Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 723 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørprøvning - Rørpuds - Rørsangere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne. 14) Lerrørs Styrke over for
indre Tryk prøves ved at tætte Rørets
Ender med Lædermanchetter (Fig. 9 L), siddende
paa Træklodser, C, der er indbyrdes forbundne
ved Tværstykkerne g og Trækstængerne b, saa
at Røret ingen taksial Paavirkning faar, naar
der presses Vand ind i det. Vandtrykket, p atm,
der fremkalder Bruddet, aflæses paa et
Manometer, og Brudspændingen beregnes af S =
p D : 2 t, hvor D er den indre Diameter og t
Vægtykkelsen. 15) Betonrørs Tæthed
prøves ved at stille Røret lodret, fylde det med
Vand og se, om YderfLaden faar fugtige Pletter,
samt eventuelt maale Vandspejlets Synkning i
Løbet af 14 Døgn.
E. Su.

Rørpuds er Kalk- ell. Gibsmørtel, paapudset
en med Tagrør beklædt Flade. Træflader maa
pudses paa denne Maade, da Mørtelen ellers
falder af. Er Fladen samlet af Brædder
(Bræddevægge, Loftsforskalling), lægges Rørene
paa tværs af Fugerne for at hæmme
Revnedannelse i Pudsen, naar Brædderne svinder.
Rørene fæstnes med forzinket Jerntraad, der
fastsømmes. Hyppigst er Rør og Traad forud
sammenvævede paa Rørvævsfabrikker ved Hjælp
af enkle Maskiner; saadant Rørvæv sælges i
Ruller; Rørene bør være fri for løse Skaller.
E. Su.

Rørsangere (Acrocephalus, Calamohérpe)
kaldes en Slægt af Sangere (Sylviidæ), i Ydre
uanselige med graalige ell. brunlige Farver,
mørkest paa Ryggen, der er ensfarvet ell.
plettet. Foruden ved Farven, ens for begge Køn,
og ved at Halen er afrundet, skiller de sig kun
ubetydelig i Ydre fra en Del nærstaaende
Slægter, mere ved deres Levevis, idet de væsentlig
holder til paa fugtige Steder mellem Rør og
Buske, hvor de anbringer deres Rede og søger
Føden, ofte holdende sig ret skjult, men i
Yngletiden røbende sig ved Sangen, der er
meget forsk., men hos dem alle indeholder
ejendommelige, snærrende Toner. De henved 30
Arter findes mest i den gl. Verdens tempererede
Egne, hvorfra de i den kolde Tid drager S. paa.
I Danmark findes:

Rørsanger (Rørspurv, Graa Rørsmutte)
(A. streperus Vieill. [arundinaceus Lath.]), en
uanselig Fugl, rustbrun paa Oversiden med en
lysere Streg over Øjet, hvidlig paa Undersiden,
med mørkere Farve paa Kroen. Den er
udbredt over en stor Del af Europa og Asien, er
ikke truffen i Norge. I Danmark yngler R.
overalt ved Søer, Moser og Aabredder, hvor der
vokser Rør (Phragmitis communis); den
kommer i første Halvdel af Maj, findes i Træktiden
ofte langt fra Vandet, i Yngletiden kun ved
dette; det er en yderst urolig lille Fugl, der
stadig er i Bevægelse mellem Rørene, kun
sjældent viser sig over dem; Føden bestaar i alle
Slags smaa Insekter og deres Larver. I
Yngletiden synger Hannen ivrigt, ofte ogsaa om
Natten; som fl. af dens Slægtninge begynder den
ofte at synge, naar den opskræmmes. Sangen
er stærkt snærrende, lidet afvekslende, med de
enkelte Toner i meget hurtigt Følge. Reden
bestaar af en dyb Kurv, der kunstfærdig flettes
af Græsstraa mellem nogle Rørstængler, der
bærer den, saa at den hænger over selve
Vandfladen. Æggene, 5—6 i Tal, er snart mere
langstrakte, snart mere runde, har grønlighvid
Farve med talrige brunlige Pletter, der ofte
staar i Krans om den butte Ende.

Rørsanger (Acrocephalus streperus Vieill.).

Drosselrørsanger (Rørdrossel) (A.
turdoides Meyer), den største af Slægten, saa
stor som en Nattergal, i øvrigt i Ydre og
Levevis lignende Rørsangeren. Den er en sydligere
Art, udbredt i en Del af Europa, Asien og
Nordafrika. I Danmark, der er dens
Nordgrænse, yngler den enkelte Steder. Den er
mere rolig end Rørsangeren og sætter sig ofte i
Toppen af Rørene ell. i en Busk. Sangen er
overordentlig kraftig, ret yellydende. Reden
flettes af Straa og ophænges mellem Rør, har
en meget langagtig Form med dyb Redeskaal.
De ret store Æg er 4—5 i Tal, af Farve grønne
med talrige sartebrune Pletter.

Kærsanger (A. palustris Bechst.) ligner i
Udseende og Størrelse ganske Rørsangeren. Den
findes i Mellem- og Sydeuropa samt en Del af
Asien, har som foregaaende Art sin Nordgrænse
i Danmark, hvor den ikke er synderlig sjælden
i mange Egne af Landet. Den opholder sig
mest i Buske, Krat og Hække, ofte vel paa
fugtige Steder, men ogsaa ofte fjernt fra Vandet.
Reden bygges ophængt som R.’s for det meste
mellem Nælder, aldrig over Vandet. Æggene
har grønlighvid Farve med forholdsvis faa
brunlige Pletter. Fuglen holder sig altid meget
skjult, hoppende inde i Buskene, men røber sig
i Parringstiden ved Sangen, der vel indeholder
nogle snærrende Toner, men ellers bestaar af
en saa fortrinlig Gengivelse af andre Smaafugles
Lyd og Sang, at Fuglen maa regnes bl. de
ypperste Sangere i Danmark, og som »Spottefugl«
næppe overgaas af nogen europæisk Art.

Sivsanger (Gul Rørsmutte) (A.
phragmitis Bechst.), af Størrelse som R., fra hvilken
den let kendes ved den mørkere, plettede
Overside, hvis Farve er graabrun med et
mørkere Parti midt i hver Fjer. Bagryggen og
Overhaledækfjer er ensfarvet rødbrune.
Undersiden er hvidlig med rustfarvet Tone paa
Siderne. Panden og Partiet om Øjet er mørke,
saa at en lys Stribe over Øjet bliver meget
fremtrædende. Sivsangeren lever i en Del af
Europa og Asien, er en nordligere Form end
dens Slægtninge; i Norge findes kun faa i
Landets sydlige Egne, medens den yngler alm. i
de nordligste Dele af Landet. I Danmark er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>