- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
742

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sabbatarier - Sabbatsaar - Sabbatssnor - Sabbatsvej - Sabbe, Mauritz - Sabbioncello - Sabel - Sabelantilope - Sabelbajonetten - Sabelben - sabeldannet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

England, Ny-Israeliterne. Johanna Southcote (f.
1750) mente sig at være Kvinden fra Joh.
Aabenbaring, Kap. 12, der skulde føde Verdens
Frelser, og hun samlede en Del Tilhængere,
som holdt den jød. Lov. Bedragerisk
underskød hun et Barn, og det blev opdaget, men
hendes Tilhængere holdt sig i lang Tid; hun
selv døde 1814. 2) en Afdeling af Baptisterne,
som under Ledelse af Francis Bampfield
udskilte sig og helligholdt den syvende Dag
(Seventh-Day-Baptists). 3) en Sekt i
Siebenbürgen i 17. Aarh., der krævede Omskærelse,
Overholdelse af Sabbaten o. a. jød. Skikke, men
hvis Tilhængere senere sluttede sig til
Jøderne.
A. Th. J.

Sabbatsaar (Brakaar) kaldtes hos Jøderne
det 7. Aar, i hvilket Jorden skal unddrages
menneskelige Indgreb og Dyrkning.
Grundtanken i denne Lov, ligesom i lgn. Bestemmelser
hos andre Folk er den, at Jorden er noget
levende, der ikke maa voldføres ved helt at
underlægges Menneskers Villie, hvorfor den
med regelmæssige Mellemrum overlades til
sig selv. Den betragtes da som herreløs Jord,
hvor enhver kan nyde af den Afgrøde, den
giver frivillig, d. e. uden Dyrkning. Om alle
Marker har haft samme S., kan ikke afgøres,
men er vel næppe sandsynligt (2. Mos. 23,
10—11; 3. Mos. 25, 1—7). Af en ganske anden Art
er Deuteronomium’s Lov (5. Mos. 15, 1—3).
at al Gæld skal eftergives Israelitter hvert 7.
Aar, et teoretisk Forsøg paa at hindre
Israelitter i at gaa til Bunds. Den praktisk
umulige Lov blev neutraliseret af Hillel ved en
Forhaandserklæring (Prosbol), hvorved man
omgik den. Brakaaret er omtalt i senere
Tider (for Eksempel 1. Mak. 6, 49, 53), og
var da gældende ensartet for hele Landet.
J. P.

Sabbatssnor, den Snor, som Jøderne
undertiden udspændte paa Sabbaten om fl.
Ejendomme for at gøre dem formelt til een,
hvorved opnaaedes et fjernere Udgangspunkt for
de 2000 Skridt, de havde Lov at gaa »fra
deres Sted«, se Erub. J. P.

Sabbatsvej, se Sabbat.

Sabbe, Mauritz, flamsk Forf., f. 1873.
Mest kendt af hans Arbejder er »Een Mei van
Vroomheid« (1902) og »De Filosoof van het
Sashuis« (1907).
V. K.

Sabbioncello [sabion’t∫æl.o], slav. Pelješać,
Halvø paa Kysten af Dalmatien, er landfast
ved den 2 km brede Stagno-Tange og skilles
fra Fastlandet ved Canale di Narenta og fra
Øerne Curzola og Meleda ved Stræder, der
benævnes efter disse Øer. S. strækker sig fra
ØSØ.—VNV. med en Længde af 169 km og en
Bredde af 4—8 km. Kysterne er stejle; det
Indre er bjergrigt og hæver sig i Monte
Vipera til 907 m. Skov dækker den største Del
af Arealet, og Befolkningen, der tæller c. 3000
af slavisk Nationalitet, hører væsentligst
hjemme i Kystbyerne, hvor de driver Fiskeri og
Saltindvinding.
(H. P. S.). N. H. J.

Sabel er Benævnelsen for et Haandvaaben,
der i Alm. er beregnet udelukkende til Hug,
særlig i sin Hjemstavn, de østerlandske Lande,
saaledes Indien, Persien, Mellem- og
Lilleasien. I det tidligere
Dacien var den et meget
udbredt Vaaben; derimod
kendte Romere og
Grækere den først i en meget
sen Tid, og den var kun
lidt i Brug hos disse Folk.
Først fra 4. Aarh. e. Kr.
regner man, at S. blev
mere kendt i europ.
Lande; men først langt ned i
Tiden blev den alm. Det
er et Vaaben saavel for
Fodfolk som for Rytteri.
Til den første Vaabenart
er den dog kun ganske let
og i Reglen forsynet med
en temmelig lige Klinge.
Ved alt Nutidens Rytteri er den i Brug.

Ryttersablen bar Bøjlefæste med Parerplade
i eet Stykke samt en noget krummet, eenægget,
temmelig spids Klinge, der ogsaa er egnet til
Stød (Fig. a). — Den orientalske S. kan have
forsk. Former og Længder, ja er undertiden
kun en lang Kniv. Den er dog i Reglen stærkt
krummet (Krumsablen), eenægget, ofte uden
Parerbøjle ell. Plade og særlig beregnet til
skærende Hug. (Fig. b). Den er meget lettere
end den europ. — Andre Former er
Khandjaren, Kampaken, Koukrien, Yataganen og
Seymitaren, der alle er noget forsk. i Form
og Længde. En af disse Former er fremstillet
i Fig. c.
C. H.

Sabel
Sabel


Sabelantilope, se Antiloper.

Sabelbajonetten er et Vaaben, der dels kan
bruges som en kort Fodfolkssabel —
Faskinkniv —, dels paasat Geværet kan tjene som
Bajonet. Den har nærmest Form som en kort
østerlandsk Sabel (Khandjar). I nogle Lande —
f. Eks. Frankrig — er den smal, lige og
nærmest trekantet, den kaldes da
Kaardebajonet. — Den nyeste Form er
Knivbajonetten, der kan betragtes som en meget
kort, lige og bred Sabelbajonet uden
Parerbøjle. Den kan som de foranstaaende
saavel bæres i en Sværdtaske ved Siden som
paasat Geværet. Den har nærmest Form som
en Jagtkniv. Under Verdenskrigen viste det sig
at Knivbajonetten var nærmest værdiløs baade
som Faskinkniv og Stødvaaben. Det var
Skydeteoretikerne, der havde paastaaet, at
Bajonetangreb under kommende Krige vilde være en
»saga blott«. Det viste sig at være urigtigt, og
Kaardebajonetten maatte indføres og anvendes
nu i alle Hære.
C. H.

Sabelben, en Krumning af Skinnebenet i
Lighed med en Sabel; det kendes som en af
Krumningerne ved eng. Syge, lidt forsk. fra
Hjulben og fra Parentesben, idet ved
S. kun Skinnebenet er det angrebne, krummet
noget konveks fortil. Behandling nærmest som
ved Hjulben.
(E. A. T.). V. Sch.

sabeldannet, en især hos Træarten Lærk
hyppig Fejl ved Stammens Form, idet den har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:35:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free