Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saardistriktet - Saarfeber - Saarfeber - Saarflade - Saargemünd - Saargummi - Saarinen, Gottlieb Eliel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saardistriktet [’sa.r-] (Territoire de la
Sarre), det ifølge Versaillestraktaten til
Frankrigs Brugsret midlertidigt afstaaede Omraade i
det vestlige Tyskland, grænser mod N. til
Rhin-Prov., mod Ø. til Pfalz og mod S. og V. til
Frankrig (Dept Moselle), 1924 km2, 440000 Indb.
S. er et c. 300 m højt Plateauland mellem
Rhinske Skiferbjerge og Nedre Vogeser. Det
gennemstrømmes af Floden Saar (Sarre) med
Bifloderne Blies og Prims. S. er overordentlig rigt
paa Kullejer. Hovedstad er Saarbrücken
(Sarrebrück).
E. St.
Skønt S. ogsaa efter Freden i Versailles
udgør en Del af det tyske Rige, styres det indtil
videre af Folkenes Forbund, idet en
Folkeafstemning først 1935 skal afgøre, om
Befolkningen ønsker dette Styre opretholdt ell. vil
forenes med Frankrig ell. med Tyskland. Iflg.
et Tillæg til Versaillestraktaten af 28. Juni 1919
forvaltes S. af en Regeringskommission paa 5
af Folkeforbundsraadet for eet Aar valgte
Medlemmer, en Franskmand, et ikke fransk Medlem
fra S. og tre fra andre Lande end Tyskland og
Frankrig. Genvalg kan finde Sted; saaledes var
Danskeren Grev Léon Moltke-Huitfeldt Medlem
1920—24.
Kulminerne i Omraadet er overdraget
Frankrig, der ogsaa har visse andre Rettigheder.
Saaledes hører S. under det fr. Toldvæsen, og
Frankrig han Ret til at benytte fr. Penge i alle
Forhold vedrørende Minernes Udnyttelse,
ligesom der heller ikke i øvrigt maa lægges
Hindringer i Vejen for Brugen af fr. Mønt, en
Valuta, som Regeringskommissionen under
Hensyn til den dengang stærkt faldende tyske Mark
indførte i Løbet af 1920—23. Bortset fra selve
Regeringsmagten er paa den anden Side
Retstilstanden fra før Freden i det væsentlige
bibeholdt. Beboerne er saaledes stadig i
Besiddelse af deres tyske Statsborgerret, og tysk
Lovgivning og Retsvæsen er opretholdt undtagen i
visse Tilfælde, hvor Regeringskommissionen har
Ret til af gøre Forandring (saaledes er der
oprettet en ny, internationalt sammensat Domstol
i Saarlouis). Under Kommissionens Tilsyn har
Befolkningen bevaret Religionsfrihed, Skole og
Sprog. Regeringskommissionens Myndighed
omfatter Retten til at udnævne og afskedige
Embedsmænd, oprette administrative og
repræsentative Organer, forvalte Jernbanerne o. a.
offentlige Virksomheder, opkræve Skatterne og
beskytte Beboernes Interesser i Udlandet, hvilket
den har overdraget Frankrig, samt at
afgøre Tvivlspørgsmaal om Forstaaelsen af
Versaillestraktatens Bestemmelser om S.
Regeringskommissionen er ikke ansvarlig over for
nogen parlamentarisk Forsamling, men kun
over for Folkeforbundet, til hvilket den hvert
Fjerdingaar aflægger Beretninger, der
offentliggøres. Dog kan Kommissionen ikke ændre
Lovgivningen ell. paalægge ny Skatter uden at
have hørt Befolkningens valgte
Repræsentanter, hvorfor Kommissionen i saadanne Tilfælde
raadspurgte de kommunale Raad, indtil den
1922 indstiftede en raadgivende Forsamling paa
30 Medlemmer, valgt ved lige, alm., direkte og
hemmelig Valgret bl. mindst 25-aarige Mænd og
Kvinder i S. Samtidig oprettedes et Udvalg paa
8 indfødte Medlemmer, som
Regeringskommissionen udnævner, og som afgiver tekniske
Udtalelser om de Spørgsmaal, Kommissionen
forelægger det.
Da S. har store Indtægter af Kulafgiften og
ingen Udgifter til Erstatningsydelser ell. til
Militærvæsen udover et lokalt Gendarmeri til
Afløsning af de fr. Tropper, der opretholdt
Ordenen de første Aar, er Statsskatterne
forholdsvis lave. Budgettet er paa 150 Mill. frc.
G. R.
Saarfeber. Ved hver større lukket Læsion
kan der opstaa Feber ved Opsugning af
det paa Grund af Læsionen ud i Vævene
traadte Blod, der jo efter Udtrædningen af
Karrene undergaar Forandringer. Den
saaledes fremkaldte Feber plejer ikke at naa
særdeles høje Temperaturer, og som Regel varer
den kun kort. En ganske tilsvarende Feber
kan ogsaa opstaa ved store Saar, hurtig efter
at de er opstaaede, og holde sig i kortere ell.
længere Tid. Men er der tilføjet et Saar, vil
der ofte komme Smitstof til, og derved
fremkaldes den Form af febril Tilstand, som alm.
kaldes S. Denne sidste er at opfatte som en
ved Bakterieindtrængen opstaaet septisk
Feber ɔ: Feber p. Gr. a. septisk Infektion,
medens den først omtalte Form af S. kaldes
aseptisk. Medens denne optræder i sin rene
Form f. Eks. ved store Brud af Laar og Læg
(uden ydre Saar), saa skal man altid være
varsom med at diagnosticere aseptisk S., naar
der er tilføjet aabent Saar — hvad enten ved
Læsion ell; ved Operation.
(E. A. T.). V. Sch.
Saarfeber betegner i Plantepatologien en
forhøjet Intensittet af
Nedbrydningsprocesserne, som fremkaldes af Beskadigelser o. l.; S.
viser sig ved et forhøjet Aandedræt,
Amiddannelse og Egenvarme, og er et Udtryk for de
Helingsprocesser, som foregaar i Saarets
Nærhed (Dannelse af Saarkork og lignende).
(F. K. R.). C. F.
Saarflade kaldes det Tværsnit, som
fremkommer, naar man skærer en Gren af; S.
dækkes efterhaanden ved Overvoksning (Kallus) fra
Siderne og fra oven; men der sker ingen
Sammenvoksning mellem S. og det ny, dækkende
Vedlag.
C. V. P.
Saargemünd [’za.rgəmønt], se
Sarreguemines.
Saargummi kaldes i Plantepatologien et
Stof, som udvikles i Løvtræernes Ved, naar
Dele heraf lægges blot. S. gennemtrænger
Cellevæggene og udskilles især i Karrenes Rum som
Draaber, der efterhaanden flyder sammen og
Iderved danner Propper, der lukker for
Karrene. S. antager efterhaanden en mørkere
Farve og fastere Beskaffenhed; det synes
vanskelig opløseligt, og er derfor et vigtigt
Beskyttelsesmiddel. S.’s kem. Beskaffenhed er endnu
kun mangelfuldt kendt. (Litt.: Frank, »Die
Krankheiten der Pflanzen«, I, 31 ff.).
(F. K. R.). C. F.
Saarinen [’sa.rinən], Gottlieb Eliel,
finsk Arkitekt, f. 20. Aug. 1873 i Rantasalmi,
Student 1893, tog Afgangseksamen fra det
polytekniske Institut i Helsingfors 1897 og dannede
sammen med sine Studiekammerater H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
