Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 732 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saamaskine - Saane - Saanen - Saanenged - Saaning - Saaning (i Havebruget)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3-hjulede Bred-S., som bagtil har et Hjul,
hvorfra Bevægelsen overføres til Saaakslen; her vil
Drejninger og Slag fra Siderne ikke paavirke
Saaakslens Bevægelse, saa Trapsaaning
undgaas. Sædefrøet falder ned paa et Spredebræt,
som er forsynet med nogle 3-kantede Klodser,
der yderligere spreder Frøet.

Ved Bredsaaning falder Sædefrøet oven paa
Jorden og maa nedbringes med Harve eller
andre Redskaber; der kan dog ikke
gennemføres en regelmæssig Nedfældning, idet nogle
Frø kommer i hele Harvens Dybde, andre
bringes kun lidt ned og enkelte Korn bliver
liggende oven paa Jorden.

Ved Rad-S. ledes Sædefrøet fra
Saaapparatet gennem Nedløbsrør til Skæret, der danner
en Rille til Frøet, som dækkes af Jorden, der
atter falder til bag i Furen. Skæret kan være
afrundet fortil og dets Dybdegang reguleres ved
Vægtlodder, eller det kan være tilspidset, og
Dybdegangen reguleres ved Forandring i
Stillingen. Sidstnævnte Skæreform findes bl. a. paa
en Del sv. og amerik. Maskiner. Der eksisterer
ogsaa Rad-S. hvor der findes en Skruefjeder
ved hvert Skære, hvormed Dybdegangen
reguleres. Rad-S. er altid forsynet med en
Forvogn, for at lette Styringen, denne kan ved de
mindre Maskiner paa 114—2 1/2 m Bredde
foregaa ved en Styrestang, der gaar bagud over
Maskinen, og betjenes fra Kusken; ved bredere
Maskiner fra 2 1/2—4 m foregaar Styringen
direkte fra Forvognen og betegnes som Forstyr.
I den sidste Menneskealder har Rad-S. faaet
en overordentlig stor Udbredelse i dansk
Landbrug, hvor de findes baade paa større og
mindre Ejendomme.

Plet-S. ell. Dibbel-S. har særlige
Anordninger, hvorved Sædefrøet lægges i Pletter,
dette kan foregaa ved et stort Hjul, der danner
Bund i Saakassen og gaar helt ned til
Skæretragten; i Hjulets Omkreds findes
Fordybninger, der optager et ell. faa Frø, som slippes,
naar den paagældende Fordybning er lodret
over Skæretragten. Der er ogsaa Dibbel-S.,
hvor det egl. Saaapparat er som paa Rad-S.,
men hvor der i Skæretragten findes et Spjæld,
der afbryder det regelmæssige Udløb, saaledes
at der lægges Frø med passende Mellemrum.
Dibbel-S. anvendes mest ved Saaning af Frø af
Planter, der kræver stort Vokserum. I
Danmark benyttes de dog ikke meget; man
foretrækker her i Landet at radsaa Roefrøet, for
med større Sikkerhed at opnaa den fornødne
Bestand. Af dibbelsaaede Afgrøder, der spiller
en stor Rolle i Verdens Kornhøst, kan nævnes
Majsen, der dibbelsaas paa en saadan Maade,
at Planterne kommer til at staa i Rad i 3—4
Retninger, hvorved det er muligt at give
Afgrøden en intensiv Rensning.
A. C-n.

Fig. 2. Radsaamaskine med Forvogn.

Saane [’za.n_ə] eller Sarine, en Biflod til
venstre Bred af Aare, er 119,5 km lang og
udspringer nær Sanetsch-Passet i en Højde af
2368 m paa Grænsen af Schweiz-Kantonerne
Bern og Wallis og danner et 150 m højt
Vandfald, inden den naar ned i det smukke,
højtliggende Saanenland. I et vestligt og
senere nordligt Løb gennemstrømmer S.
derefter de to lavere liggende Alpedale Pays
d’en Haut og Greyerzer-Land
(Gruyères) og naar derefter Sletten, hvor den optager
fl. Tilløb (Jogne, Glane, Sense), strømmer forbi
Freiburg og udmunder neden for Bern, 463 m
o. H.
(M. Kr.). O. K.

Saanen [’za.n_ən] (fr. Gessenay), Landsby
(1014 m o. H.) og Distrikt i det schweiziske
Kanton Bern. Distriktet er et Dal- og
Bjergland i Berner-Alperne omkr. øvre Saane, hvis
Hovedbyer er S. og Gsteig (1192 m o. H.), der
ved Vejanlæg staar i Forbindelse med de
nærliggende Dale Simmental og Val d’Ormont;
desuden fører en Bjergsti fra Gsteig over
Sanetsch-Passet til Wallis. Befolkningen, c. 4000, er
tysktalende Protestanter, hvis Hovederhverv er
Kvægavl; S. er bekendt for sine fortrinlige Oste
(Grayère og Vacherin).
(M. Kr.). O. K.

Saanenged, se Geder.

Saaning blev i tidligere Tid udført med
Haanden, idet Sædemanden bar det saakaldte
Sædeløb ell. en Sæk og tog Sædefrøet
Haandfuld for Haandfuld og kastede vifteformig ud
over Marken; øvede Saamænd kunde fordele
Sædekornet ret regelmæssigt, og Arbejdet gik
forholdsvis hurtigt. Denne Saametode er
selvfølgelig en Bredsaaning og har dennes
Mangler, hvilket er Hovedgrunden til, at man er
gaaet over til Anvendelse af Radsaamaskiner,
saaledes at S. med Hænderne nu fortrinsvis
foregaar paa mindre Ejendomme; dog bliver
der ofte med Haanden endnu saaet Græs- og
Kløverfrø, ligesom ogsaa Kunstgødning ofte
bliver udstrøet med Haanden; Haand-S. var i
tidligere Tid et Arbejde, der blev betroet en
af de paalideligste Mænd paa Gaarden. Se
tillige Saamaskine.
A. C-n.

Saaning (i Havebruget) paa Friland sker ved
Bredsaaning ell. Radsaaning. Den
første udføres i Havebruget med Haanden, og
man tilstræber at fordele Frøet ligeligt over
Jordoverfladen. Efter S. nedhakkes Frøet i
passende Dybde ved Hjælp af en Rive, og
Saabedet tromles ell. klappes med en Skovl for at
bringe Jorden til at slutte tæt om Frøet. Ved
S. af Græsplæner tromles ell. trædes Jorden før
S. Ved Radsaaning bruges ofte Saamaskiner,
som riller op, saar Frøet, dækker det og
tromler Jorden, men i Mangel deraf kan man med
et Rillejern trække Riller, hvori Frøet saas med
Haanden ell. et Saahorn. Med Bagsiden af et
Rivehoved stødes Jorden fast om Frøet, og
Rillen fyldes med Jord. Radsaaning har den
Fordel fremfor Bredsaaning, at Frøet kommer ens
dybt i Jorden, hvorfor det spirer mere ligelig,
og det er lettere at holde Jorden ren mellem
radsaaede end mellem bredsaaede Planter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>