Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rør (for Vædsker og Luftarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monierrør), Kautsjuk, Ler (se Lerrør),
Metal, Papir, Porcelæn, Træ (se Trærør) m. m.
Se Rørfabrikation, Rørprøvning,
Rør-Formstykker.
a. Betonrør finder en udstrakt Anvendelse
til Spildevandsledninger. Til Rør,
hvis Diameter ligger mellem c. 50 og 70—90 cm,
bruges næsten altid Beton, da Lerrør af denne
Størrelse ikke kan fremstilles stærke nok, og
da det volder Vanskelighed at mure en Kanal
af saa ringe Diameter uden Anvendelse af dyre
Formsten. Men de bruges ogsaa i alle mulige
andre Størrelser og udmærker sig fremfor
Lerrør ved at kunne fremstilles mere nøjagtigt og
med et hvilket som helst Tværsnit. Til Gengæld
er de indtil 50 % tungere, altsaa vanskeligere
at transportere, og de staar sig ikke saa godt
mod Syrer og Slid. Afløbsrør fra kem.
Fabrikker o. l. maa derfor imprægneres med Bitumen
for de smaa Stikledningers Vedkommende, i de
store Samleledninger er Opspædningen som
Regel saa stærk, at der intet Angreb finder Sted.
Betonledninger kan ikke blot bruges til
Spildevand, men ogsaa til Drikkevand, naar blot
Vædsketrykket er ringe. Hvis Vandet er blødt
ell. endog kulsyreholdigt, bør man dog være
varsom med at lede det gennem Betonrør; man
har saaledes Eksempel paa, at Flodvand til
Fødning af en Dampkedel ved at passere en
nybygget Betonledning har optaget saa megen
Kalk, at det har foraarsaget stærk
Kedelstensdannelse. Til Ledninger med større Tryk
bruges Betonrør sjældent, navnlig p. Gr. a.
Vanskeligheden ved at skaffe tætte Samlinger.
Drænrør af Beton har spillet en meget
underordnet Rolle i Danmark, men Brugen vil
formentlig stige, thi der eksisterer nu praktiske
Maskiner, paa hvilke de kan fremstilles
billigere end Lerrør. En Vandgennemsivning
gennem Rørvæggen, som den eventuelt finder Sted
ved Lerrør, maa selvfølgelig undgaas ved
Betonrør; det bliver Fabrikanternes Opgave at
gøre Rørene saa tætte som muligt. Betonrør bør
være 1 1/2 à 2 Maaneder gl, inden de bruges.
Spildevandsrør kan efter Samlingsmaaden
inddeles i (1) og (2).
(1) Mufferør (Fig. 1), der gerne kaldes
Cementrør, fremstilles kun i smaa
Dimensioner (10—60 cm Lysning) svarende til de
saltglasserede Lerrørs, og de bruges paa
samme Maade som disse og samles med Ler-,
Cement- ell. Asfaltmørtel. Rørene støbes i
Jernforme af en Mørtel af 1 Maal Cement til 2 à 3
Maal Sand, der enten haand- eller
maskinstampes. For at kunne nøjes med faa Forme bruger
man en saa tør Mørtel, at Rørene kan afformes
straks efter Fremstillingen, og en saa tør
Mørtel er det vanskeligt at faa tæt; er Utætheden
stor, og det gennemsivende Vand blødt ell.
syrligt, vil det efterhaanden opløse Cementen. Der
forefindes to danske Maskiner til
Rørfabrikation, Kielberg’s og A. Thomsen’s.
I Kielberg’s Maskine staar Formen
lodret med nedadvendt Muffe, og den
indvendige Begrænsning dannes af en Skruespindel,
der sidder løst paa en lodret Aksel, saaledes at
den drejes rundt med denne, men er frit
bevægelig i lodret Retning og ved sin Vægt
komprimerer Mørtelen. Fra Beg. sidder den nederst
i Formen, og denne fyldes fra oven med
jordfugtig Mørtel (Blandingsforhold: 1:2 3/4). Ved
Rotationen vil Spindelen søge at skrue sig op
gennem Mørtelen, men p. Gr. a. dens Tyngde
bliver Resultatet, at Mørtelen presses ned, og
først naar den er blevet saa stærkt
komprimeret, at den kan bære Spindelens Vægt, skruer
denne sig op. Røret bliver altsaa paa en Maade
cpbygget af et skruevundet Mørtelbaand, og da
hver Vinding lægger sig oven paa den af Skruen
afglattede foregaaende, bliver Sammenhænget
her daarligt, saa at Røret kan knække efter en
Skruelinie. Man lader derfor Skruegangen ende
med en lille lodret Stift, der kradser den
afglattede Flade op.
I Thomsen’s Maskine stampes Røret op
paa samme Maade som ved Haandarbejde, men
Støderne, af hvilke der findes to ved Siden af
hinanden, drives fra en Krumtapaksel lejret i
et Stel, den saakaldte Stelstol, der er anbragt
over Formen og kan hæves og sænkes, uden at
Akslens Rotation afbrydes. Formen staar med
op advendende Muffe paa en vandret roterende
Jernplade, og ved Arbejdets Begyndelse sænkes
Stolen saa meget, at Støderne naar helt ned til
Bunden af det ringformede Rum mellem den
indre og ydre Form. Mørtelen tilføres
kontinuerligt, og efterhaanden som Formen fyldes,
hæves Stolen med Støderne. Naar Røret er
stampet op indtil det Sted, hvor Muffen
begynder, forskydes den roterende Jernplade saa
meget, at Støderne kommer ud i Muffen, og paa
Formkernen fastgøres en Ring, der danner den
indre Begrænsning for Muffen, hvorefter denne
stampes op paa samme Maade som det egl. R.
Det er en Fordel ved denne Maskine, at den
muliggør en omhyggelig Stampning af Muffen,
der er mest udsat for at gaa i Stykker.
(2) Falsrør (Fig. 2) fremstilles kun i store
Dimensioner (35—100 cm Lysning), og af
Hensyn til Tætheden og Styrken bruger man en
vaadere Masse end til (1). Blandingsforholdet
mellem Cement, Sand og Sten kan f. Eks. være
1 : 2 1/2 : 4. Rørene er forsynede med False, der
bestryges med Cementmørtel 1 : 2 og føres saa
tæt sammen som muligt. Fugen inde i Røret
eftergaas med Mørtel, og udvendig forsynes
Stødet med en 5 cm tyk Mørtelbandage, der paa
Siderne støbes i Form. Tværsnittets indre
Begrænsning kan være cirkulær, men mere brugt
er Rør med »Spidsbund« (Fig. 2), fordi de i
højere Grad samler Spildevandsstrømmen, naar
denne er svag. Da Vægten af den overliggende
Jord fordeler sig over hele Rørets Bredde,
medens Modtrykket er koncentreret paa den
plane Liggeflade B (Fig. 2), maa Bunden gøres
væsentligt tykkere end Toppen for ikke at
revne tidligere. Hvis man udelukker Modtryk fra
Undersidens midterste Del (Fig. 3), faas med
samme Materialmængde et stærkere R.
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
