Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 740 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sabatier, Paul - Sabatier, Paul - Sabattia - Sabazios

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paris, var Hjælpepræst i Strasbourg og
derefter Præst i Saint-Cierge-la-Serre (Clermont).
Af Helbredshensyn maatte han opgive
Præstestillingen og kastede sig over historiske Studier.
1893 udgav han sit epokegørende Værk La vie
de S. François d’Assise, der er udkommet i
Oplag paa Oplag og er oversat paa mange Sprog.
Det er lige fremragende ved videnskabelig
Metode som ved aandfuld Opfattelse, og
Synspunktet i Bogen er blevet bekræftet ved de Fund,
som S. senere har gjort og offentliggjort.
Bogen, der kom paa Indeks 1894, har sat Skel
i Opfattelsen af Middelalderens Aandsliv, og
dens Virkninger spores i Kirke-, Kunst- og
Kulturhistorien. S. har stiftet et Selskab til
Forskningen af den hellige Frants’ Historie, og
i det er samlet lærde fra alle Lande og
Livsanskuelser. Efter at Strasbourg er bleven fr.,
er han Professor i Kirkehistorie ved
Universitetet dér.
L. M.

Sabatier [saba’t_ie], Paul, fr. Kemiker, f.
5. Novbr 1854, blev Dr. phil. 1880, Prof. i
almen Kemi i Toulouse 1884. S.’s første Arbejder
var rent uorganiske og saa fortræffelige, at
han fik La
Caze-Prisen (10000
frc.) for dem.
De er dog lidet
kendte i
Sammenligning med
de
banebrydende Arbejder, S.
paabegyndte
1897, og
hvorved han viste,
at fintfordelt
Nikkel o. a.
Metaller er
fortrinlige
Katalysatorer ved
Brintning af
organiske
Stoffer. Saaledes
brintes Benzol
glat til Hexahydrozenzol; senere er
Metoden anvendt med udmærket Resultat paa
flere Hundrede Forbindelser, saa at den
organiske Præparation derved er blevet beriget
med et overordentlig virkningsfuldt Middel.
1912 modtog S. Nobelprisen og samlede saa
Resultaterne af sine tidligere Forsøg i Bogen
La cataluse en chimie organique (1913).
Metoderne fik navnlig under Verdenskrigen stor
tekn. Bet., idet ogsaa Oliesyre brintes let til
Stearinsyre, og det derved bliver muligt at
omdanne halvflydende uspiselig Olie, som
Hvaltran, til faste værdifulde Fedtstoffer. Denne
»Hærdning« af Olie foregaar nu fabriksmæssigt
i stor Stil. S. er ogsaa en meget dygtig Lærer,
der ikke blot selv kan overvinde
Vanskeligheder, men ogsaa ved sin Begejstring og
forstaaende Opmuntring kan gøre sine
Medarbejdere og Elever til dygtige Forskere.
S. P.

P. Sabatier.

Sabattia Adaris., Slægt af Ensianfam., en-
ell. toaarige Urter med siddende Blade og
Kvaster af store Blomster, der har en hjulformet,
hvid, rosa- ell. purpurfarvet Krone og et Antal
Støvdragere, som svarer til Antallet af Flige i
Kronen: 5—12. Kapsel med talrige og smaa
Frø. 12—13 Arter i Nordamerika. S. campestris
Nutt., 15—25 cm høj, med rosafarvede og
gulplettede Kroner er enaarig og benyttes som
Prydplante paa Stenhøj og i Potte.
A. M.

S. campestris Nutt. formeres ved Frø, som
saas Marts—Apr. i Potter, de unge Planter
prikles paa halvvarm Bænk og udplantes i Juni
efter af være tilstrækkelig afhærdede paa en
Stenhøj, skygget for Middagssolen, og i en
sandblandet Lyng- og Bladjord.
(L. H.). P. F.

Sabazios [sa’bats_iås], en Guddom, hvis
Dyrkelse hørte hjemme i Frygien i Lilleasien. Han
ansaas for en mægtig Naturgud og blev af
Grækerne identificeret dels med Dionysos, dels
med Zeus; med disse Guder maa han altsaa
have haft visse Træk tilfælles. Agerdyrkningen
skulde efter en anden Tradition skyldes S.,
der først havde lært Mennesket at føre Tyren
under Aaget og pløje Jorden. Slangen var S.
helliget, ja ansaas endog for hans Inkarnation.
Ud over dette vides meget lidt om S.’s Natur
og Væsen; navnlig er det ikke ret klart, i
hvilket Forhold han stod til den mægtige frygiske
Gudinde Kybele. De faa Efterretninger, vi har
om S., angaar især hans Dyrkelse, der afveg
stærkt fra den gr. og rom. Kultus og havde
en udpræget orgiastisk Karakter. Som
ejendommelige Træk kan anføres: larmende Musik
(Fløjte, Tamburin, Bækkener), ekstatiske
Danse, hellige Formler udraabte med høj Røst,
Hudfletning med Piske, besatte med
Benstykker, fremdeles at Dyrkelsen plejedes af
sluttede, hemmelige Samfund, hvori man optoges
efter højtidelige Indvielsesceremonier; den ofte
udtalte Beskyldning, at der ved S.-Festerne
foregik kønslige Udskejelser, er næppe helt
uden Grund. Fra Frygien forplantedes S.’s
Dyrkelse sig tidlig til Grækenland, hvor den blev
Genstand for Aristofanes’ Spot, og hvor endnu
Demosthenes kunde bebrejde sin Modstander
Aischines hans Deltagelse deri som en offentlig
Skandale. Trods al Modstand vandt den dog
Fodfæste i Grækenland, om end den især havde
sine Tilhængere i de lavere Lag af Folket. I
det pergameniske Rige indførtes den derimod
af et Medlem af Kongehuset, Eumenes II’s
Dronning, og fik derfor straks fra Beg. af en
anset Position. Ogsaa til Italien forplantedes
S.-Dyrkelsen allerede i den førkristelige Tid.
Forsøg, der fra den rom. Statsmagts Side
gjordes paa at fortrænge den, forblev
virkningsløse, og ved Beg. af Kejsertiden synes den at
have været udbredt over hele Italien. I 1. og
2. Aarh. e. Kr. bragtes den til Romerrigets
Grænseegne mod Nord: Østerrig, Schweiz og
Rhin-Egnene helt ned til Belgien, de samme
Egne, hvor ogsaa anden orientalsk Kultus
(navnlig Mithras-Dyrkelsen) vandt stærk
Udbredelse, hvad der vel især skyldes de rom.
Soldater. S.’s Dyrkelse har efterladt sig en
Række ejendommelige Mindesmærker. Det er
saaledes nu paavist, at en Del forfyen
Uforstaaelige Oldsager, Bronzehænder dækkede
med Relieffigurer, som forestiller forsk. Dyr o.
a., er Votivgaver, der har været indviede til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>