Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 725 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørtang - Rørtrækning - Rørvagtel - Rørvalsning - Rørvig - Rørværk - Rørværling - Rørvæv - Røsaaen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rørtang, Tang med uensdannede Kæber af
savtakket Profil, med hvilken mindre Rør,
navnlig »Gas- og Vandrør, omfattes for at skrues
ud ell. ind.
(F. W.). D. H. B.

Rørtrækning finder under forsk. Former
Anvendelse ved Fremstilling af Metalrør. 1)
Varmtrækning bruges ved Fremstilling af
svejste Jernrør; skal disse lapsvejses, er det
kun Sammenbøjningen af den glødende
Jernstrimmel, der sker paa denne Maade, medens
stuksvejste Rør underkastes en ny Trækning
gennem et snævrere Hul, hvorved Kanterne
sammensvejses. 2) Koldtrækning bruges
dels til Formindskelse øf et kort, tykvægget
Rørs Tværmaal under samtidig Forøgelse
af Længden, dels til at give et i øvrigt
færdigt Rør nøjagtigt Tværmaal og glatte
Flader; inde i Røret anbringes en Dorn,
der former dets Inderside, og som enten
kan være lige saa lang som det færdigtø Rør og
da følges med dette gennem Trækhullet ell. kan
være kort og da sidder fast midt i Trækhullet,
saa Røret glider mellem dette og Dornen.
E. Su.

Rørvagtel (Porzana) kaldes en Slægt af
Rikser (Rallidæ) med henved 30 Arter,
udbredt i alle Verdensdele. Det er ret smaa Fugle
med kort, fra Side til Side sammentrykt Næb,
ret lange Tæer; Farverne er uanselige graa,
brune og hvide. De lever i Enge og Moser, hvor
de færdes skjult mellem Græs og
Sumpplanter, sjældent viser sig paa aabne Steder og
nødigt griber til Vingerne. De lever af Orme,
Larver og Snegle, trækker oftest Syd paa om
Vinteren. R. (Plettet Rørhøne, Plettet
Sumphøne) (Porzana maruetta Leach.) af
Størrelse som en Stær, er paa Oversiden
gulbrun med mørke Længdepletter og talrige lyse
Smaapletter. (Kroppens Sider er brune med
hvide Tværbaand, Næbbet er gulligt, Fødderne
grønne. R. bebor en stor Del af Europa, yngler
i Norge spredt i Landets sydlige Dele, i
Danmark i sparsomt Tal over det meste af Landet.
Reden bygges i Maj paa Tuer mellem Rør og
tæt Græs, er oftest dækket foroven, med
Indgang fra Siden; de 8—14 Æg er graagule med
fine, mørke Pletter. — To andre Arter
Dværgrørvagtel (P. parva Pall.) og
Lille Rørvagtel (P. pusilla Pall.), begge
sydligere Former, lignende R., men betydelig
mindre, er enkelte Gange trufne i Danmark.
O. H.

Plettet Rørhøne (Porzana maruetta).

Rørvalsning finder under forsk. Former
Anvendelse ved Fremstilling af Metalrør. 1)
Jernrør bliver ofte lapsvejste ved glødende at
føres gennem et Valseværk, idet der inden i
Røret mellem Valserne anbringes en Dorn, der
giver Modtryk. 2) Staal-, Kobber- og
Bronzerør kan udvalses af en massiv glødende Stang
(se Mannesmann’s Valsning). 3) Korte,
tykke Rør fremstillede ved Støbning ell. paa
anden Vis (se Rørfabrikation) forlænges
og indsnævres Ved Valsning i glødende
Tilstand for sluttelig at underkastes en Trækning
i kold Tilstand (se Rørtrækning).
E. Su.

Rørvig, Sogn og Sogneby i det nordvestlige
Sjælland, Ods Herred, Holbæk Amt. Sognet,
der omfatter den østlige Del af Halvøen Ø. f.
Nykøbing, er 2436 ha og havde 1921 203
Gaarde og Huse med 832 Indb. En stor Del af dets
lave Strækninger, der er tidligere Havbund, er
nu lyngbevokset ell. tilplantet Flyvesand,
navnlig langs Kattegat, og c. 1/5 af hele Arealet er
ubenyttet. N. f. Sognebyen strækker sig en
indtil 21 m høj Sandaas, »Højesande«, som
ogsaa er tilplantet og af betydelig landskabelig
Skønhed. Tæt ved Kattegatskysten ligger de to
smaa Søer, »Dybesø« og »Flyndersø« og midt i
Sognet, enligt i øde Omgivelser, Kirken. Paa
de højere Partier (tidligere Øer) er der
derimod god Agerjord. De meget vekslende og
interessante Naturforhold i Forbindelse med
den udmærkede Badestrand ved Kattegat har
gjort R. til et yndet Sommeropholdssted. Ved
Flyndersø er der Badehotel og flere
Steder Villabebyggelse. Til Sognet hører Hesselø
(s. d.). Byen, som ligger ved Isefjord c. 6 km
NØ. f. Nykøbing, havde 1921 99 Gaarde og
Huse med 340 Indb., hvoraf en Del Fiskere og
Sømænd. Den har Anlægsbro og Baadehavn,
og dens hjemmehørende Flaade hestod 1920 af
5 Fartøjer over 4 Reg. T. med tilsammen 88
Reg. T. foruden 30 mindre Fartøjer og Baade;
endvidere er der Lodseri, Toldsted,
Telegrafstation og Postekspedition samt Skole, Mejeri,
Mølle, Kro, Badehoteller m. m. Ved Kirken,
der ligger noget NV. for Byen, skal der have
ligget en By Isby ell. Isseby, og man har
gættet paa, at Isøreting har haft sin Plads der
ell. i Nærheden. At Stedet har været beboet
i Oldtiden, viser de mange Gravhøje paa
Nakkeland, den lille Halvø, der skyder ud i
Isefjord S. f. R. By. Til Kirken knytter der sig
det vistnok helt uhjemlede Sagn, at Marsk Stig
er begravet der.
(H. W.). M. S.

Rørværk, Rørstemmerne i Orgelet.

Rørværling, se Værlinger.

Rørvæv, se Rørpuds.

Røsaaen, Korgen Herred, Nordland Fylke,
et af de betydeligste Vasdrag i Nord-Norge,
udspringer fra Røsvand, flyder mod N.
gennem Korgen og falder ud i Bunden af
Sørfjorden, en Arm af Ranenfjord.
Nedslagsdistriktet er 2102 km². R. danner en Række
mægtige Vandfald: Storfoss 44 m, Stabfoss 42
m, Langfoss 17 m og Sjøfoss 44 m. Denne sidste
vil udbygget give 35000 H. K. og skal danne
Kraftkilden for en Række Kommuner. Fossene
er lette at bygge ud. Ved Udbygning antages
R. at kunne bringes op til 270000 H. K. Der er
Planer om at overføre R.’s Vandmasser til
Herringselvens Dalføre ved en Tunnel gennem
Smedsengfjeld. Derved samles 235000 H. K. i een
Kraftstation i mindre end 10 km Afstand fra
Nordlandsbanen. R. har fl. betydelige Bielve.
M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>