Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Röszler, Karl - røte - Rötscher, Heinrich Theodor - Røveri - Røverkors - Røversynoden - Røyken - Røvær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fünf Frankfurter« (1911), der omhandler
Brødrene Rothschild og ved Lune og Tidskolorit
har gjort overordentlig Lykke i Tyskland,
mindre i Norden (i Kbhvn paa Det ny Teater).
C. B-s.
røte er et norsk Ord for at fælde Haar.
Egl. betyder Ordet »faa til at raadne«, og
denne Bet. ligger »til Grund for Udtrykket
r. Hamp (i Folkesproget røyta Hamp),
der svarer til det danske lægge Hamp i
Røde, ɔ: lægge Hamp i Blød, for at
Trævlerne kan løsnes (idet Skallen raadner fra).
H. F.
Rötscher [’röt∫er], Heinrich
Theodor, tysk Æstetiker og Dramaturg, f. i
Mittenwalde i Mark Brandenburg 20. Septbr 1803, d.
i Berlin 9. Apr. 1871. Han studerede Teologi
og Filosofi i Leipzig, blev Overlærer i
Bromberg og fik paa en Rejse til Paris Lejlighed til
at studere fr. Teaterforhold. 1845 bosatte han
sig i Berlin, blev Teaterkritiker ved
»Spenersche Zeitung« og udfoldede en anselig
Forfattervirksomhed, der skaffede ham Ry som
Dramaturg. Han udgav »Abhandlungen zur
Philosophie der Kunst« (5 Bd, 1837—47) og
»Jahrbücher für dramatische Kunst und Literatur«
(1.—2. Aarg. 1847—49), fremdeles »Kunst der
dramatischen Darstellung« (3 Bd, 1841—46), en
videnskabelig, af Hegel paavirket Klassifikation
af Reglerne for dram. Kunst, og »Shakespeare
In seinen höchsten Charactergebilden« (1864), de
to Værker, der sammen med »Seydelmann’s
Leben und Wirken« (1845) har bragt R.’s Navn
til vore Dage, da man fra flere Sider har
underkastet hans Dramaturgi og dens Bet. en
kritisk Analyse. (Litt.: Robert Klein,
»H. Th. R.’s Leben und Wirken« [1919]).
C. B-s.
Røveri foreligger efter dansk Strfl. § 243,
naar nogen ved Vold ell. Trussel om
øjeblikkelig Anvendelse af saadan fratager eller
aftvinger en anden Penge, Gods, Forskrivning
ell. andet Dokument, der begrunder
Rettigheder (f. Eks. en Veksel, et Gældsbrev), eller
der kunde paadrage den Overfaldne eller
andre Forpligtelser (f. Eks. et ukvitteret, men
betalt Gældsbrev for atter at gøre det gældende
mod Vedk.), ell. skille ham ell. andre ved
Rettigheder (f. Eks. en Kvittering), saa og den,
som bruger saadan Vold eller Trussel for at
fuldbyrde Tilvendelsen af anden Mands
Ejendom ell. bringe det borttagne i Sikkerhed (ikke
derimod, hvis Vold benyttes efter Tilvendelsen,
f. Eks. for at undgaa Anholdelse). Straffen er
Strafarbejde fra 1—10 Aar. Hvis betydelig
Mishandling har fundet Sted ell. Gerningen i øvrigt
har haft en særdeles farlig Karakter, saa og
naar den Skyldige tidligere er dømt for R.,
groft ell. oftere gentaget Tyveri, kan Straffen
stige til Tugthusarbejde i 16 Aar og under
særdeles skærpende Omstændigheder endog til
livsvarigt Tugthusarbejde. R. adskiller sig fra Ran
ved, at der til R. kræves de ovenanførte
Voldshandlinger ell. Trussel derom, medens Ran kun
er den aabenlyse Borttagelse uden
Magtanvendelse og straffes som Tyveri. Fra
Pengeafpresning adskiller R. sig dels ved de anvendte
Midler, dels ved Genstanden for Forbrydelsen
(se nærmere Pengeafpresning).
A. Gl.
Røverkors, se Kors, S. 537.
Røversynoden, se Monofysitisme.
Røyken, Herred i Lier, R. og Hurum
Sorenskriveri, Drammen Politidistrikt, Buskerud
Fylke, 112,6 km2, hvoraf kun c. 0,5 km2
Ferskvand. (1921) 5514 Indb., altsaa henimod 50 pr
km2 Land. R., der tillige udgør R. Præstegæld
og Sogn med Nærsnes og Aaros Kapeller,
omgives af flg. Herreder: Hurum, Skoger
(hinsides Drammensfjorden), Lier og Asker samt
desuden hinsides Oslo fjorden Nesodden og
Frogn. R., der i 14. Aarh. skreves Reykin, og
hvis gamle Bygdenavn er Mýrahvarf, udfylder
den inderste Del af den mellem Oslofjorden og
Drammensfjorden fremstikkende Halvø. Mod
Oslofjorden har R. en Kyststrækning af c. 11
og mod Drammensfjorden af c. 8,5 km. Elvene
er af mindre Bet. Af Vande mærkes
Gjellumvandet (96 m o. H.) i Asker. Ud af dette Vand
løber derpaa Aaroselven, som efter et Løb af
12 km udmunder i Oslofjorden ved
Sætrebugten. I det nordvestlige og sydlige Parti er
Herredet saa godt som fuldstændig opfyldt af
Aasstrækninger, bl. hvis højeste Toppe kan
mærkes henh. Haukeliaasen (306 m) og
Villingstadaasen (357 m). Herredets Hovedbebyggelse
findes dels langs Oslofjorden, hvor der ved
Nærsnes, Slemmestad og Aaroselvens nedre Del
endog er en næsten bymæssig Bebyggelse, dels
ogsaa i et bredt Bælte fra Lier til
Gjellumvandet i Asker. Herredets Gaarde ligger for en stor
Del temmelig højt; saaledes har en Flerhed af
Gaardene omkring R. Kirke en Højde, der
med rundt Tal kan sættes til 150 Meter over
Havet. Af Herredets Fladeindhold er 25,8 km2
Ager og Eng, 70,5 km2 Skov, 0,51 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Myr. Agerbrug
og Fædrift er Hovednæringsvej; Jordbunden er
god, men Beiterne tarvelige. Af industriel
Virksomhed maa særlig fremhæves det meget
store Brug, Slemmestad Cementfabrik.
Desuden findes Møllebrug, Stenhuggerier,
Klædefabrik, Teglværk, Isforretninger, Skibsbyggeri,
Tørvstrøfabrik, Limfabrik, Mejerier og
Elektricitetsværk m. v. Af større Gaarde bør
nævnes: Rud, Kjekstad, Bø, Nærsnes, Sundby,
Lingsom, Aaros (skrives ofte Aaraas, udtales
Aarus), Frøtvet, Foliestad, Villingstad og
Aasaaker. R. gennemskæres — omtr. langs det
ovenn., godt bebyggede Bælte — af den
normalsporede elektriske Oslo—Drammensbane
med Stationerne R. og Spikkestad (Stoppested).
Derhos gennemskæres Herredet af Hovedvejen
Oslo—Drammen. Der er mange gode Bygde- og
Gaardveje. Antagen Formue 1921 var 18,8 Mill.:
Kr og Indtægt 9510586 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Johan Vibe, »Buskeruds
Amt« [Oslo 1895]).
(P. N.). M. H.
Røvær, en 8 km til Havs liggende Øgruppe
i Skaare Herred, Rogaland Fylke.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
