Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saaning (i Havebruget) - Saar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bredsaaning anvendes derfor i Reglen kun til
Planter, der har en hurtig Udvikling, som
Radiser, ell. saadanne, som senere skal prikles og
udplantes og først saas paa Frøbed, som Kaal.
For at sikre sig en tæt Plantebestand saar man
altid rigeligt Frø, og efter Spiringen fjernes de
Planter, der staar for tæt. Den Dybde, hvori
Frøet skal saas, er meget forsk., større Frø
dækkes med et Jordlag, der er to Gange Frøets
Tykkelse, og meget fint Frø dækkes ikke; man
indskrænker sig til at rive Jorden over og
tromle den, og ved Pottekultur, hvor man kan
hindre Udtørring ved at dække Frøskaalen med
en Glasplade, saas meget fint Frø oven paa
Jordoverfladen og trykkes kun fast.
For at sikre en god Spiring af Frøet, er det
nødvendigt, at Jorden er porøs, passende
fugtig og varm. Under Spiringen forbruger Frøet
Ilt, og Jorden maa derfor være porøs, for at
Luften kan have let Adgang til Frøet. Jorden
skal være passende fugtig, da Frøet til
Omdannelse og Opløsning af de inden for Frøskallen
aflejrede Reservenæringsstoffer har Brug for
Vand, men er Jorden for vandfyldt, hindres
Luftens Tilgang, og Frøet er udsat for at
raadne. Den Varmegrad, som er heldigst for
Spiringen, er afhængig af, hvor Planten har
hjemme, mange Ugræsplanters Frø spirer saaledes
ved nogle faa Graders Varme, Meloner og
Tobak skal have mindst 16 for at spire. Ved en
Varmegrad af 40—50° kan der ingen Spiring
foregaa. Der er altsaa for enhver Plante en
Minimums og Maksimums Varmegrad for
Spiringen, og den heldigste Spiringsvarmegrad
ligger for Frø fra koldere Egne ved 10—12°, fra
tempererede Egne ved 15—20° og fra tropiske
Egne ved 25°.
(L. H.). P. F.
Saar (lat. vúlnus, vulneratio og úlcus,
ulceratio) betegner i Lægevidenskaben enhver
saadan Forandring ell. Forstyrrelse af Legemets
naturlige Bedækninger, at disse ødelægges ell.
gennembrydes saaledes, at Væv ell. Organer,
der normalt skal være dækkede af Hud ell.
Slimhinde, blottes. Saadanne S. kan
fremkomme paa mange Maader og betegnes derefter paa
forsk. Maade. Forsk. Navne betegner ogsaa de
forsk. Udviklingsstadier og Tilstande af S. ell.
dettes Lokalitet, og Læren herom er af de
allermest grundlæggende for hele Kirurgien, der
netop derfor i en forsvunden Tid betegnedes
som Saarlægekunsten (vulnerarius, en
Saarlæge), fordi Kirurgiens Hovedopgave var
Helbredelsen af S., en ogsaa nu overmaade
vigtig — maaske den allervigtigste Del af
Kirurgien. — S. kaldes skaaret ell.
Snitsaar, revet S. ell. Rift, hugget ell.
Hugsaar, stukket ell. Stiksaar,
knust S., bidt S., Skudsaar,
Brandsaar, Frostsaar o. fl. efter de forsk.
Maader, hvorpaa S. opstaar. — Hovedsaar,
Bugsaar, Brystsaar, Tarmsaar,
Tungesaar o. fl. betegner de forsk.
Lokaliteter for S. Efter som kun Bløddele ell. tillige
Knogler er paavirkede, har man talt om
Kødsaar ell. Bløddelssaar og Bensaar.
Dersom S. ikke opstaar ved en mere ell.
mindre pludselig ydre Indvirkning — som de ovenn.
— men ved sygelige Tilstande i Legemet,
benævner man S. efter denne Sygdom, saaledes
som Kirtelsaar, Kræftsaar,
lupøse S. ell. Lupussaar (ved Lupus),
syfilitiske S., veneriske S. o. fl. S.’s Tilstand
har givet Anledning til, at man taler om rene
S. i Modsætning, dels til tilsmudsede
S., dels til S. bedækkede med mere ell. mindre
godt udseende Materie, Raadsaar med
ildelugtende Materieafsondring, gangrænøse
S. ell. Koldbrandsaar. Til de ved
Læsioner paaførte og endnu friske S. svarer det lat.
Ord vulnus, medens de senere nævnte, baade
de ved langvarig Sygdom opstaaede og de i
langvarig Suppuration værende sammenfattes
under Navnet ulcus. — Efter S.’s Form, hvad
enten det er et vulnus ell. et ulcus, kaldes S.
flade, dybe, spalteformede,
sønderrevne, Lapsaar (hvor en større Lap
af Bedækningerne er løsnet, men ikke helt
afskaaret), undermineret (ɔ: Saarfladen
strækker sig ind under en løsnet Hudrand),
ophøjet, hvor den saarede Flade sidder lidt
over Hudens Overflade; granulerende S.
kalder man et S. med fintkornet, blank, livlig
rød, let fugtig Overflade, luxurierende,
naar Granulationerne i S. skyder voldsomt frem
over Overfladen (Dødkød).
Et S., fremkaldt ved ydre Vold, vil straks
fremkalde Blødning og Smerte, og dette
stærkere ell. svagere i Forhold til S.’s Størrelse og
Dybde og de overskaarne Kars og Nervers
Størrelse. Den Skade, S. i øvrigt volder, afhænger
af de Organer, der paavirkes af S. — foruden
Kar og Nerver ogsaa Muskler, Sener, Indvolde,
Knogler. For S. i og for sig kommer det nu
for dets videre Forløb an paa dets
Beskaffenhed. Er S. frembragt ved et rent, skærende
Instrument, altsaa uden Uregelmæssighed og
uden nogen Art Forurening, vil efter
Blødningens Ophør Smerten snart ophøre. De
nærmeste Omgivelser vil blive let røde (Blodtilløb fra
Omgivelserne), og hvis nu S.’s Rande paa en
ell. anden Maade holdes sammen, vil S. efter
faa Timer klæbe sammen og i Løbet af en Uges
Tid være helet, idet der fra de to
sammenklæbede Saarflader vokser ganske fint nyt
Bindevæv (Granulationsvæv) med fine Kar ind
i hinanden, hvorved de to Flader forenes, idet
der dannes en ganske fin Arstribe. Dette
kaldes Primærheling ell. Heling per
primam intentionem, Førsteheling. Hvis
derimod S. er sønderrevet ell. knust, vil der som
Regel ske Afdøen af noget Væv, Blodtilløbet vil
blive større, den hurtige Sammenklæben
forsinkes, der vil ses blottede Saarflader, der i
Løbet af en Uges Tid dækkes mere ell. mindre
fuldstændigt med Granulationsvæv, og nu vil
Helingen af S. kræve Uger, idet Overhuden nu
fra Randene gror ind over det
granulerende S. Lgn. Heling vil foregaa med et ganske
regelmæssigt S., der ikke faar sine to
Saarflader heftede sammen; denne Helingsmaade
kaldes sekundær Heling, Heling per
secundam intentionem. Hvis endelig S. enten straks,
det frembringes, ell. i Løbet af nærmeste Tid
bliver inficeret (se Smitte), vil Ømhed og
Rødme af Omgivelserne blive en Del stærkere,
Udviklingen og Granulationen livligere, og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
