderne,
mere kortfattede, Monografier er G. W. C.
Kaye, X-Rays, 4. Udg. [London 1924]; P.
Cermak, »Die Röntgenstrahlen« [Leipzig 1923]; M.
de Broglie, Les Rayons X [Paris 1922]; A.
Dauvillier, La Technique des Rayons X
[Paris 1924]. En kortfattet populær
Fremstilling er Hj. Taliqvist, »Röntgenstrålarna«
[Helsingfors 1923]. Specialværk om
Spektroskopien: M. Siegbahn, »Spektroskopie der
Röntgenstrahlen« [Berlin 1924]. Af de talrige
Værker, der behandler R.’s Fysik med særligt
Henblik paa de med. Anvendelser, kan nævnes
J. Rosenthal, »Praktische Röntgenphysik
und Röntgentechnik« [Leipzig 1925]; H.
Meyer, »Lehrbuch der Strahlentherapie«, Bd I
[Berlin 1925]; »Ergebnisse der medizinischen
Strahlenforschung«, Bd I [Leipzig 1925]).
H. M. H.
Rønvik, Sindssygeanstalt i Bodin Herred, 3
km Ø. f. Bodø, bygget 1895—1902 efter Plan af
Medicinaldirektør Holmboe og Arkitekt L.
Solberg, bestemt for 230 Syge, Halvparten af hvert
Køn, fortrinsvis fra Tromsø Stift, aabnet 22.
Septbr 1902.
(J. Scharffenberg.). Wt. K.
Rør (hot.) betegner gerne den nedre,
rørformede Del af et sambladet Bloster (se Blomst,
S. 462).
A. M.
Rør bruges til Ledninger for Vædsker og
Luftarter, og Metalrør desuden til Fremstilling
af lette og dog stærke Konstruktioner
(Automobiler, Cykler, Luftfartøjer). Materialet kan være
Asfalt, Beton, Cement, Glas, Jernbeton (se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
