Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 724 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørsangere - Rørskærer - Rør-Spidskobling - Rørspindere - Rørspurv - Rörstrand - Rørstøbning - Rørsukker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den almindelig i de fleste Egne, holder til paa
lignende Steder som R., men yngler
undertiden langt borte fra Vandet f. Eks. ret hyppig
i Kornmarker. Den kommer først i Maj og
lader snart ved Dag og Nat sin Sang høre, ofte
flyvende op i Luften under Sangen, der bestaar
dels af de for R. ejendommelige., snærrende
Toner, dels af en smuk Trille og dels af
Efterligning af andre Fugles Stemme. Sivsangeren
er mindre urolig end R. og lader sig
oftere se, siddende i Toppen af Rørene eller i en
Busk. Reden bygges ganske lavt i Buske ell.
mellem Planter, aldrig over Vandet; Æggenes
Tal er 4—5, de har hvidlig Farve med talrige
graabrune Pletter og enkelte fine sorte Striber
ved den butte Ende.

Vandsangeren (A. aquaticus Gm.), en
i Sydeuropa og de sydlige Dele af Mellemeuropa
levende Art, i Udseende lignende Sivsangeren
ved den plettede Overside og lyse Øjenstribe, er
et Par Gange faldet ved Fyrene i Danmark.

Nærbeslægtede med R. er Busksangerne
(Locustella), kendelige paa, at Løb og Tæer er
ret lange, og at Halefjerene aftager stærkt i
Længde udefter, saa at Halen bliver meget
afrundet. To Arter er faldne ved Fyrene i
Danmark, nemlig den i det sydøstlige Europa
levende Flodsanger (L. fluviatilis Wolff), i
Størrelse og Farve lignende R., og den betydelig
mindre Græshoppesanger (L. nævia
Bodd.), der paa Ryggen er brunlig, paa
Undersiden hvidgul, begge Steder med mørke Pletter;
den er ret alm. i England og Mellemeuropa, er
nogle Gange truffet i det sydlige Norge, jævnlig
faldet ved Fyrene i Danmark og enkelte Steder
truffet under Forhold, som viste, at den
ynglede. Dens Sang, der er overordentlig kraftig,
ligner paa Afstand Græshoppernes Svirren.
O. H.

Rørskærer, Værktøj til Afskæring af Rør
med een ell. fl. skarpe Skæreskiver af Staal (s
paa Fig.), som drejes om Røret (r) under
passende Tryk, frembragt ved Tilspænding af en
Skrue (a). R. bruges meget ved Indlægning af
Vand- og Gasrør.
(F. W.). D. H. B.



Rør-Spidskobling (Metalforskruning,
Caplining) adskiller sig kun fra Rør-Muffekoblingen
(s. d.) ved at ligge inden i de Rør, der skal
samles, medens Muffekoblingen ligger udenpaa.
R. er oftest af Messing og loddes fast til
Rørenderne. Den bruges ved Blyrørs Tilslutning
til en Gasmaaler ell. en Vadskekumme og
sælges gerne uden den øvre Rørstump, idet denne
udgør en Del af den paagældende Genstand.
E. Su.

Rørspindere (Tubitelariæ), Afdeling af
Edderkopper, karakteriserede ved at have 8—6
Øjne, ved ofte at have Heftehaar paa
Fodspidserne ell. ved at have det saakaldte
Tillægsspinde- og Karteredskab vel udviklet;
Bagkroppen er tæt beklædt med Haar. Benene er
hyppig indrettede til hurtigt Løb. R. danner
sig som oftest en rørformet Bolig, der i den ene
Ende er tragtformet og saa meget udvidet, at
Nettet her kan anvendes som Fangnet;
sjældnere er Boligen klbkkeformet. Kønsforskellen
er ringe. Til denne meget store Familie hører
Husedderkoppen Tegenaria domestica og
Vandedderkoppen Argyroneta aquatica.
C. W.-L.

Rørspurv (Emberiza schoeniclus), se
Værlinger.

Rörstrand, sv. Fajance- og Porcelænsfabrik.
Anlagdes 1726 paa samme Plads, hvor den
endnu findes. Indtil Slutn. af 18. Aarh. tilvirkedes
den saakaldte »Delftisk Porcelæn«, ɔ: en
Fajance med uigennemsigtig Glasur, hvoraf forsk.
Stykker findes i R.’s fortrinlige Samling. 1782
købte den daværende Ejer Major E. M.
Nordenstolpe Marieberg Fajancefabrik — anlagt
1758, som han dog igen nedlagde 1788. Fra
Slutn. af 18. Aarh. udførtes en Del
»Flintporcelæn« i Lighed med Wedgewood’s »Queen’s
Ware«. 1868 overgik Fabrikken til dens nuv.
Ejer: »Rörstrand’s Aktiebelog« med G. Stråle og
Rob. Almström som Disponenter. Siden 1892, da
Almström blev Enedirektør, er Fabrikken
vokset til at beskæftige 930 Arbejdere, og der
udføres nu foruden Fajance og blødt Porcelæn
ogsaa Majolika, Bisquit, Parian-, Ben- og
Feltspatporcelæn. Kakkelovnsfabrikationen har
spillet en betydelig Rolle i den alm. Produktion
ligesom noget senere Tilvirkningen af teknisk
Porcelæn særlig i Elektricitetens Tjeneste. Fra
Beg. af 20. Aarh. udføres adskillige
Kunstsager, i Lighed med de danske Fabrikker,
under Ledelse af Maleren Alf. Wallander. 1914
indkøbtes Porcelænsfabrikken i Göteborg, der
nu beskæftiger c. 350 Arbejdere. Knut
Almström og Tore Grönwall er f. T. de ledende
Direktører. (Litt.: E. Hannover,
»Keramisk Haandbog«).
Arn. K.

Rørstøbning. 1) Ved Udstøbning af
Materialet mellem en indre og en ydre Form
fremstilles Betonrør (se under Rør) og
Støbejernsrør (s. d.). 2) Ved Udstøbning under
Anvendelse af Centrifugalkraft uden indre Form
fremstilles undertiden visse Cementvarer som
Lygtepæle og Ledningsmaster samt hule
Staalcylindere, der behandles videre ved
Rørvalsning (s. d.). Saadanne Staalcylindere vil
nemlig p. Gr. a. den høje Støbetemperatur og det
deraf flg. store Afkølingssvind let revne,
saafremt Svindet hindres af en indre Form; denne
maa i alt Fald være eftergivende. I Frankrig
centrifugestøbes Staalcylindrene liggende, 2 m
lange og 20 cm i ydre Diameter; deres endelige
Dimensioner faar de ved Valsning. Materialet
er blødt Martinstaal med Trækstyrke =
38—4000 atm. og Brudforlængelse = 30 %; blødere
Materiale gør Rørene porøse. Disse sømløse
Rør bruges af alle Frankrigs store
Jernbaneselskaber til Lokomotivrør og finder desuden
Anvendelse til andre Dampkedler, Jagtgeværer,
Cykel- og Automobilstel. 3) I Sverige har man
brugt at støbe alm. Blokke, hvis flydende Indre
udhældtes, naar der var størknet en
tilstrækkelig tyk Skal langs Formens Vægge. Materialet
var Martinstaal. Efter Opvarmning afsavedes
Blokkens Bund, og Røret fuldendtes ved
Valsning og Trækning. Metoden (Styrtning)
brugtes til Cykelrør og Geværløb, men var for
dyr, da Halvdelen af det flydende Staal
hældtes ud, og er nu opgivet.
E. Su.

Rørsukker, se Sukker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>