Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saarbehandling - Saarbrand - Saarbrücken - Saarburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spyt og endnu urenligere Legemsafsondringer,
foruden den Rk. Sympatimidler, der ligesom de
nævnte Arter af Smuds i S. endnu benyttes af
Publikum; i øvrigt maa det siges til
Undskyldning, at ikke faa Læger i gl. Dage har gaaet
med til S., grundet paa de urimeligste Sager
(Slange-, Hunde-, Menneskefedt, tørrede
Ekskrementer., Planteblade m. m. er faa
Eksempler). Medens man kunde opføre Lister, der
vilde fylde Bind, indeholdende Navne paa de i
S. anvendte ganske ubrugelige Stoffer og
Sammensætninger, har der ogsaa været anvendt
Salver, Pulvere og Saarvande, der har givet
fortrinlige Resultater, hvilket vi nu kan se beror paa,
at de har indeholdt Stoffer — Tjære,
æteriske Olier, Metalsalte i Opløsning og Substans —
Stoffer, der efter vor nuværende Viden
paavirker Saarene netop, som vi nu ved, det er
rigtigt. Men Usikkerheden i disse
Forbindingsmidlers Virkemaade, netop beroende paa
Mangelen paa, Kendskab til, hvorpaa det kom an,
medførte, at man stadig søgte ny Midler, og
ofte greb man fejl. Saaledes havde Kirurgerne
sikkert grebet fejl, da man under den
medicinske Skepticisme i Midten af 19. Aarh. havde
reduceret hele S. til Cerat (Vokssalve) og
Grødomslag — anvendt paa den smudsigste og
uappetitligste Maade; og sikkert er disse
Fejlgreb Skyld i, at Saarforløbet paa de allerfleste
større Hospitaler var saa slet paa hin Tid, at
vi ikke kunne gøre os nogen Idé derom
nutildags, medens Saar ude i det private Liv under
den mindst mulige Behandling — koldt Vand
paa en ren Linnedlap — kunde forløbe godt.
Dog ogsaa paa den Tid fremkom, der
sporadiske Behandlingsmaade, der hist og her
hævede bestemte Kirurgers Resultater op over det
sædvanlige — Semmelweiss’
Kloropløsning, Billroth’s »aabne S.«, nogle
Franskmænds og Englænderes forsæbede
Tjære, Bryant’s »Jodvand« o. fl. Men et
virkelige Gennembrud, der satte et paa
naturvidenskabeligt Grundvold opbygget System i St f.
stykkevis »Gøren bedre«, kom dog først med
Antiseptikken og dens yngre Søster
Aseptikken, under disse Artikler er
fremstillet det, hvorpaa Hovedvægten maa lægges
i al S.
Dermed være naturligvis ikke sagt, at alle
Erfaringer om S. fra Tiden før Antiseptikken
er uden Bet. Tværtimod. Til en god S. hører
foruden anti- og aseptiske Forholdsregler 1)
god Blodstandsning, som vi kender det
fra Ambroise Paré’s Dage, og som vi har
faaet forbedret meget i teknisk Henseende
senere; dernæst 2) god Sammensyning
(Sutur) af friske Saar, som har været kendt
fra de ældste Tider men har været opgiven til
Tider som mindre heldig; endelig 3) god
Drænage med Rør og sugende Tøjstrimler o. l.,
saaledes som det har været foreslaaet og
forladt gentagne Gange, for nu under
Antiseptikkens Banner at finde en vel beregnet
Anvendelse i S. under forsk. Forhold. Desuden
genoptages stadig i begrænset Maalestok og med
ændret Teknik en Del af tidligere Dages
Metoder til S. Arabernes S. med Udbrænding af
Saarene og Fyldning af dem med kogende Olie
finder sin moderne Efterligning i Brænding
med Gas- og Gasolinbrændere, elektriske
Brændere, Ætsning med højtspændt Damp og hed
Luft (se Kauterisation, Pacquelins
Brænder og Galvanokaustik).
At særlige Forhold ved S. kræver særlige
Foranstaltninger, siger sig selv. — Brandsaar
kræver en Behandling temmelig forsk. fra
Snitsaar o. l. (se Brandsaar). Er Sener og
Nerver overskaarne, er Sammensyningen en
uafviselig, men ofte brydsom Del af S. Ved
Skudsaar kommer Spørgsmaalet om
Fjernelse ell. ikke Fjernelse af Projektilet til
Afgørelse, alt efter de foreliggende Symptomer. Ved
Saar, der gaar ind i Legemets store
Hulheder, bliver der Tale om muligvis at gøre
større Operationer for at behandle Læsioner af
de i disse Hulheder forekommende Organer.
Ved forgiftede Saar kan Udsugning,
Amputation af Lem ell. Modgiftsbehandling staa
paa vort Program. Men overalt, siden
Antiseptikken, ledes vi af dennes Principper.
For den ikke lægekyndige, der staar over for
et Saar, maa ogsaa det, der hovedsagelig leder
ham, være at hemme ell. standse Blødningen
og at hindre Infektion af Saaret, og dette
opnaas alt sammen bedst ved simpelt hen at
dække Saaret med Stykke renest muligt
Linned ell. Bomuld — helst naturligvis steriliseret
— og trykke dette fast til Saaret ved et godt
anlagt Bind. Efter en saadan Forbindings
Anlæggelse bør da Lægens Ankomst afventes.
(E. A. T.). V. Sch.
Saarbrand ell. Saargangræn betegner
en bestemt Saarsygdom, bestaaende i, at
Saarets overfladiske Lag gangrænerer — bliver
koldbrandsagtige. Sygdommen kan brede sig.
Beror paa en Bakterie. Syn.
Hospitalsbrand (s. d.); Saardifteri er en ganske
lgn. Affektion.
(E. A. T.). V. Sch.
Saarbrücken [’za.rbrøkən], By i den i
Saar-Distriktet indlemmede Del af den preuss.
Rhin-prov. Det egl. S. ligger paa venstre Bred af
Saar, men de paa højre Bred liggende Bydele
Malstatt og St Johann er siden 1909
forenede med S. til een Kommune, der tæller
(1922) 116793 Indb. Landret, Amtsret, Filial af
Rigsbanken, Handelskammer, Slot, Gymnasium,
Overrealskole. S. danner Midtpunktet for
Saar-Kulbækkenet, hvis aarlige Produktion
beløber sig til over 11 Mill. t. Kullene er ret gode,
deres Indvinding vanskeliggøres dog flere
Steder ved deres Forekomst i henimod 100 over
hinanden liggende Lag, ligesom ved de talrige
Forskydninger i Jordbunden. Foruden at være
en vigtig Kulhavn har S. mangeartet Industri:
Jernstøberi, Fabrikation af Drivremme, Eddike,
Olie og Isenkramvarer. S. var tidligere
Hovedstad i det til den øvre Rhin-Kreds hørende
Grevskab S. 1321 fik S. og St Johann Stadsret i
Forening og dannede derefter een Kommune
indtil 1859. 2. Aug. 1870 blev S. ved den første
Fægtning i den fr.-tyske Krig besat af
Franskmændene.
(Joh. F.). O. K.
Saarburg [’za.rbork], 1) By i den preuss.
Rhin-Prov., 18 km SSV. f. Trier ved Saar, har
(1919) 2545 Indb. Anselige Ruiner af et
kurtriersk Slot. 2) Se Sarrebourg.
O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>