- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røros - Røros Kobberværk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlig i Glommens Dalføre og Sidedale;
Sætrene er spredte over det hele Herred. Desuden
findes en Del Lappefamilier i Fjeldtrakterne.

R. Bjergstad havde (1921) 2415 Indb. R.
anlagdes 1646, da Værket begyndte. Omegnen er
skovbar. R. har flere Gange været erobret og
afbrændt af Svenskerne, saaledes 1678 og 1679.
1718 bortførtes Beholdningerne af Kobber og
Proviant. Til Stadens Forsvar var 1716 oprettet
et eget Bjergkorps, som blev endelig nedlagt
1818. Straks uden for Staden ligger
Jernbanestationen (628 m o. H.), og i Staden selv findes
Kirke, flere Skoler, Værkets Kontorer,
Direktørbolig, flere Banker, Elektricitetsværk.

R. gennemskæres af den smalsporede
Elverum—Trondhjemsbane med Stationerne R.,
Nypladssen, Jensvold og Tyvoll. Fra sidstnævnte
Station gaar derhos en privat Jernbanelinie op
til Kongens Grube (856 m o. H.). Desuden
gennemskæres Herredet af den gl Hovedvej, der
fra Østerdalen fører over til Guldalen og videre
til Trondhjem. Endvidere gaar en Hovedvej fra
Bjergstaden Ø. over forbi Brekken Kapel til
Herjedalen i Sverige, hvorhos Herredet har fl.
Bygdeveje, hvoriblandt en fra Fæmundens
Nordende langs Haaelven til Bjergstaden. Ved
Automobilruter staar R. i Forbindelse med Fæmund,
36 km, og Fjälnäs i Sverige, 56 km.
Toldindtraderne udgjorde 1921 21500 Kr. Bygningernes
Antal i Byen var pr. 1. Jan. 1921 275 med en
samlet Assurancesum af 2,2 Mill. Kr. Antagen
Formue 1921 var 8,8 Mill. Kr. og Indtægt 3492095
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland
, »Søndre Trondhjems Amt« [Oslo
1898]; E. Sundt, »Om R. og Omegn« [Trondhjem
1858]; H. Dahle, »R. Kobberverk 1664—1894«
[Trondhjem 1874]. Se for øvrigt under Røros
Kobberværk
).

Situationsplan over Røros.
Situationsplan over Røros.

(P. N.). M. H.

Røros Kobberværk
er et af de ældste
Bjergværker i Norge
og har været i
uafbrudt Drift lige siden
1644. Det er anlagt
paa Drift af Kobber-
og Svovlkisgruber samt
Fabrikation af
raffineret Kobber. R. K.’s
Gruber er drevne paa
alm. fladt liggende,
linealformede Gange; i
disses Hængende
forekommer
Gabbrobjergarter (Haardart) enten
lige paa Gangen eller
ogsaa skilt fra denne
ved et lidet mægtigt
Skiferlag af de i
Distriktet optrædende
grønlige (Kjerulf’s
Rørosskifer), som ogsaa
danner Gangenes
Liggende. Det maa
antages, at Gangene er
dannede ved Injektion
af Sulfidmasser,
udskilte af den oppressede
Gabbro. Malmen er
væsentligst Kobberkis,
Svovlkis og Magnetkis;
underordnet
forekommer Zinkblende og
Blyglans. De vigtigste
Gruber er:
Storvarts, som, siden
den blev opdaget 1708,
har været Værkets rigeste
Kobbermalmgrube og leveret vel 1/2 Million t Kobbermalm,
hvoraf der er vundet 35000 t Kobber. Den
ligger c. 9 km NØ. f. Røros i en Højde over
Havet af 885 m. Med et svagt Fald af c. 10° er
den opfaret efter dette i en Længde af 1400 m
og i en Bredde af 180—300 m; Mægtigheden er
meget vekslende, den største maalte har været
4 m. Den aarlige Produktion er c. 5000 t Malm.
En anden Kobbermalmgrijbe er Muggruben,
2 km V. f. Tyvoll Jernbanestation, 889 m o. H.
Denne Grube, der blev tagen i Drift 1770, er
fulgt efter Faldet i en Længde af 1400 m. Den
opfarede Bredde er indtil 160 m; Mægtigheden,
der sædvanlig kun er 30—40 cm, kan naa op til
2,50 m. Gruben har leveret c. 375000 t
Smeltemalm, hvoraf antagelig er udbragt c. 16000 t
Kobber. Aarlig Produktion 1500 t Malm.
Kongens Grube, som ligger 15 km VNV. f. Røros,
825 m o. H., er nu Fællesnavnet for den 1734
optagne Kongens Grube og Arvedals Grube, der
blev funden allerede 1657. Gruben er mere
Kisend Kobbermalmgrube. Den er opfaret efter
Gangens Dragning i Feltet i en Længde af c.
2 1/2 km. Gangens Fald er meget uregelmæssigt
ligesom dens Tværprofil, der er betinget af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free