Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saarsygdom - Saar-Union - Saat - Saati - Saatiden (i Havebruget) - Saavedra, Angel de - Saavedra Fajardo, Diego de - Saaz - Saba
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Operationssaar efter Antiseptikkens
Indførelse i Saarbehandlingen. Men endnu
optræder S. ved Lidelser, der opstaar ved Læsion
med smudsige Genstande, Jord, skidne Klæder
m. m.; dog ogsaa her har den fra først af
instituerede Behandling af Saaret stor
Betydning. (Smlg. ogsaa Hospitalsygdomme,
der til Dels dækker Begrebet S.).
(E. A. T.). V. Sch.
Saar-Union [sar-y’niå] (Sarre-Union),
By i det nordøstlige Frankrig, Dept Bas-Rhin
(Alsace), ved Floden Saare (Sarre), N. f.
Sarrebourg, 3000 Indb. S.-U. har en betydelig Hatte-
og Handskeindustri samt Smelteværker for
Kobber. Endvidere Handel med Korn og Kvæg.
E. St.
Saat. Herved forstaas i Jagtsproget den Del
af Jagtterrainet, som afdrives under eet ved
Klap- ell. Drivjagt.
S. F.
Saati, befæstet Plads i den ital. østafrikanske
Koloni Eritrea, 180 m o. H., 26,9 km V. f.
Massaua ved Jernbanelinien fra Massaua til Asmara.
Her blev 26. Jan. 1887 en 550 Mand stærk ital.
Afdeling overfalden af Ras Alula og for største
Delen nedsablet.
Saatiden (i Havebruget). Naar ikke særlige
Forhold gør sig gældende, saar man om
Foraaret fra Jan. til Marts i Frøskaale under Glas
Væksthusplanter, i Marts—Apr. paa Varmebed
saadanne Frilandsplanter, som ellers ikke kan
naa fuld Udvikling paa Friland, og Apr.—Maj
paa Friland de øvrige. Træagtige o. a. Planter,
hvis Frø hurtig taber Spireevnen, saas om
Efteraaret straks efter Modningen, og det
samme er Tilfældet med langsomtspirende Frø, for
at Vintervæden kan bidrage til at raadne
Frøgemmet. Adskillige Potteplanter, som skal
anvendes til Vinterflor, saas i Juli—August, og
enaarige haardføre Prydplanter, som man vil
have i Blomst i Forsommeren, saas om
Efteraaret, og endelig saas adskillige Køkkenurter
som Radiser, Kørvel o. s. v. gentagne Gange i
Løbet af Sommeren for stadig at kunne have
friskt Produkt.
(L. H.). P. F.
Saavedra [saa’wæðra], Angel de, se Rivas.
Saavedra Fajardo [saa’wæðra-fa’kardå],
Diego de, sp. Statsmand og Forf., f. 6. Maj
1584 i Algezares (Prov. Murcia), d. i Madrid 24.
Aug. 1648. Den fornemme unge Adelsmand
studerede Retsvidenskab i Salamanca, kom tidlig
i Embede som Sekretær hos Kardinal Borja og
opholdt sig i mange Aar (fra 1606) i Neapel,
hvor Kardinalen var bleven Vicekonge. Siden
(fra 1633) betroede den sp. Regering S. en
Række diplomatiske Hverv, idet han først var
Sendemand i Rom, dernæst i München, ved
Rigsdagen i Regensburg, i Schweiz og endelig ved
Fredskongressen i Münster, hvor han med stor
Dygtighed repræsenterede Spanien 1643—46.
Han var imidlertid bleven sygelig, trak sig
derfor tilbage fra sin Stilling og begav sig til
Madrid, hvor han var Medlem af »det ind. Raad«,
da han døde. S. var ikke blot en praktisk duelig
Politiker og i høj Grad belæst, men tillige en
fin og klog Mand, vittig og stilistisk begavet.
Dette har han lagt for Dagen i sine Skrifter,
hvoraf de betydeligste er Idea de un principe
politico cristiano, ogsaa kaldet Empresas
politicas (München 1640, siden mange Gange
udgiven), Tanker over en Fyrstes Pligter; Corona
gótica (Münster 1646), det vestgotiske Riges
Historie, velskreven, men aldeles kritikløs; Locuras
de Europa, dialogo entre Mercurio y Luciano;
Politica y razón de estado del rey católico Don
Fernando; endelig den aandrige lille Bog La
Bepública literaria (udk. 1655 under
Forfatternavnet Claudio Antonio de Cabrera og med
Titel: Juicio de Artes y Ciencias), til Dels en
morsom, næsten holbergsk Kritik over Datidens sp.
Litteratur. Man har betvivlet, at Bogen virkelig
var af S., men Fundet af hans egenhændige
Manuskript har nu gjort det sikkert, at han
virkelig er Forfatteren, og den maa ubetinget
anses for hans bedste Arbejde. (Udg. 1907 af
Serrano y Sanz og 1922 af V. Garcia de Diego i
Samlingen Clásicos castellanos.) S.’s samlede
Værker udgør 25. Bd af Rivadeneyra’s Biblioteca;
dog findes ogsaa et og andet i 32. og 42. Bd; en
ældre Udgave udkom i Madrid 1789—90 (11 Bd).
(Litt.: P. Tejera, S. F. [Madrid 1884]).
E. G.
Saaz [za.ts] (tschk. Zatec), By i Böhmen
ved Eger, 46 km ØNØ. f. Karlsbad, har (1921)
16268 hovedsagelig tyske Indb. Gymnasium,
Skotøjs- og Sukkerfabrikation. S. er Midtpunktet
for den bøhmiske Humledyrkning og
Humlehandel. I Nærheden Slottet Dobritschan med
Mineralbad.
(Joh. F.). O. K.
Saba (Saaba) var i Oldtiden, saavel hos
Folket S. selv som hos dets Nabofolk, bl. a.
hos Israelitterne, Navn paa et gammelt
Kulturfolk i Sydvestarabien, der bl. a. har efterladt
sig en Del Indskrifter, der sammen med andre
beslægtede Folks Indskrifter fra disse Egne af
Arabien gerne betegnes som de himjariske
ell. himjaritiske Indskrifter. Hos Grækere og
Romere kaldes S. Sabæere. S. kom tidlig i
Berøring med Israelitterne, der bl. a. fortælber
om, hvorledes en Dronning af S., da hun hørte
om Kong Salomo’s Visdom, rejste til Jerusalem
for at lære den berømte Vismand nøjere at
kende (1. Kong. 10). Langt længere hen i
Tiden, da man i S. gennem Jøder og Kristne blev
kendt med denne bibelske Fortælling,
udsmykkedes den stærkt, dels i S., dels endnu mere
hos de med Folket i S. nærbeslægtede
Stammer i Abessinien. En Kongeslægt udgaves her
at nedstamme fra Salomo og Dronningen af S.,
der sagdes at have haft Navnet Makeda.
Hendes og Salomo’s Søn skal have haft Navnet
Menelik. Hos Araberne kaldes derimod
Dronningen af S., der besøgte Salomo, Balkis,
Assyrerne kom ogsaa tidlig i Forbindelse med S.,
hvis Fyrster fortælles at have hyldet
Assyrerkongen som deres Overherre. Der tales ogsaa
om Dronninger i S., saaledes paa Sargon’s Tid
omtr. 710. Salamanassar II (740) nævner
derimod en Konge i S. Af Indskrifterne faar vi
mange vigtige Oplysninger, dels om det i S.
talte Sprog, der var en Del forsk. fra det, som
Nabofolket Minæerne talte, ligesom ogsaa om
deres Religion, borgerlige Forhold m. m.
Romerne foretog under August et Tog mod S.,
men det bragte ikke nogen videre Fordele for
Rom. For øvrigt begyndte S. snart efter at
komme i Forfald. Man evnede ikke ret at holde
de Værker, der sikrede det tørre Land
Vandforsyning fra Bjergene, i Orden, hvad der
afstedkom store Uheld. Arabiske Skrifter taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
